Battambang & Siem Reap

Søndag 15 dec.

Næste destination var Battambang, men først havde vi prøvet den lækre og anbefalede morgenmad på ”Fat Man Laughing”. Så tog vi bussen til Battambang ved 12-tiden.
Vi var de første i bussen og som sædvanlig kørte vi rundt i byen for at fylde bussen op, før vi kørte til busstation. Busturen tog kun 6 ½ time og i løbet af de timer, havde vi 3 stop, lidt for meget syntes vi. Det var overskyet og regnfuldt udenfor det meste af vejen til Battambang.
Det væltede stadig ned med regn da vi ankom, så vi tog en tuk–tuk. Mange af tuk- tuk chaufførerne kender billige og gode steder at bo, og denne gang var ikke en undtagelse. Han kørte os til et hotel i nærheden af byens centrum og heldigvis havde de TV på alle værelser. Lige hvad vi havde brug for i dette dårlige vejr.

Budda, Cambodia

Første nat fik vi et værelse, med en normalpris på 20 $, til 10 $, fordi de ikke havde værelser ledige til denne pris. Næste dag måtte vi skifte til et mindre værelse.
Det regnede stadig, så vi gad ikke at gå ud og spise. Vi delte en pandekage i hotellets restaurant og slappede af på værelset.

Mandag 16 dec.

Vi sov godt for første gang i 7 dage, men vi følte os stadig dovne. Vejret var varmt og fugtigt, nærmest uudholdeligt at gå rundt i. Vi var glade for at have en dag uden planer. Siden vi kom til Cambodia skete det næsten sker hver dag på gaden, at nogen tilbød os marihuana eller andre stoffer, og du kan få marihuana-pizzaer på næsten hvert pizzeria. Mærkeligt land.
En anden ting er, at cigaretter er yderst billige (1 $ / 5 – 6kr ) for en pakke. Dette gør at 99,9 % af alle asiatiske mænd ryger, men indtil nu har vi ikke set nogen asiatiske kvinder ryge.
Anyway, Battambang er ikke en spændende by at besøge. Vi fortryder, at vi ikke brugte mere tid på den sydlige kyst, men vi gjorde ikke vores forarbejde godt nok, så vi har kun os selv at bebrejde. Vi besluttede at se de små turistattraktioner her alligevel.

Battambang Cirkus

Battambang Cirkus

Om aftenen gik vi i cirkus med unge kunstnere mellem 15-20 år. Det var faktisk en rigtig underholdende opvisning og kunstnerne var meget talentfuld. Og de så ud til at elske det.

Battambang Cirkus

Vi fik middag på en udmærket restaurant, der serverede lokale retter. Jeg var forbløffet over, hvor mange forskellige grøntsager, jeg fik på min tallerken. Jeg talte til 11, absolut en af de bedste stegte nudel retter jeg fået i Asien. Erik var så tilfreds med sin stegte ris , at vi besluttede at komme tilbage dagen efter. Det eneste dårlige ved stedet, var alle børne-tiggerne der ikke tog nej for et svar.

Lækker mad, Battambang, Cambodia

Lækker og billig mad.

Tirsdag 17 december

Vi startede dagen før solopgang med en godt 7 km lang løbetur og gik lige hjem i seng igen. Vi havde ikke nogen planer før kl 14. Så det var virkelig en dejlig start på dagen. Det var køligt og overskyet udenfor, og for første gang i 2 ½ måned, var vi iført lange bukser og lange ærmer. Det føltes faktisk rart og hjemligt.
En bestilt tuk-tuk hentede og kørte os seks kilometer ud af byen til et bambus tog. Selv om det var 23 grader, gjorde den korte tur os kolde. Vi har vænnet os til det varme vejr nu, så fryser nemmere når temperaturen falder 8-10 grager. Bambus toget er vurderet (på tripadvisor), som nummer 1 seværdighed i Battambang.. Og Gud skal vide hvorfor.. Det var meget skuffende og en dyr turist fælde.

Battambang bamboo train
”Toget” var en stor bambus plade på 4 små hjul og en lille motor, der kørte os en tur ad den gamle jernbane. Bevoksningen langs banen var ganske høj, så der var ingen udsigt. Efter 15 min blev vi sat af i en lille landsby, hvor voksne forsøger at sælge dyre t-shirts, og børnene viste os omkring en lille fabrik, hvor de engang lavede mursten. Charmerende, men ikke noget særligt (eller måske er vi sværere og sværere at imponere ..!?

Spike tree

Specielt træ, som man ikke lige har den store lyst til at klatre i!

Toget er ejet af landsbyen og familierne skiftes til at køre forretningen, så priserne varierer. Næste stop på vores tuk-tuk tur var en flagermus grotte, hvor der skulle være millioner af flagermus, der flyver ud af hulen ved solnedgang.

Battambang bamboo train

“Toget” måtte løftes af skinnerne når vi skulle passere ellere passeres af andre kørende i modsatte retning.

Vi kom der lidt tidligt, så vi ventede i 1 ½ time. Så fløj flagermusene endelig ud af hulen. Et virkelig underligt syn og ingen overdrivelse – der var millioner af dem .

Battambang forladt lastbil

Der var lige et vigtigt opkald som skulle ordnes!

Lugten af dem var virkelig stærk og forfærdelige. De er nyttige for lokalbefolkningen, fordi de spiser insekterne i rismarkerne. Og der må være en masse insekter, hvis de kan brødføde alle de flagermus hver dag. Dette var en stor oplevelse og bør være klassificeret højere end det sikkehedsmæssige uforsvarlige bambus-tog.

Tuk tuk, cambodia, vietnam hjelm

Erik forærede vores tuk tuk chauffør hans vietnam hjelm…

Turen tilbage til byen var frygtelig koldt, og jeg begyndte at huske, hvor meget jeg hader at fryse. Vi tog til restauranten ”White Rose” og fik en fremragende middag. Gik i seng med krydsede fingre for, at vejret ville være bedre i Siem Reap den næste dag.

Battambang video

Onsdag 18 december

Bussen til Siem Reap kørte om morgenen. Efter et par timer stoppede bussen og 90% af passagererne gik ud for at få noget frisk luft. Heldigvis nåede jeg ind i bussen i tide, før chaufføren lukkede døren og kørte afsted. Han kørte fra de fleste af passagererne og de der nåede ombord blev nervøse.
Nogle forsøgte at fortælle chauføren, at deres dreng/kæreste manglede, og at han skulle vende tilbage og hente dem. Chaufføren talte ikke engelsk, men han kørte kun 300 meter væk. Ingen af os vidste, hvad der foregik  og de passagerer der var blevet efterladt må have været endnu mere forvirret. Chaufføren skulle have sin frokostpause på busstationen, sådan en mærkelig opførsel. Da han havde holdt sin pause, kørte han tilbage og passagerene kom på igen. Ohh Asien du forbavser mig stadig !
Chaufføren enten ikke kunne eller ville slukke for airconditionen, så det var meget koldt i bussen. Han forstod ikke, at hvis det ikke er 30-40 grader udenfor, så kan airconen virke ganske kold.  Oki, det vigtigste var, at vi overlevede turen uden uheld, skader eller forkølelse. Så jeg tror, man kan sige, at vi klarede det godt !

Bar gaden i Siem Reap

Bargaden i Siem Reap

Det første sted vi tjekkede var ikke rart, så vi gik lidt længere hen ad gaden, men der var ikke noget i den retning. Efter at have gået et stykke tid, var min tålmodighed løbet ud, så vi hoppede på en tuk-tuk og han kørte os til et andet område i byen. Vi fandt et sted at bo efter et par forsøg. Vejret var bedre igen, men stadig ikke varmt nok til shorts om aftenen (i hvert fald ikke for mig).

Siem Reap

Juledekorationer og en lykkelig klovn

Siem Reap er hjertet i Cambodja, med Angkor-templet, de gamle franske huse, skyggefulde boulevarder, rene gader og en smuk og charmerende flodbred. Vi var glade for at se julepynt på gaden (kun for at tilfredsstille turisterne tror vi, men vi værdsættede det nu stadig). Alle barer og restauranter ligger i det samme lille område, hvilket gør byen rar og hyggelig. Vi faldt for denne by med det samme. Vi gik ud for at spise i den summende hovedgade. Men besluttede at tage en rolig nat, så vi gik hjem, før der blev for meget fest i gaden.

Fod massage Siem Reap

Klar til en omgang fodmassage for 2$ = 11kr. (30 min.)

Fod massage Siem Reap

Here we go!

Torsdag 19 december

Vi nød solen og slappede af på hotellets terrasse det meste af dagen. Første gang vi trådte ud af hotellet, var da solen gik ned og vi ville tage en godt 6  km lang løbetur langs floden. En god beslutning.
Vi vandrede omkring alle markederne i byen og igen havde vi en stille aften (tro det eller ej). Vi lejede cykler, for at køre ud til Angkor Wat templerne tidligt næste morgen.

5 forskellige typer Amok, cambodia

5 forskellige typer Amok!

Fredag 20 december

Cykling til Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Vi hader at stå tidligt op, medmindre vi virkelig sher noget at se frem til, og denne dag var vi begge spændte på at se Angkor Wat. Vi ville også se solopgangen, så det var grunden til at vi stod op så tidligt.

Munke ved Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Munke ved Angkor Wat

Angkor Thom, Siem Reap, Cambodia
Vi cyklede til Angkor Wat og opdagede, at en masse andre mennesker havde fået den samme idé. Stedet var pakket med folk, der ønskede at fange et perfekt billede af Solen der stiger op over det mest kendte tempel. Desværre var der en masse skyer denne formiddag, men vi fik stadig nogle gode skud.

Munke ved Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Angkor What???

Cykling til Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Vi havde ikke undersøgt så meget om Siem Reap, som vi burde. Vi gjorde det meget i starten af turen, før vi kom til vores næste destination, men nu er vi blevet mere magelige, så vi glemmer det . Så vi sad og undersøgte hoteller og pensionater, mens vi nød en stor og fyldig mexicanske frokost, da vi var ankommet til Siem Reap.

Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Cykling til Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Angkor Wat, banteay srei, Siem Reap, Cambodia

Middag ved et af de mange templer.

Angkor Wat er verdens største religiøse bygning, og imponerende med de fantasi- fulde stenrelieffer og rustikke gamle bygninger. Det er faktisk det 8. vidunder i verden. Templerne i Angkor er en kilde til inspiration og dyb stolthed for alle Khmerer.

Cykling til Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Angkor Wat, Ta Prohn, Siem Reap, Cambodia

Tempel området er enormt, så vi cyklede mellem de mange smukke templer. Vi kunne jo stoppe, hvor vi ønskede og gå rundt og udforske dem på egen hånd (store guidede turist-ture er ikke lige vores kop te).
Vi fik set de fleste af de store templer og var tilbage i byen omkring kl. 13. Jeg forstår ikke, hvordan folk kan bruge flere dage derude, men heldigvis er vi alle forskellige. Vi var trætte, da vi kom tilbage, så vi fik en lille eftermiddags lur.

Angkor Wat, Siem Reap, Cambodia

Nogen brugte desværre disse stakkels dyr som transport rundt.

Vi havde forsøgt at finde en bestemt indisk restaurant dagen før, som havde fået topkarakter på Tripadvisor, men uden held, så vi forsøgte igen i dag og med bedre held. Men når man forventer en masse, bliver man tit skuffet… Hvornår lærer vi det mon?! Og hvornår lærer vi, at så snart en restaurant/hotel/bar får top karakter på Tripadvisor eller er nævnt i Lonely Planet, så skruer de prisen op og mad/logi/drikkevarer bliver ikke pengene værd længere.
Men vi lever kun én gang, så vi prøvede lidt af nattelivet denne aften og kom hjem temmelig sent.

Lørdag 21 december

Ingen tømmermænd, men ingen grund til at stå ud af sengen, før vi blev sultne. Heldigvis havde vi i et dejligt værelse, så ingen skade at blive der i nogle timer ekstra.

Lokale børn i Siem Reap, Cambodia

Lokale børn på gaden

Efter den dårlige indiske mad dagen før,var vi stadig besluttet på at prøve en anden top nomineret restaurant, som skulle  servere pizzaer i  verdensklasse.  Denne gang var ikke en skuffelse (men stadig dyrt sammenlignet med andre steder). Jeg fik en særlig pizza med kylling, græskar (underligt, men godt), soltørrede tomater, spinat og cashewnødder (også underligt, men også godt). Erik fik en kedelig Hawaii pizza !
Så var det tid til at forkæle os selv med massage, vi fik hver en times massage for 4 $ (22kr). Vi forventer ikke en masse for denne pris, men nogle gange bliver vi overraskede på den gode måde, og for det meste  er vi tilfredse med behandlingen. Så alle vinder.

Affaldsplads i vejsiden, Siem Reap, Cambodia

Affaldsplads i vejsiden

Vi læste om et lady-boy show, der skulle finde sted på en bar, så det gik vi hen for at se. Vi fandt det og showet var gratis, men vi skulle købe nogle drikkevarer . Det var nogle dyre drinks og mens alle andre nippede vin og specielle drinks, tog vi os kun råd til en vand og en cola. Det gjorde, at vi følte os helt malplaceret mellem alle de rige og homoseksuelle fyre. Showet var playback med nogle fyre i forskellige sjove dragter, hvor de skulle forestille at være sangere. Faktisk en virkelig dårlig præstation, men underholdende på sin egen specielle måde.
Da vi gik hjem efter showet tænkte vi, at sådan noget måtte vi vænne os til, for det var  endnu mere udbredt i Thailand. Så nu var det tid til at forberede os på det.

Video fra ladyboy showet

Søndag 22 december

Vi havde fået vores tøj vasket på hotellet. Om morgenen, før vi forlod til lufthavnen, opdagede jeg, at jeg manglede en cardigan. Vi bad om en rabat på prisen, pga. den mistede cardigan. Ejeren troede ikke på det, mente vi ville snyde ham for, at få rabat. Det endte med at begge parter blev meget ophidsede.

I sidste ende, endte vi med at betale det fulde beløb af vores ophold og jeg vil håbe, at han finder den cardigan og indser, at vi fortalte ham sandheden. Men – mindre at bære rundt på nu, men stadig irriterende at miste den.

Cambodianske riel

Cambodianske riel = 1000 Riel = 1,3 kroner

Dollars

Dollars er også en stor del af økonomien i Cambodia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *