Nord Vietnam, Halong Bay & Nord Laos

Onsdag 23. Okt.

Vi sov tungt, i dag var en hviledag til at samle ny energi. Vi var på stranden eller nærmere en strandbar, det meste af dagen. Ved solnedgang gik vi tilbage til byen for at spise , fik en god solid burger på byens mest populære sted, “The Good Bar”. Vi arrangerede en halv dags klatretur til den følgende dag.

I betragtning af vores budget, var det ret dyrt, men vi måtte prøve det. Vi havde hørt at dette ville være det perfekte sted for begyndere, og at personalet her var godt uddannet, så vi kunne føle os sikre.

DSC00047

Vi lærte af vores madforgiftning i Kina, at det aldrig er en god idé at betale ture på forhånd, så vi  reserverede klatringen, som vi ville betale næste morgen.

Én af de 3 strande i Cat Ba by

Én af de 3 strande i Cat Ba by

Om aftenen tilbød  “Rose bar” den første drink gratis, så der gik vi hen og fik et par spil pool, før vi vente tilbage til vores komfortable senge.

En såkaldt "arbejdsdag"

En såkaldt “arbejdsdag”

Torsdag 24. Okt.

Morgenmaden blev yoghurt fra et supermarked, meget syntetisk, men bedre end ingenting. Vi forlod klatre firmaet på motorcykel- taxier til en havn i nærheden, sammen med to andre fra firmaet, en pige fra Holland & en fyr (Danny) fra alle steder, som han sagde , da vi spurgte hvor han kom fra. Han havde været på rejse i de sidste 18 år. Begge var rigtig venlige, og helt nede på jorden. Vi fandt den  speedbåd, der skulle tage os til en større båd, der lå ude i bugten, og der skulle vi nyde frokost, sammen med  en flok andre mennesker.

DSC00053

Vi havde tid til at hoppe fra båden og svømme lidt. Erik lokkede mig til at hoppe fra bådens tag, det var ca. 3 m over vandet. Det er jo ikke højt, men for mig det var virkelig udfordrende. Jeg overvandt min skræk og sprang flere gange. Og jeg overlevede… Ja.

Frokost var fantastisk, og en af bedste vi har fået hidtil. Vi sejlede til ”Tiger Beach”, hvor klatringen skulle ske. Vi var 5 bjergbestigere ( os, 2 tyske piger og Sarah fra Paris). Vores klate guider var Danny og en lokal  fyr (Woo). Woo var en vild bjergbestiger, utrolig fleksibel og kunne klatre lodret, ligesom edderkopper . Vi var fascineret af hvor hurtigt han klatrede op, og fastgjorde øjet til vores sikkerhedsline. Og han gjorde det selvfølgelig uden sikkerhedsline.

DSC00058

Jeg prøvede at undgå at blive den første bjergbestiger, men jeg havde jo allerede taget seletøjet på for at  være klar, så jeg blev den første alligevel. Det var anden gang jeg udfordrede mig selv i dag.  Jeg var bange, rystede og adrenalinen pumpede i mine årer. Efter et par meter ville jeg prøve sikkerheden, før jeg kom højere op, så jeg lænede mig tilbage og hængte i selen. Så følte jeg mig tryg og klatrede næsten helt op. Jeg syntes jeg klarede det godt og nød adrenalin suset.

Min lille klatre abe!

Min lille klatre abe!

Erik klatrede som en abe, dog ikke som Woo, men han var virkelig hurtig og fandt hurtigt grebene og klatrede nemt op. Faktisk troede Danny & Woo ikke på, at det var hans første klatring nogensinde. Det var spændende, Erik klatrede op i 5 forskellige sværhedsgrader, mens jeg klarede de 4 af dem. Det er virkelig hårdt  og krævede meget at komme til toppen. Du skal bruge hver lille muskel i din krop, det var absolut hård motion. Om eftermiddagen var vi udmattede. Det var sådan en sej og spændende oplevelse, og vi vil helt sikkert prøve det igen et andet sted. Hvad angår penge – så var det det hele værd.

Vi spiste middag sammen med Sarah, på Mr. Zoom’s – en lokal restaurant bare en blok væk fra alle de dyre turist fælder på hovedgaden.

Videoer fra vores klatringer

Fredag 25. Okt.

Vi stod op kl 5 for at se solopgangen fra en fæstning, kun 2 km væk. Vi tog vores løbetøj på og løb derop. Det var næsten op ad bakke hele vejen, så efter 2 måneder uden løbetræning  var det hårdt. Vi kom lige i tide til at se solopgangen. Fæstningen var ikke noget særligt, bortset fra den fremragende udsigt over havet og kalkstensbjergene.


DSC00080

Dagen før, havde vi fundet et fint hotel tættere på byen, med havudsigt, og det var endda billigere end vores hostel. Vi ville gerne have vores eget rum, i stedet for at dele med 6 andre mennesker. Efter indtjekning på hotellet gik vi begge i  seng, og sov indtil middag. Til eftermiddagen tog vi en svømmetur ved stranden og da vi kom tilbage til hotellet fik vi en overraskelse.

Når Erik laver armbøjninger, så løfter han ikke sig selv - han skubber Jorden væk under ham!

Når Erik laver armbøjninger, så løfter han ikke sig selv – han skubber Jorden væk under ham!

Vi genkendte et par (Diana & Marco i Italien), som vi mødte tilbage i Beijing (på Den Kinesiske Mur turen). De var sammen med en anden fyr, Lluis, som jeg  talte med i en bank i Sapa (Nord Vietnam). De var lige tjekket ind på det samme hotel. Vi troede ikke vores øjne, og de var lige så overrasket som os. Et mærkeligt sammentræf. Verden er lille.  Sarah, fra dagen før, var sammen med dem, så vi gik alle ud og spiste sammen.

DSC00080

Vi planlagde at tage på en sejltur næste dag, kombineret med kajak, huler og svømning. Sent om natten, efter et par drinks på Oasis Bar, gik alt lys ud. Jeg var på toilettet, da det skete og havde lidt svært ved at finde tilbage. Der var intet lys i hele byen. Det virkede meget normalt, fordi tjenerne tog det helt rolig. Vi drak vores drinks og fandt hjem, med hjælp af lys i Eriks ur.

Undervejs mødte vi en meget interessant ældre fyr fra New Zealand. Han opfordrede os til at slutte sig til ham i junglen på  Fiji-øerne , hvor hans familie har en stor plantage, som vi kunne bo på ude midt i ingenting… Det er begyndelsen af næste år, og der vil kun være ham ( og måske os) i junglen. Ingen strøm, intet toilet og hvad du dræber er hvad du spiser. Så vi overvejer tilbuddet.

Lørdag 26. Okt.

Vi var ved båden omkring  8.30, en rigtig gammel træbåd der sandsynligvis ikke ville være lovlig at sejle i Danmark. Sejlturen var på 2 timer, via Lan Ha Bay og Halong Bay (medlem af Verdens Naturarv siden 1994). Disse to områder består af mere end 2000 øer der stikker op af havet, ofte sammenlignet med Guilin i Kina (som vi også oplevede). Det er imponerende på grund af de mange huler, der kun er tilgængelige af kajak/kano og de meget små idylliske sandstrande.

Fantastiske klippeformationer

Fantastiske klippeformationer

Meget tidligt på turen fandt vi ud af hvem Joey var. En meget højttalende, og selvcentrerisk italiensk fyr, der elskede at høre sig selv. Vi blev hurtig træt af at høre hans stemme hele tiden og glemte næsten at nyde den smukke tur.

Kajak udlejnings butikken

Kajak udlejnings butikken

Første stop var hos en lille kajak udlejning der lå ude i vandet, hvor vi alle fik vores kajakker udleveret. Så kunne vi padle rundt til i mellem øerne og hulerne.  Det var meget fredeligt og stille, og heldigvis kunne vi ikke høre Joeys stemme, kun sprøjt fra vores egne padler.

Smukke Halong BaySmukke Halong Bay

Vi fandt et fantastisk sted hvor vi kunne parkere kajakken og springe i vandet. Tilbage på båden fik vi en snak med 3 australiere (Jack, Sarah & Alice), mens vi ventede på frokosten. De kunne alle godt lide øl. Jack drak dem ikke helt almindeligt, han ”skød” dem, dvs. prikkede hul i siden og drak dem herfra. Dette blev starten på en temmelig rodet dag med svømning, ”skydning” af øl, hule besøg og bytur om natten (videoen vil fortælle resten).

DSC00138

Hele banden fra bådturen

Hele banden fra bådturen

Solnedgang over Halong Bay

Solnedgang over Halong Bay

Nye hjelme, og klar til flere øl!

Nye hjelme, og klar til flere øl!

Video fra bådturen!

Søndag 27. Okt.

Vi skulle have rejst til Hanoi i dag, men efter en lang nat i byen, kunne vi ikke komme ud af sengen, til at nå bussen, eller vi gad ikke, da vi havde tid nok, det eneste, vi skulle nå, var at forlade Vietnam før vores visum  udløb om 5 dage. Så vi var dovne og havde en dag med 100% afslapning. I hotellets reception fandt vi et lille “farvel” brev fra Sarah, der rejste dagen før. Hun skrev, at altis ville være velkommen hos hende i Paris. Alle de rejsende, vi har mødt, næsten uden undtagelse, har været utroligt venlige, åbne og afslappede. Det er virkelig en fornøjelse at møde mennesker udenfor deres normale liv – man knytter et helt særligt bånd sammen.

Erik er ikke tilfreds med mit håndklæde valg!

Erik er ikke tilfreds med mit håndklæde valg!

Mandag 28. Okt.

Vi blev hentet på hotellet kl 8. Vi var nødt til at tage en bus-båd-bus tur for at komme til Hanoi. Og dette var første gang, i Vietnam, at vi oplevede at de overholdte tidsplanen. Alt var perfekt timet på denne tur, endelig havde vi en god oplevelse med transport.

Vi bestilte en nat på et hostel i den gamle bydel i Hanoi. Dette er det mest populære område i byen, og vi forstod hurtigt hvorfor. Det er overraskende hvor god atmosfæren er her, og du kan finde alt i de små snævre og skjulte gyder, smarte stilfulde forretninger, smykke butikker,  dukke teatre, silke butikker og buddhistiske altre og statuer. Et virkelig imponerende område, og det sprudler af liv, scootere, tuk-tuks, turister og masser af madboder.

DSC00239

Vi så Hoa Lo Fængsel Museummet. Vi kom ind som studerende, ved hjælp af vores danske kørekort – vi prøver hver dag at fuppe Vietnameserne, som de prøver at fuppe os og når det så lykkes for os, kan vi leve på det i flere dage. Fængslet var bygget til at rumme omkring 450 indsatte, men under den franske Indokina-krig var der registreret tæt på 2000 indsatte.

DSC00247

Så Hoa Lo fængslet var ikke vellidt, så hundredvis af mennesker flygtet derfra. Under Vietnam-krigen blev amerikanske fanger behandlet næsten som konger her, hvilket er grunden til  at de kaldte fængslet for Hanoi Hilton. Besøget var en tiltrængt pause fra byens larm og trafik.

Flotte - men meget barske vægge.

Flotte – men meget barske vægge.

Vi fandt et godt sted med vestlig mad (tak til Lonely Planet), og fik en stor og solid burger og pizza der, mens vi søgte på den bærbare computer og i bøger. Hanoi er en rigtig hyggelig by, og vi ville godt blive længere hvis ikke vores visa var ved at rende ud.  Ærgeligt for vi løb ind i Jack, Sarah, Alice og en masse andre mennesker, der skulle til at hygge sig om aftenen. Desværre kunne vi ikke deltage(turde ikke),  da vi skulle afsted tidligt næste morgen. Det er ikke rart  at have tømmermænd, når du rejser i busser over meget lange distancer.

Video fra trafikken i Hanoi

Tirsdag 29. Okt.

Næste morgen begyndte vores 3 dages mareridt . Vi tog en sove-bus til Vinh, ankom kl 8 og opholdt os der en nat. Næste morgen, en sove-bus fra Vinh til Phonsavan, i Laos. En nat i Phonsavan, og derefter en minibus til Luang Prabang. Hvis vi havde vidst det ville være sådan et mareridt, ville vi have taget en flyver og betalt den tredobbelte pris.

Latterlige sovebusser!

Latterlige sovebusser!

Først og fremmest, jeg kan ikke lide sove-busserne (specielt ikke midt på dagen), men der er intet andet valg. Vietnameserne foretrækker sove- busser, også om dagen. Jeg er træt af ikke at kunne sidde op. Desuden bryder jeg mig ikke om hvordan de råber når de taler sammen, hvor snavset de er og hvor uhøflige og nysgerrige, de kan være.

Selv i midten lå folk på kryds og tværs.

Selv i midten lå folk på kryds og tværs.

På sovebussen til Phonsavan havde vi en pause, hvor alle, undtaget os, havde gratis frokost inkluderet. Vi betalt dobbelt pris for vores billetter, fordi der er altid en lokal pris, som er ca det halve af den pris, vi betaler altså turist prisen. Og  jeg er temmelig sikker på, at vi også havde betalt for frokost, men bus-damen råbte af os, og fortalte os at vi skulle betale for maden. Det var så ydmygende at hun behandlede os sådan.

DSC00275

Vi blev sure , specielt Erik, og ville ikke betale for maden to gange. Så vi forlod restauranten, og spiste nogle af vores kiks (rigtige Marie kiks) til frokost. Det er svær at forstå hvorfor de behandler turister så dårligt. Da alle andre var færdige med at spise, kom to piger fra bussen hen til os. Den ene tilbød os hendes brød og den anden fortalte os (med kropssprog), at bus-damen var en idiot.  Så vi havde betalt for maden, men bus damen ønskede at tjene lidt ekstra på os… Aarggh! Du skal være opmærksom, for ikke at blive snydt eller flået. Vi må overveje om vi skal bruge bustransport , når vi møder den slags problemer.

Grænsen mellem Vietnam og Laos

Grænsen mellem Vietnam og Laos

Turen fra Phonsavan var meget ujævn med skarpe kurver, og det var umuligt at få en pause eller bare sidde normalt, vi blev kastet rundt i alle retninger, fordi vejene er meget dårlige. En ældre Lao fyr i bussen, kastede op halvdelen af turen. Endelig nåede vi Luang Prabang og var yderst begejstret for at turen var slut. Det tog os 28 timer at rejse 896 km!

Men vi var ikke helt færdige med vores problemer. En tuk-tuk skulle køre os til vores hostel, som vi havde booket på forhånd. Vi blev sat af tæt ved, men ledte efter det i næsten en time. Spurgte en masse mennesker , men fik hver gang forskellige informationer. Da vi endelig fandt det, var det lukket og skiltene var blevet fjernet. Ikke så mærkeligt at vi ikke kunne finde det! Og Erik brokkede sig over at have betalt for et sted der var lukket.

DSC00278

Da vi spurgte nogle om hostellet, lo de blot og vi forstod at der var et et midlertidigt gæstehus, men forstod ikke navnet og hvor det var henne. Vi fandt en tuk-tuk og forsøgte at udtale navnet. Han kørte os rundt i byen til 40-45 min. (for 15000Kip = 12kr) uden at finde stedet. Vi stod til sidst af et tilfældigt sted i byen og vi spurgte så  på en restaurant om de kendte til vandrerhjemmet. Endelig havde vi lidt held, og det viste sig at det midlertidige gæstehus lå lige rundt om hjørnet.

Indehaveren undskyldte ulejligheden og viste os til vores værelse. Det var stort, med store træ møbler, og flot indrettet og umagen værd og så var det billigt, kun 49 kr for en nat. Vi kunne ikke tro at det var så billigt, og ønskede at bestille flere nætter , men desværre de var fuldt booket allerede. Kort efter opdagede vi, at værelset vi fik, normalt kostede omkring 1100 kr per nat. Men vi skulle kun betale beløbet vi allerede havde betalt via internettet (for det nu lukkede hostel). Vi nød vores luksusværelse, var lige ude at spise og derefter brugte vi resten af aftenen på værelset. Det var helt fantastisk!

Vores luksus værelse til køjesengs pris.

Vores luksus værelse til køjesengs pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *