Vang Vieng & Vientiane

Sidste nyt:

Som nogle af jer ved, blev vores computer ødelagt under en vildt ujævn motorcykeltur, men den store nyhed er, at vi fik den lavet igen!

Vi var yderst heldige og fandt en fyr i en butik i Savannakhet, der kunne tale fint engelsk samt fikse vores computer. Det tog 3 timer og vi fik alle vores gemte ting ud af den bærbare computer, før han geninstalleret alle programmerne. Desuden fik vi de programmer, som vi havde brug for og vi fik lov til at bruge hans computer, imens vi ventede. Han var super venlig og hjælpsom, og meget interesseret i at komme til at kende os bedre. Erik bød ham ud til en øl bagefter, men i stedet inviterede han os, til at komme med på hans yndlingsrestaurant, sammen med hans kone og to døtre.

Vi betalte frokosten og det var alt, hvad han ønskede for at hjælpe os med computeren. Vi kørte i deres store 4 hjultrækker ud af byen, hvor ingen andre turist kom. Der var et par flydende restauranter på en sø, alle med små bambus-huse, passende til en hel familie. Vi sad så på et tæppe på gulvet, og nød al den mad, de havde bestilt. En dag fuld af lykke… Nå, tilbage til hvor vi sluttede sidste gang..!!

Onsdag 6 Nov.

Efter at have spist morgenmad, delt en baguette med omelet, gik vi ned til vores ”taxa” chauffør, der havde ventet på os, for at køre os til busstationen. Han havde samlet en hel vognfuld, og den stakkels lille bil blev virkelig fyldt, med både tung bagage og overvægtige ældre engelske turister. Den kørte meget langsomt på et tidspunkt, og vi opdagede hurtigt, hvorfor ! Det venstre baghjul var punkteret!

Vores lynhurtige chauffør i fuld gang med at skifte dæk.

Vores lynhurtige chauffør i fuld gang med at skifte dæk.

Chaufføren vinkede os ud af bilen og sagde vent 5 min. Jeg troede at en anden så vile komme og  hente os, men denne fyr var så vant til at skifte dæk, at det faktisk ikke tog mere end et par minutter. Det var jeg imponeret over, men også chokeret over at se, hvor gamlet dækket var. Der var absolut intet mønster eller gummi på dækket, men han fik lappet hullet og ville nok bruge det et år eller to endnu.

Vi kom til busstationen i god tid, for den var ca. 30 min. forsinket. Der er et ordsprog i Laos forkortet til LPDR = Laos Please dont Rush = Forhast jer ikke i Laos. Laoterne har en rolig levestil. Det ses tydeligt i trafikken og deres generelle tilgang til livet, er at hvis ikke vi når det i dag, så når vi det sikkert en anden dag. Du kan mærke, at folk aldrig forhaster sig. Og du bør altid regne med forsinkelser, uanset hvad du skal .

Restaurant på vej til Vang Vieng - sådan ser de fleste restauranter ud her.

Restaurant på vej til Vang Vieng – sådan ser de fleste restauranter ud her.

Busturen til Vang Vieng tog kun 6 timer, på en blanding af grusveje og cementveje, samt i bjerge det meste af vejen. Jeg tror vores chauffør glemte at sige LPDR for han kørte sindssygt vildt. Han satte endda farten op når han kørte gennem landsbyer, hvor små børn legede  i vejsiden. Vi var lettede, da en anden passager bad ham sætte farten ned, efter næsten at have ramt en stor lastbil i en kurve. Det er første gang at hverken jeg eller Erik påtalte, at der var noget galt.

Altis dejligt med en stor kold øl, efter en vild køretur på 6 timer

Altis dejligt med en stor kold øl, efter en vild køretur på 6 timer

Vi mødte et tysk par (Florian & Kathrin) i bussen, og da vi ikke havde reserveret et hotel, besluttede vi at følge med dem til en bungalow, de havde lejet.

Det var et meget flot hus, med badeværelse, ventilator og terrasse. Desværre lugtede det af mug, som  mange steder gør her, fordi luftfugtigheden er så høj hele året rundt.  Vi fik prisen ned fra 60000 til 50000 kip, så jeg besluttede at her skulle vi bo. Men Erik var fuld af energi, så han ville se rundt efter noget andet, der ikke lugtede. Faktisk kun fordi, han troede, at jeg ville brokke mig over lugten efter et stykke tid. Men jeg stod fast på min beslutning, så vi endte i bungalowen.

Vores hjem for de næste dage. Tilmed med gratis te og bananer.

Vores hjem for de næste dage. Tilmed med gratis te og bananer.

Nu kunne vi være sammen med det tyske par. Vi savnede lidt selvskab efter at have været alene gennem ugen i Luang Prabang.

Vang Vieng er kendt hos mange unge turister for ”tubing”, en stor slange fra et lastbildæk, som du sidder på, mens du driver ned ad floden i 2-3 timer). Der drukner flere mennesker hvert år, fordi de drikker for meget, før de tar på turen og derefter bliver ført bort med strømmen eller driver mod klipperne. Sidste år blev 22 unge mennesker dræbt, så en masse barer på ruten ned af floden, er blevet lukket nu.

Der er dog stadig et populært område og  hver bar og restaurant i byen viser amerikanske sitcoms, for det meste “Venner”, men et par viser også “Family Guy” og “South Park”. Der er en afslappet atmosfære, og næsten hver restaurant har lave borde og stole med bløde hynder, der får dig til at føle dig hjemme.

Vang Vieng

Vang Vieng

Da vi kom lidt sent hjem til vores gæstehus, var vi forbløffet over alle de gekkoer i receptionen og uden for huset, de var bogstaveligt talt overalt. Vi iagttog dem og talte om, at jeg faktisk ikke var bange for dem længere, de er langt pænere end edderkopper… Så jeg tog mig ikke af, at jeg så en i vores bungalow et par minutter efter, men pludselig kom Erik ud af badeværelset med bukserne nede omkring sine knæ. Han lukkede hurtigt døren og fortalte mig, jeg ikke skulle gå derude. Nu blev jeg nervøs, fordi når Erik kommer ud med bukserne nede, måtte der være noget virkelig stort og skræmmende derude på toilettet. Jeg insisterede på, at jeg ønskede at se hvad det var og Erik fortalte, at en stor edderkop var kommet op fra gulvafløbet og så ud til at ville angribe ham (måske ikke det sidste).

Egentlig syntes jeg det var morsomt, at se hvor bange Erik var, da han kom ud fra badeværelset.  Erik sprøjtede vand på edderkoppen, men den kravlede, ja faktisk hoppede, hen imod os. Jeg tog en sko og fik den klasket, slut med den. Den nat sov vi ikke så godt , jeg på grund af min Araknofobi og den kolde blæser i rummet. Erik på grund af en larmende hane udenfor (eller det er hvad han siger, men jeg vil vædde på at det var den edderkop, der holdt ham vågen

Den ulækre hoppe-edderkop!

Den ulækre hoppe-edderkop!

Torsdag 7 Nov.

I løbet af natten besluttede vi at tjekke ud allerede om morgenen, og finde et andet sted at bo. Så efter at have fået vand i hovedet og taget en 5 km jogging tur, pakkede vi vores ting og var klar til at flytte. Florian & Kathrin ønskede også at finde et andet sted, på grund af den hårde seng. Så vi gik alle mod byen og lejede 2 motorcykler ( til vores tur senere på dagen) og kørte så rundt i byen,for at finde et godt og billigt sted med bløde senge og færre dyr. Vi fandt et sted med balkon og flod- og bjergudsigt til det samme beløb. Perfektt!

Efter den dårlige nattesøvn, joggingturen om morgenen og køreriet for at finde et nyt sted, var vi alle blevet sultne, så morgenmaden var tiltrængt.

Fantastisk natur på turen ud til lagunen.

Fantastisk natur på turen ud til lagunen.

Der er virkelig nogen der er "bange" for solen!

Der er virkelig nogen der er “bange” for solen!

Vi kørte senere de 7 km til den smukke Blue Lagoon, tog en svømmetur der og slappede af i området det meste af dagen. Jeg, Erik & Florian gik til den store grotte Tham Phu Kham og kravlede på de glatte klipper. Dybt inde i hulen kunne man kun se, med lyset fra vores kamera og høre lyden af vores egen åndedræt. En fantastisk oplevelse.

På opdagelse i grotten

På opdagelse i grotten

Blue Lagoon

Blue Lagoon

DSC00609

Blue Lagoon

Blue Lagoon

På vej tilbage til byen besøgte vi den økologiske gård, lige udenfor Vangvieng, kendte for deres morbær milk-shakes i verdensklasse og pandekager, vi forstår nu hvorfor!

Generelt er alle frugt-shakes specielt gode, jeg har aldrig smagt så gode shakes før. De er alle frisk lavet af rigtige frugter, ikke sirupessens som derhjemme og de koster kun 5000-10000kip (4-7kr).

Her er ingen stress på jobbet!

Her er ingen stress på jobbet!

Det var blevet mørkt inden vi forlod gården, så hvis vi ikke havde medbragt vores myggecreme, ville vi have været blevet spist levende. Myggene er mest aktive ved solnedgang og solopgang, så man skal huske at smøre det ildelugtende creme på, før det er for sent.

Vi spiste til middag på “Otherside Restaurant”, sammen med F & K. Lao har en særlig dessert, med sød klæbrig ris med dit valg af frugt til. Det er faktisk bare ris kogt med mælk og tilsat sukker (a’la risengrød). Jeg håber at jeg kan finde noget som dette omkring juletid, så jeg kan føle mig hjemme for en stund.

Solnedgang over Vang Vieng

Solnedgang over Vang Vieng

Video fra Blue Lagoon

Fredag 8. Nov.

Om morgenen havde vi en halv aftale med et ”rock climbing” center, men kun hvis Eriks knæ havde fået det bedre. Han havde fået problemer med det efter vores sidste løbetur, og specielt efter klatring i hulen.

Da vi vågnede om morgenen følte vi os begge trætte og ønskede at blive i sengen og aflyse klippeklatringen. Forestil dig at du kan beslutte nøjagtigt, hvad du vil gøre, og at ingen vil savne dig på arbejde, intet ansvar og ingen pligter, der skal gøres. Du behøver kun at beslutte hvilken restaurant du vil have morgenmad/frokost/middag på. Huske at gå på toilettet (medmindre du alligevel svømmer). Husk at smøre sol og myggecreme på, og beslutte om du vil lave lidt eller ingenting resten af dagen. Det er sådan vi lever i øjeblikket og det er lang fra det liv vi levede i Danmark.

Udsigten fra vores nye balkon

Udsigten fra vores nye balkon

Men vi stod nu alligevel op da vi følte for det, og fik morgenmad før vi tog afsted, for at prøve den berømte ”tubing” tur nedad Nam Song-floden. Ved starten virkede stømmen stærk, men kort efter syntes vi det gik langsomt.  Efter 1 minuts sejllads dukkede den første bar op i højre side af floden og 2 min efter endnu en bar. Vi besluttede at tage en øl og en gratis drink. Baren mindede mig om en festival bar, med høj musik, træmøbler, basketball bane, volleyball, let påklædte unge mennesker og masser af spiritus. Da vi drak vores øl, kom vi i tanke om et par venner, som vi ville have elsket at opleve dette her sammen med.

Klar til afgang!

Klar til afgang!

Men afsted igen… der skulle sejles på bilslanger nu. Omgivelserne var fantastiske og charmerende og vi nød det, imens vi drev ned ad floden. Det var blevet lidt overskyet, så den sidste del af turen var lidt kold, syntes jeg. Det tog 2½ time, og lige inden turen sluttede, opdagede Erik en slange, der krydsede floden, blot et par meter fra os. Det var fascinerende at se, men jeg var også glad for det var i slutningen af turen, ellers ville jeg have været bange for flere slanger på turen.

DCIM102GOPRO

Vi bestilte en bus til Vientiane til næste morgen og betalte den ene halvdel af prisen. Vi kan ikke lide at betale i forvejen, men nogle gange er vi nødt til det. Natten gik med at skrive blog og være sammen med Florian & Kathrin.

Øl hygge med vores nye venner.

Øl hygge med vores nye venner.

Video fra vores “tubing”

Lørdag 9 Nov.

Vi tog med bussen  kl 9.35, men den kørte først rundt i byen for at få flere passagerer med. Jeg forstår ikke hvorfor minibuserne ikke kører en fast rute , i stedet for at køre på må og få rundt i byen. Men måske er det meningen, vi ikke skal forstå alt hvad asiaterne gør.

DSC00650

Vi fandt et godt beliggende sted at bo i Vientiane, tæt ved byens centrum. Værelset var meget varmt og der var ingen vinduer, og det var forfærdeligt at bo derinde. Byen virkede ikke indbydende for os, vi savnede atmosfæren fra de mindre byer. Men der var nogle seværdigheder, som vi ønskede at se, så vi ville blive et par dage.

Søndag 10 Nov.

Den næste dag stod vi tidligt op for at nå en bus til den berømte Buddha Park. Buschaufføren prøvede at snyde os. Vi havde læst at det kostede 8000kip pr. person, men da vi spurgte ham om prisen, sagde han ikke noget. Så nævnte Erik  8000kip og så sagde han ok. Lidt efter kom en anden rundøjet, europæer, med bussen, og vi hørte at hun kun skulle betale 6000kip. Erik brokkede sig til chaufføren og han vendte hurtigt tilbage og gav penge tilbage. Men de er nogle snydepelse, for da vi talte pengene vi fik retur manglede der stadig nogle. Så Erik måtte klage igen for at få de sidste penge.

Så opdagede vi at bussen ikke kørte helt til Buddha Parken, men satte os af ved grænsen til Thailand. Så vi måtte tage en tuk-tuk derfra. De forsøger hele tiden at rippe os. Vi fortryder, at vi ikke lejede en motorcykel. Det ville have været mindre stressende og sandsynligvis også billigere i sidste ende. Vi endte med at dele tuk-tukken med 3 tyske piger og fik en god pris.

DSC00034 DSC00039 DSC00035

Da vi kom ind i parken, ønskede de et ekstra gebyr, hvis vi ønskede at tage billeder. Vi betale ikke, men tog alligevel nogle fantastiske billeder. Parken var smuk og flot at se, men det var mest en foto-park. Der var ikke nogen historier forbundet til alle de forskellige statuer, ikke fordi vi er historie interesserede, men vi havde da forventet at der ville være nogle skilte med oplysninger på. Nå, mindre at læse og forstå for os.

DSC00018 DSC00008

Vi besluttede at leje en motorcykel, når vi kom tilbage til byen. Der var der et par steder mere vi ville se, og det ville være nemmest og billigst at køre dertil på motorcykel.

DSC00626

Så om eftermiddagen, efter at have fundet en motorcykel, tog vi til Patuxai, arc de triomphe (triumfbue), som er en lille version af den franske Triumfbue. Vi kørte til Pha at Luang, et smukt gyldent tempel, hvor der var en stor festival igang med et stort marked, musik og forestillinger.

Lille version af triumfbuen i Paris

Lille version af triumfbuen i Paris

DSC00079

Hurtigt mad stop, på et af de reneste og mest moderne gade køkkener vi har set

Hurtigt mad stop, på et af de reneste og mest moderne gade køkkener vi har set

En del af Pha Thang Luang templet

En del af Pha Thang Luang templet

Om aftenen gik vi på en indisk restaurant, Nazim, hvor man ifølge vores ”bibel” får den bedste indiske mad i byen. Ingen af os havde spist indisk mad før og vi forventede ikke det bedste, men vi kan næsten ikke sige det klart nok. Tag der hen, hvis du får muligheden.

Ja, nogen skal jo arbejde!

Ja, nogen skal jo arbejde!

Da vi kom tilbage til vores værelse ville vi reservere et fly fra Siem Reap til Bangkok, men tilsyneladende kan vi ikke betale med vores kreditkort på internettet mere. Kun hvis vi har en telefon, som vi kan modtage meddelelser på. Det var lidt irriterende, da vi vidste, at de billige fly ville blive udsolgt hurtigt. Det ville blive et problem hver gang vi skulle bestille flyrejser/hoteller over internettet. Heldigvis var min mor online på skype, og vi kunne aftale at få koden sendt til hendes telefon. Så hun hjalp os denne gang. Tak mor.

Solnedgang over Mekong, på dagen hvor tyfonen Yolanda ramte Vietnams kyst!

Solnedgang over Mekong, på dagen hvor tyfonen Yolanda ramte Vietnams kyst!

Mandag 11 Nov.

Vi havde stadig vores lejede motorcykel en halv dag mere, så vi kørte til Cope Center. Centret er dedikeret til alle ofrene for UXO (ueksploderet ammunition) . Fra 1964-1973 smed amerikanerne ca.  260 millioner bomber over Laos, hvoraf omkring 78 millioner af dem ikke er eksploderet. Mange af dem ligger stadig på marker, i skove og små landsbyer, klar til at eksplodere, når folk træder på dem.

DSC00104

Centeret giver klinisk hjælp, træning , kunstige lemmer og laver rehabiliterings aktiviteter for alle de sårede. Et virkelig interessant besøg og så uvirkeligt.

DSC00112

Om eftermiddagen fik vi en godbid og forkælede os bagefter, med et besøg i byens største fitnesscenter. Vi betalte hver 65000kip (45kr), for fitness, udendørs svømmebassin og 1 times Lao-stil massage. Der var pengene værd.

Swimmingpoolen i fitnesscenteret

Swimmingpoolen i fitnesscenteret

Klar til massage i det fine tøj som blev udleveret

Klar til massage i det fine tøj som blev udleveret

DSC00117

Efter at have hævet 4 millioner kip i banken, besluttede vi at havde været skide gode i dag, og nu skulle vi se solnedgangen fra flodbredden, selvfølgelig akkompagneret af 2 iskolde øl.

Legebarn!

Legebarn!

Det er 30 grader og denne kvinde er stadig iført handsker, der er noget virkelig galt... I øvrigt tilbød hun pedicure & manicure... Og tog ikke nej, for et svar.

Det er 30 grader og denne kvinde er stadig iført handsker, der er noget virkelig galt…
I øvrigt tilbød hun pedicure & manicure… Og tog ikke nej, for et svar.

Disse knægte forstyrede også vores solnedgangsøl - men de ville i det mindste bare lege, og ikke tigge penge!

Disse knægte forstyrede også vores solnedgangsøl – men de ville i det mindste bare lege, og ikke tigge penge!

DSC00135

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *