Torsdag 3. Okt.
Næste stop er Guilin. Vi havde reserveret sovevogn til den 20 timers lange tur. Det syntes vi var fint, men senere hørte vi dårlige historier om kinesiske tog. Så vi var lidt skeptiske da vi skulle afsted, men vi kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det. Vi ville selv opleve det før vi dømte det. Så vi havde ikke store forventninger og blev så heller ikke skuffede.
Vi havde reserveret øverste og mellemste køje. Der var kun 2 sæder for hver 6 senge og der var ingen dør til gangen. Vi startede med at side på de to sæder på gangen, for ikke at ligge ned alle 20 timer. De andre sad på de nederste køjer.
Turen var ellers behagelig og comfortabel. Dette gamle tog kørte mere lydløst på sporerne end de nyeste danske !! Og havde gratis kogende vand, så ved middagstid lavede alle sig en kop varm nudelsuppe, det gjorde vi også. Toiletterne var ikke gode for os, det var stå-toiletter uden ordentlige håndtag til at støtte sig med, så vores balanceevne blev testet. Man gik kun på toilet hvis man var virkelig trængende. Jeg så en far bære på et tissende barn og han ramte overhovedet ikke toilethullet. Så man kan godt forestille sig hvordan det så ud og lugtede. Der var en håndvask, men intet sæbe eller noget til at tørre hænderne med.
Kineserne var stille i løbet af eftermiddagen og aftenen, men om morgenen blev de meget støjende. Selv om de sad lige overfor hinanden talte de vildt højt, så på et tidspunkt gjorde vi det samme for at prøve at vise hvordan det lød. Men de lagde slet ikke mærke til at vi lavede grin med dem.
Men vi kom til Guilin og var lettede over at komme af toget. Vi vil ikke tøve med at tage tog igen , for vi sparer mange penge. Vi betalte kun 610 kr for os begge for en togtur på 1600 km.
Fredag 4. Okt.
I Guilin tog vi bybussen til vandrehjemmet. I bussen mødte en anden rygsæk-rejsende, Leah, der også skulle på vandrehjemmet. Vi gik forkert nogle gange før vi fandt vandrehjemmet. Vi havde bestil senge i et 6 mands soverum, men vandrehjemmet havde lavet en fejl, så vi fik et 2 personers rum til samme pris. Men skulle flytte til 6 mands rummet næste dag.
Vi tog en tur ud i byen og fik frokost sammen med pigen vi mødte, Leah, der var fra Boston. På menukortet var der heste og hundekød, så nu var vi langt fra de store byer. Om eftermiddagen var vi på vandrehjemmet og planlagde vort næste mål, Yangshou.
Til aften gik vi en tur ved en skøn sø nær ved og fik en øl ved søbredden. Vi er ved at vænne os til at spise ved “gadekøkkener” (svarer lidt til en pølsemand), så det blev vores aftensmad. Men vi vil gerne vide hvad det er for noget kød vi får. Når vi spørger kan vi sjældent forstå svaret, så vi er begyndt at efterligne dyrs lyde og bevægelser. Så plejer de lokale at grine af os, men det har vi vænnet os til. Det vigtigste er at de så forstår os.
Senere den aften fandt vi et sted hvor vi fik fod- og rygmassage til 180 kr for os begge. Det fortjente vores kroppe og det var en god oplevelse, selvom Erik tøvede da han skulle masseres af en mand. Vi blev rigtig trætte efter den times afslapning.
Lørdag 5. Okt.
Sammen med Leah gik vi rundt i byen, langs floden og så på markeder. For første gang så vi høns I små bure og slanger i net. Stakkels dyr !
Krydderi fremstilling… 8% hvidløg og 92% chili – passer, og bliver brugt, til alt mad!
Vi nød middagsmad på en lokal restaurant som severede raclette. Manden forstod ikke et ord engelsk, så vi pegede på det vi ville have og fik en masse mad, som vi ristede på en pande på bordet. For at det ikke skulle brænde fast på panden brugte vi en masse oile, så alt det sunde mad blev usundt. Det smagte godt, men bagefter følte vi os vildt fedtet indvendig.
Om eftermiddagen besteg vi et kalkstens bjerg, der lå lige midt I byen, for at se solnedgangen deroppe fra. Uheldigvis var der en del skyer, så det var ikke så flot, som det kunne have været.
Det var dog stadig et flot syn over byen og kalkbjergene i baggrunden. Vi blev deroppe indtil det blev mørkt, og havde god nytte af vores pandelamper på vej ned.
Aftenen gik med læsning, øl og med at skrive i bloggen..