Det store Panda Reservat i Chengdu

Fredag 11. Okt.

Heldigvis var vi friske, da vi vågnede om morgenen, så vi forlod Cosy Garden og gik mod busstationen. Bare tanken om nudler eller andet kinesisk mad gjorde os syge igen, men vi skulle jo have noget til vores tomme maver. Yoghurt var det eneste vi havde lyst til, men det var svært at finde. Efter at have været inde I alle supermarkeder på vores vej fandt vi endelig hvad vi søgte.

Vi skulle også have noget til togturen. Det almindeligste ville være noget nudelsuppe, men det ville vi ikke igen, så vi købte frugt, kiks og yoghurt.

Da vi ankom til Guilin blev vi omringet af falske taxier. De tilbød at køre os til alle de nærmeste byer, men det eneste engelske de kunne var de engelske navne på byerne. For at slippe af med dem, nævnte vi bare en by langt væk, så fulgte de ikke efter os mere. Nogengange hvis vi skal have lidt tid slået ihjel, stopper vi, virker interreseret og får en snak på kinesisk og dansk. Det er god underholdning.

Da vi ikke havde reserveret togbilletter var vi spændt på at se om der var ledige billetter til Chengdu, da der kun var en afgang om dagen. Anden gang den dag var vi heldige og nåede lige at få billetter 10 minutter før de lukkede.

Mine nye veninder fra toget.

Mine nye veninder fra toget.

Togturen var også behagelig denne gang og endda 5 timer længere, næsten 25 timer. Vi havde igen sovepladser, os begge øverst. Meget rart for så kunne de ikke glo på os ude fra gangen, vores ting var nærmere og det var de billigste pladser. Så det var dobbelt godt.

Lørdag 12/10 – 2013

Om morgenen sad jeg og læste I vores “bibel”, rejsebogen Lonely Planet. På et tidspunkt så jeg op og omkring mig sad 4-5 damer og stirrede på mig. Jeg formodede at de aldrig havde set en lys rødhåret pige før. Jeg sagde ‘Nihao’ (hej) til dem og så startede de med at fnise som en flok teenagere. Da jeg var I godt humør begyndte jeg at lære dem engelske ord fra min bog og de prøvede at lære mig kinesisk. Jeg tror ikke nogen af os lærte noget som helst, men det var sjovt og vi grinede sammen. Så prøvede jeg at læse igen, men de var så nysgerrige at jeg ikke kunne koncentrere mig.

DSC00011

Vi har tit oplevet kinesernes nysgerrighed og er ikke sikker på at det er specielt eller de bare generelt er nysgerrige. Men de er ikke opdraget til at være lidt tilbageholdende i deres nysgerrighed. Hvis vi f.eks. stopper og ser på et kort, er det ikke usædvanlig at 2 til 10 personer også stopper og står og ser os over skuldrene. Ikke for at hjælpe, men kun af nysgerrighed. Det er noget vi ikke rigtig kan vænne os til ( blandt en million mange ting i dette skøre land ) !

Selvom vi først søgte logi to dage forinden fandt vi alligevel privat logi gennem ”Counchsurfer” i Chengdu. Vi kendte ikke nøjagtig vejen derhen, så først skulle vi finde byens centrum, så en café hvor vi kunne få ladet vores computer og telefon op. Så kunne vi telefonere til vores vært og få en rutevejledning. Efter en bustur fandt vi stedet og vores vært Mary hentede os ved busstoppestedet. Det var egentlig hendes datter vi havde skrevet med som ikke boede hjemme, men læste i Beijing. Så det var hos moderen vi skulle bo. Hun var vældig flink men kunne ikke et ord engelsk.

Vores hyggelige soveværelse i Chengdu

Vores hyggelige soveværelse i Chengdu

Området lignede mest en gammel ghetto, med gamle huse, beskidte gader , gøende hunde og små butikker med lokale ting.

Indgangen til bygningen var ikke indbydende og lyset virkede ikke i det nederste af trappeopgangen. Det var så beskidt og frastødende at vi lige var ved at gå igen, klar til at finde et vandrehjem i stedet. Hvis lejligheden havde været I samme stand var vi gået med det samme. Men til vores store overraskelse var den pæn og ren. Vi fik vores egen soveværelse med baderum og endda normal vestlig toilet. Så vi kunne ikke klage.

Vi  var dog lidt på vagt, når vi gik gennem området alene.

Knap så hyggelig udsigt!

Knap så hyggelig udsigt!

Vi brugte Google oversætter på computeren til at gøre os forståelige overfor moderen. Det tog lidt tid, men vi forstod hinanden på den måde.

Hun tilbød at lave middag til os, men vi havde lige spist og var endnu ikke klar til kinesisk mad, især ikke kød. Så vi løj lidt for hende og fortalte at vi var vegetarer og ikke var sultne. Vi ville gerne undgå at blive syge igen og så havde vi set hvordan de behandlede kød lige udenfor på gaden. Vi aftalte med hende at hun lavede mad til os næste dag, vegetarisk mad.

Hun anviste et massage sted, der kostede 35 RMB(33 kr) for en time. Det tilbud kunne vi ikke afvise og tog denhen senere. Det var et stort rum med 4 brikse uden forhæng imellem. Kinesisk massage foregår uden olie og med tøj på, så det er ok med et fælles rum. Du får hvad du betaler for, der var en masse støj fra de andre kunder, fra TV, fra massørerne og fra en gut der spillede på sin mobil. Massagen var ok og pengene værd.

Mary var meget interesseret i vores land Danmark, selvom hun ikke lod til at vide hvor det lå henne. Hun ville se danske penge og havde en masse spørgsmål til os. Hun blev klar over hvor lille Danmark var, da vi fortalte at der boede halvt så mange I danmark som I Chengdu.

Søndag 13. Okt.

    Vi stod tidlig op for at komme til Panda Reservatet i god tid. Vi tog offentlig transport der altid er en udfordning i Kina.

En af de bedre busser i området!

En af de bedre busser i området!

Pandaerne er mest aktive når de spiser om morgenen. Vi kom lige til tiden til at se både voksne og unge pandaer spise. De er så søde og virkelig afslappede væsner. Vi så fødestuen, de er ekstrem små når de fødes. Omkring 120-150 gram, de ville kunne være i en lomme ! De sorte pleter kommer først efter 2-3 uger. Dette avlscenter er det der avler pandaer til alle verdens zoologiske haver (eller til de få der har pandaer). Det var en dejlig oplevelse at se disse dyr, der nok er udryddet som vilde i naturen om få årtier.

De ser simpelthen så søde ud!

De ser simpelthen så søde ud!

DSC00038

Efter turen i panda parken tog vi en bus til Chengdu centrum. Vi ville have et solidt måltid om eftermiddagen, i tilfælde af at vi ikke kune lide den mad som vores vært ville servere for os. Vi delte en meget dyr pizza (100 kr). Vi havde ikke et kort over byen så vi gik en del rundt før vi fandt den rigtige bus tilbage til vores logi. Her fik vi en dejlig hjemmelavet vegetar-ret med æg, kartofler og en masse grøntsager. Måske er det ikke den sidste gang vi spiser vegetar-mad på denne tur.

Legeland for de lidt yngre pandaer

Legeland for de lidt yngre pandaer

Dovne røde pandaer, der daser efter morgenmaden.

Dovne røde pandaer, der daser efter morgenmaden.

Det var et kort visit i Chengdu, men vi kom der også kun for at se de store pandaer. Vi var glade for at vi gjorde det da Kina er hjemlandet for pandaerne, som for kinesernes er det mest populære og elskede dyr (udover dragerne). Ikke at ser pandaerne, mens man er i Kine, er det samme som, ikke at se pyramidrne, mens du er i Ægypten.

Øhhhh.....1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9..........

Øhhhh…..1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9……….

Video fra Panda reservatet

Mandag 14. Okt.

Så… næste morgen forlod vi Chengdu i endnu et sovetog, forhåbentlig den sidste i Kina. Vi skulle til Kunming, hovedstaden i provinsen Yunnan. Egentlig var det planen at vi skulle til det nordlige i provinsen, men vi var trætte af kineserne og vores konstante problemer med at gøre os forståelige. Vi besluttede at godt 5 uger i Kina var nok og vi ville prøve noget nyt. Vi håbede at vi indenfor et par uger kunne finde en strand med nogle dejlige kolde drinks.

På den igen!

På den igen!

Da vi ventede på toget i afgangshallen kom vi blandt en flok gamle, beskidte kinesiske mænd og vi forberedte os på at dette ville blive vores værste togtur. De gamle mænd spyttede, røg og lugtede, plus at de knævrede meget højt, så det kunne blive en helvedes tur – og som Jannik i Shanghai sagde : Remember kids – in hell, time stands still!

Ingen af tror på Gud, men en må have holdt hånden over os, for da porten til perronerne åbnede og alle gik mod togene, opdagede vi at der var to tog der skulle afgå samtidig. Og de fleste af de gamle mænd skulle med det andet tog. Hvilken befrielse og togturen på 20 timer gik godt, ligesom de andre havde gjort.

Hygge i toget ;-)

Hygge i toget 😉

Endnu engang ankom vi til tiden og fandt hurtigt vores bus (vi noterer altid endestation og busnummer før vi kommer til et nyt sted). Vi kørte til vandrehjem hvor vi fik et 4 sengs soverum for 45 kr pr nat. Vi chekkede internet-forbindelsen, der var det dårligste indtil nu !
Vi fik købt noget mørkt brød ved en bager og lavede noget der lignede danske sandwiches. De blev middagsmad og aftensmad den næste dag.

Video redigering!

Video redigering!

Nu måtte vi finde ud af flere ting af hensyn til Vietnam, hvordan vi kom derned og hvordan vi klarede grænsen. Vi besluttede at blive i Kunming 2 nætter så jeg gik ned til receptionen for at reservere sovepladserne en dag mere. Desværre kunne receptionspigen ikke tænke længere end jeg kunne kaste en fuldvoksen bøffel ! Jeg blev virkelig sur over at hun overhovedet ikke forstod hvad jeg ville. Erik og jeg blev enige om at finde et andet sted til næste nat. Vi var ved at være trætte af at kineserne ikke forstod selv de simpleste ting. Vores tålmodighed var løbet op.

Tirdag 15. Okt.

På det nye vandrehjem bestilte vi risret til middag, og ved I hvad ! De var løbet tør for ris.. Og kød. Hvordan kan en restaurant I Kina løbe tør for ris, det forstår jeg ikke . Kina er jo risets land. Så, ingen ris ?

Gademad igen, der kan man da se hvad de har, og om det er friskt!

Gademad igen, der kan man da se hvad de har, og om det er friskt!

Samme dag prøvede vi at bestille stegte grøntsager, men fik rå grøntsager. De vidste ikke hvad “fried” betød, selvom de havde fried-rice på menukortet. Vi forlod hovedrystende restauranten uden at spise eller betale noget.. I stedet fandt vi noget frisk lavet sushi i en gadebod.

Og var klar til at forlade Kina.

 

GOODBYE CHINA!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *