Phu Quoc, Can Tho & Mekong deltaet

Mandag 2 dec.

Vi ville tage en tidlig bus til Can Tho, men vi sov lidt længe. Vores vært lovede at bestille bussen til os, men i receptionen kunne vi ikke se hende nogle steder og døren var låst. Efter at have ledt efter hende i lang tid, besluttede vi at pakke vores ting og selv finde bussen. Vi var allerede sent på den og forsøgte forgæves, at kigge i receptionen efter hendes telefonnummer, så vi kunne kontakte hende, men kunne ikke finde noget som helst. Så til sidst lagde vi pengene i samme skuffe , hvor vi fandt vores pas. Vi regnede med, at det ville være okay. Bare en skam, at vi ikke fik sagt ordentligt farvel til hende, fordi hun var rigtig sød og generøs.

DSC00746

Vi fandt hurtigt en bus mod Can Tho, i Mekong-deltaet, og bussen tog kun den halve tid, af hvad vi havde fået at vide, så vi var meget imponerede. Mekong-deltaet er et kæmpe ”vandland”, med husbåde med restauranter og butikker, de flyder rundt på de mange vandløb og kanaler. Can Tho er en summende by med brede boulevarder, smalle baggyder, en fantastisk havnefront og flydende markeder. Markedet var vores hovedmål og er bedst at besøge, mellem kl 6 og kl 9 for at  undgå alle de andre turister.

DSC00748

Mekong floden på vej ind igennem Can Tho by!

Vi bestilte en båd på hotellet med afhentning kl 5, derefter en bus til Rach Gia kl 8:15 og herefter en færge til Phu Quoc-øen ved 1 tiden. En travl dag for os. Så om aftenen forkælede vi os med sauna, dampbad, spa (koldt!) Og massage. Jeg vågnede op midt om natten og gik søvnig til badeværelset. Jeg tændte lyset og så 4-5 kakerlakker rende rundt på bordet, vasken, væggene og gulvet … Jeg vågnede straks helt op. De var ulækre og på størrelse med min tommelfinger. Jeg nåede at klaske 2 af dem. Jeg fik gåsehud . Eeeeew ! Det var herefter utrolig svært at falde i søvn igen..

DSC00760

Dette billede minder mest om et helt normalt ferie billede, drinks og mad på fin restaurant.

Tirsdag 3 dec.

Jeg kunne ikke komme for tidligt op, så da vækkeuret ringede 4:30, sprang jeg ud af sengen, vækkede den sovende bjørn og vi forlod hotellet . Vores båd ventede allerede på os,  klar til at sejle os til markedet . Det var bælgmørkt udenfor , men solen steg op bag os , og det var lyst før vi kom til markedet. Fra store husbåde blev der solgt alle former for frugt og grøntsager. De fleste af bådene var læsset til maksimum, med kun et par centimeter til vandoverfladen. Mindre både solgte te, kaffe, juice, sodavand osv.

DSC00787

Solopgang på Mekong floden

Vi sejlede tæt på en mindre båd, for at købe noget morgenmad og damen serverede nudler og svinekød med en masse forskellige krydderier. En meget smagfuld og lækker morgenmad.  De store både tog lidt af charmene , men alting er ikke altid som man forventer det.. Vi havde en stram tidsplan og skulle være tilbage på hotellet kl 06:40, og da vi sejlede tilbage til byen mærkede vi, hvor trætte vi var. Så vi så frem til en god bustur, hvor vi kunne tage en lur.

DSC00790

Transport af træstammer!

Efter busturen kom vi på båden til Phu Quoc-øen. Turen var  behagelig, selvom havet var uroligt. Phu Quoc øen er stadig et uudviklet og uberørt område af Vietnam, og her er  idylliske strande og tropiske jungler. De fleste restauranter serverer frisk fanget fisk og skaldyr, og det er almindeligt selv at vælge de friske fisk, fra et af de mange akvarier. Et paradis for skaldyrs elskere og tilmed til usædvanligt lave priser.

