Fredag 1. Nov.

Efter 3 dages buskørsel var det nødvendigt at lave absolut intet… Men vi skulle dog stadig finde et nyt sted at bo. Vi endte på Mojo’s Guesthouse, meget centralt, rent og roligt – 100.000 kip (ca. 70 kr.) om dagen for et dobbelt værelse med toilet/bad, lidt dyrere end normalt, men skønt sted. Under en slendretur rundt i byen talte vi om at købe en motorcykel, så vi kunne rejse rundt selv, og undgå alt det offentlige transport, der driver os til vanvid.

I en motorcykel butik, ejet af en australsk fyr, fik vi fortalt samtlige regler vi skulle være opmærksomme på. Han fortalte også at han faktisk ventede en fyr, der havde en motorcykel, som han skulle sælge for ham. Den var indregistreret i Cambodja.

Vi besluttede os for at drøfte alle disse nye inputs, over en flaske Lao vodka  – den dyre vodka kostede 20.000 kip (ca. 14 kr.), den billige 15.000 kip. Hvis vi havde købt den billige vodka, ville juicen have været dyrere end vodkaen, det er lidt vildt. Vi fyldte min tomme vandflaske med isterninger, som vi fik på en restaurant, og derefter fandt vi en lille bred ved floden og så solnedgangen. Vi følte os som teenagere, som vi sad der og nippede til vodka/juice på en bænk.

Efter at have set solnedgangen og fået skrevet lidt blog, gik vi på aften markedet midt i byen. Her mødte vi 2 danske piger (Pernille & Frederikke), som vi allerede havde mødt 2 dage forinden i Phonsavan – de sluttede sig til os. Vi endte på en restaurant, købte nogle lækre frugt-shakes til 6-10.000 kip hver (5-8kr),og derefter på bedste teenagemanèr, spædede vi op med vores eget medbragte vodka, nedenunder bordet.

Vi endte på et virkelig dejligt sted, kaldet Lao Lao Garden (absolut et besøg værd). Her mødte vi et amerikansk par (Alizabeth & Derek) fra Aspen. Efter vi havde præsenteret os for hinanden, drak vi “shotgun” øl – i bedste Cat Ba boattrip/Jack stil. En fantastisk og sjov aften i byen

Lørdag 2. Nov.

    Vi sov igennem efter vores vilde nat og fandt et fedt tømmermænds-paradis af en restaurant, kaldet Utopia, hvor vi fik god usund amerikansk morgenmad.

Via facebook opdagede vi, at fredag havde været udgivelsesdagen for juleøl (i Danmark), så vi kunne ikke have valgt en bedre dag at drikke på! Nu følte vi lige pludselig at det var okay at have tømmermænd. Men at have tømmermænd i disse lande, det er virkelig ikke sjovt, på grund af varmen. Det bedste og eneste sted, du ønsker at være, er på dit værelse, med air-conditioning kørende (hvis man da har det på værelset)!

Efter morgenmaden gik vi tilbage til hotellet. Lisbeth skrev i bloggen  og min mave var begyndt at give mig problemer, sandsynligvis på grund af alkoholen dagen før… Om eftermiddagen, mens jeg bare havde  ondt af mig selv og Lisbeth var sluppet af med hendes tømmermænd, tog hun en 5 km løbetur – i 30 graders varme.. Fy føj da

Søndag 3. Nov.

    Stod op meget tidligt for at se munkene få almisser fra den lokale befolkning. Denne gamle tradition er en stor turist-attraktion i Luang Prabang.

Det er et morgen-ritual (ved daggry), hvor munke i lange rækker går stille gennem gaderne, mens lokale (og interesseret turister) lægger gaver i form af af mad, i munkenes  skåle. Det var vildt sjovt at opleve.

På vores vej tilbage, fandt vi et fint lille fødevaremarked for de lokale.

 

 

   

Vi overvejede stadig at købe en motorcykel! Så vi besøgte motorcykel-fyren igen og fik os en snak. Vi lejede en motorcykel af ham og kørte til det flotte “Kuangsi vandfald”, 26 km sydvest for Luang Prabang.

Vi kunne bade flere steder ved vandfaldet, men vi foretrak et sted for os selv, uden så mange turister. Vi fulgte en uberørt sti og fandt et lille sted i junglen, hvor vi kunne bade i det tyrkis blå vand. Lisbeth var 100% sikker på, at et dyr bed i hendes ben, da hun trådte ud i vandet første gang, men efter jeg havde overbevist hende om, at hajer sjælent opholder sig i små ferskvands pools inde midt i landet, tog hun det mere  roligt.

Ved det største vandhul var der et reb, man kunne svinge sig i. Det var også muligt at hoppe i fra et af vandfaldene. Jeg foreslog Lisbeth at prøve rebet, og til sidst gjorde hun det – faktisk to gange! Jeg hoppede også i fra vandfaldet.

Mandag 4^th Nov.

På Utopia igen

    Endnu en doven dag, kom sent op, og gik til “Utopia” for brunch igen. Vi nyder denne livsstil, alle bør gøre noget som dette i deres liv, det er virkelig inspirerende at se, hvordan de lever, på den anden side af Jorden. Især i forhold til den Europæiske livsstil. Det er som at rejse tilbage i historiebøgerne, (som vi aldrig læst).

Lavede ikke så meget den dag, men jeg lærte at sy. Hver gang vi besøger et nyt land, køber vi et flag eller noget lignende og sætter det på vores rygsække – men tilsyneladende er Lisbeth ikke helt med på, at hun skal sy dem på både hendes egen og min rygsæk.

 

Vi fandt en dejlig café i skyggen, og mens jeg syede, undersøgte Lisbeth området for seværdigheder… Det amerikanske par fra fredag kom pludselig på cafeen, og vi endte med at have en drink med dem, og besluttede at dele en flaske vodka og se solnedgangen sammen.

   Tirsdag 5^th Nov.

Der var de igen – tømmermændene, så vi tog det helt med ro… Lavede ikke noget særligt, bare ren afslapning.   Men jo, vi fik 1 times oliemassage, til 50000 Kip hver (35kr.) og vi blev enige om, ikke at købe motorcyklen.

Var usikre på om vi kunne krydse grænsen med den, vi ville blive rigtig trætte  at stå ved den Vietnamesiske grænse, uden  at kunne bringe vores nyindkøbte motorcykel med os.

Nu efter 6 dage i Luang Prabang, hvor vi kun havde været aktive en dag (udover nættene), var vi nok blevet lidt dovne mene vi. Der havde været meget afslapning, så vi besluttede at rejse den næste morgen.

Nu var det slut afslapning, nu var det tid til ny opleveser. Vi bestilte en minibus til Vang Vieng til den efterfølgende dag.

Video fra Luang Prabang