DSC00797

Der var nogle seriøst faldefærdige “huse” på vores vej op ad floden

De fleste af vejene på øen virker ufærdige, og de bliver ikke færdiglavede før de starter på en anden, Så alle er ufærdige, fyldt med huller og de fleste med kun en vejbane. På den anden side er der færdige veje med 3 spor i hver retning der aldrig bliver brugt fuldt ud. Der er meget lidt trafik på øen, så ingen grund til de store motorveje. Men Vietnamesere tænker stort , desværre bare ikke særlig langt!

DSC00803

Efter ankomsten til øen, fik vi til en god snak med ejeren af en isbar , Buddys , og fik noget meget dejligt vestligt mad. Han arrangerede et sted for os at bo, med swimmingpool og morgenmad inkluderet. Vi så solnedgangen fra stranden og havde en stille og rolig pubcrawl,  bare os to.

DSC00815-

Solnedgang fra området hvor vi boede på Phu Quoc.

Se vores video fra det flydene marked i Mekong

Onsdag 4 dec.

Vi besluttede at starte den sædvanlige januar diæt her til morgen. Så vi tog en løbetur, mens solen var på vej op, efterfølgende afkølede vi os  i poolen. Dette hotel var en smule over vores budget, så vi skulle kun være der én nat. Vi fandt et billigere sted aftenen før, så vi flyttede og sparede 5 USD pr. nat.

Det første jeg gør, når vi kommer til et nyt værelse, er at se efter dyr. Så jeg gik på badeværelset og kiggede efter ubudne gæster, men fandt heldigvis ingen. Et andet sted er skufferne i sengenbordene, men her var der kakerlakker. Men efter en mindre jagt fik vi dem overmandet. Haha !

DSC00844

Bemærk opkørslen til tankstationen, kun scootere og motorcykler kunne komme derop… Ja og 4 hjulstrækkere, dem mødte vi dog ikke mange af i Vietnam.

Vi lejede en motorcykel i 2 dage og forsøgte forgæves, at hæve penge fra banker og pengeautomater. Vi kan ikke tage det maksimale beløb i pengeautomater , hvilket betyder, at vi betaler et stor gebyr for at få meget få penge ud, vi får mellem 100 og 150 USD, eller 500 – 750kr. Bankerne kunne ikke hjælpe os med at trække USD. Vi spekulerede meget på, hvorfor de udregner alt i USD, når man ikke hæve USD i bankerne. Vi fik senere at vide, at det er ulovligt for bankerne, at sælge anden valuta end deres egen. Vietnam er et mystisk land, på den dumme måde!

Vi tog det maksimale beløb vi kunne hæve i en ATM , 3 millioner dong ( 750kr ).

DSC00849

Politiet på denne ø er meget strenge, når det drejer sig om turisters kørsel og leje af motorcykler , så man må kun køre 40 kilometer i timen. Politiet ved, at de fleste turister ikke har et vietnamesisk kørekort ( det har de fleste vietnamesere heller ikke ) og reglerne er der mest for, at undgå at turister bliver involveret i ulykker og kommer til skade . Så hvis de fanger dig i hastighedsoverskridelser eller uden hjelm, er en bøde uundgåelig  (normalt omkring 3.000.000 Dong = 750kr ) .

DSC00863

Den første rigtig lækre paradis strand på vores tur

Vi kørte meget langsomt og sikkert til den sydlige del af øen, og ad snoede veje fandt vi vej ned til en smuk billedskøn strand, med krystalklart vand, hvide sandkorn og kokospalmer . Normalt ser vi kun disse fantastiske strande på billeder, men nu var vi midt i det. En uvirkelig oplevelse. Vi fandt også vej til en lille fiskerby og  udfra hvor meget beboerne stirrede på os , antog vi , at de ikke var vant til at se turister. Så vi havde igen fundet et uspoleret sted .

DSC00887

Hele vejen tilbage til Long Beach, hvor vi boede, gik vejen lige ude langs havet, og solen var ved at gå ned. Så vi havde en smuk udsigt på vejen tilbage. Vi er blevet begejstrede for solnedgange. Vi ser den næsten hver dag, og det bedste er, at det er gratis.

DCIM102GOPRO

Long beach på Phu Quoc

Om aftenen tog vi ind til Duong Dong og besøgte nat-markedet. Det er et stemningsfyldt

Og ekstremt billigt sted at spise. Med et lækkert udvalg af skaldyr, fisk, grill og vegetarisk mad. De sælger, hvad de fangede i løbet af dagen – tun, muslinger, snegle, calamaris, blæksprutter, tigerrejer, røde snappere, barracudaer, krabber, hummere, osv. Yummy lige et marked for os. Vi mødte Martin & Emma ( som vi kendte fra Mui Ne & Ho Chi Minh ) og aftalte at spise sammen næste dag, på det samme sted igen.

Tordag 5 dec.

Vi havde stadig motorcyklen , så i dag ville vi køre op nordpå og ned på vestsiden af øen. Vi besøgte et par peber-dyrkere på vejen og købte noget frisk knærnet peber. I en lille landsby var vi heldige at komme, lige som de lokale havde stimlet sammen om en hanekamp. Alle mænd fra landsbyen var samlet for at se kampen. De binder en stor kniv til hanens ene fod, og hanerne lærer at gennembore hinanden til døden. Det tog ikke lang tid før en af dem fik den anden ramt i nakken eller hjertet. Svært at sige , men den døde umiddelbart efter den blev ramt.. En meget brutal måde, at spille om penge på. Men det kunne give en familie lidt natmad, og ikke mindst er der faktisk rigtig mange penge i den sport.

DSC00938

På besøg på en peber gård

 

Og peber skulle vi da have med derfra!

Og peber skulle vi da have med derfra!

Vi kørte gennem et stort område, hvor de tørrede småfisk, og vi så den lille fabrik, hvor de modtog fiskene og dampede dem , før de er lagt ud i solen for at tørre. Vi kørte forbi en masse uberørte strande, og besluttede at tage en pause i et stykke tid . Vi begge faldt i en dyb søvn, og for at være ærlig, hvis nogen havde berøvet os , ville vi ikke have opdaget det .

DSC00943

Flere kryb, lageret i alkohol.

Det sker af og til de ensomme strande her, men vi var heldige denne gang . Da vi kom tilbage, stod aftensmaden på masser af fisk sammen med Martin & Emma .

DSC00961

Fredag 6 dec.

Tid til en morgen løbetur igen. Det er virkelig svært, at komme ud af sengen omkring 5-5,30 (da det skal være før solopgang ), men det føles så godt bagefter. Det bedste er, at vi kan gå tilbage og sove, hvis vi vil . Denne dag brugte vi på stranden, ren afslapning.

Vi fik tilbudt job, på den mest besøgte strand-bar og restaurant på øen. Den flinke australske ejer, havde brug for personale til højsæsonen. Vores visum holdte kun til den 8. dec, så hvis vi skulle tage arbejdet, skulle vi have et nyt visum. Hvilket så betød, at vi skulle ud af Vietnam. Vi ville få fri logi og mad og drikkevarer til halv pris, vores løn ville være 10 USD pr. mand, pr. dag

DSC00981

Stedet hvor vi blev tilbudt jobs

Stedet var perfekt, for os at slå sig ned i et stykke tid , men da vi allerede havde reserveret og planlagt en masse over jul og nytår, kunne vi ikke gøre det, før en gang i januar.

Vi overvejer det stadig og selvfølgelig gør vi det ikke for pengene, men for oplevelserne. Det ville være en gratis måned for os, fordi vi ville kunne klare os for den lille løn.

DSC00982

Vi reserverede transport med bus – båd – bus til Cambodja næste dag. Solnedgangen blev nydt sammen med Martin & Emma, og vi spiste en velsmagende, men lille pizza på en italiensk restaurant. Vi var alle trætte efter en lang og solrig dag på stranden, så vi gik hver til sit efter middagen.

Video fra øen Phu Quoc

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *