Tirsdag 4 februar

På havnen i Siquijor lejede vi en scooter. Det var den nemmeste og billigste måde at søge efter indkvartering på øen på. Vi betalte 400 pesos for 2 dages leje – et røverkøb uden lige!!!
Det var en stor udfordring at få al vores bagage med på scoteren, men det lykkedes. Den overlæssede scooter var nok til at få Filippinere til at vende sig efter os. De har sandsynligvis aldrig set vestlige mennesker laste en scooter på den måde før. Det var ikke behageligt at køre med, men det virkede.

Vi havde læst om et sted kaldet JJ´s Backpacker Village og det kørte vi ud for at se på. Det viste sig at være et rigtig lækkert sted. Vi fik et telt (300 pesos per nat) lige ved stranden med madrasser, puder og lagner. Stedet havde et udendørs køkken, hængekøjer i kokospalmerne og en hyggelig lille restaurant.

Det var, uden sammenligning, den mest fantastiske og idylliske sted vi havde set indtil nu. Det var ligesom at træde ind i et postkort… Vi var heldige og følte at vi havde fundet et rigtigt lille gemt paradis. Siquijor havde givet os et rigtig godt førstehånds indtryk. Dette perfekte sted blev endnu mere perfekt med et par øl i hænderne.

Vi udvekslede historier med en dansk pige, Laura og hendes australske ven Jes. Dette sted var virkelig intimt, og alle var meget sociale og venlige. Så det tog kun et par timer, før vi alle “kendte ” hinanden. Til aften kørte vi til et sted, der var ejet af en australsk fyr. Han serverede noget virkelig god mad og nogle billige drinks. Vi burde nok ikke have kørt motorcyklen de få km tilbage, men vi tog chancen alligevel, her var ikke andet trafik, men vores promiller har nok været lige i overkanten – ihvertfald i forhold til den danske lovgivning.

Onsdag 5 februar

Første nat i teltet gik fint. Vi fik en god søvn og vågnede tidligt på grund af varmen i teltet, de støjende haner og gøende hunde. Det var forbløffende at åbne teltet og se den fantastisk udsigt over stranden, hvor alt syntes så fredeligt.

Vi nød morgenmad i den charmerende restaurant og tog så motorcykelen tur rundt på øen. Vi svømmede ved smukke vandfald, fandt betagende strande, delte en kæmpe italiensk pizza til frokost og faldt helt for Siquijor Island.

Vi kom tilbage til JJ’s og begyndte at dele historier med alle de andre rejsende. Fik aftensmad på Danish Lagoon sammen med Laura, Jes, en israelsk fyr og en rigtig beruset amerikansk fyr. To motorcykler, 2 hjelme og 6 personer. Ahem ahem..!  Restrauranten serverede store, saftige burgere, plus en masse danske retter… Jeg fik en stor portion brændende kærlighed og Erik kunne ikke leve uden at prøve den berømte burger.

Aftenen gik med at drikke rom & cola på stranden, mens en halvt amerikansk, halvt filippinsk familie holdt bålet i gang.

Torsdag 6 februar

Lidt morgentrætte, men dette sted var perfekt til dette også. Jeg havde ikke lyst til at forlade øen allerede, men vi havde aftalt med Laura og Jes, at vi skulle dykke den følgende dag ved Harolds Mansion i Dumaguete.

Vi havde vores sidste timer på denne fantastiske ø og leverede motorcykelen tilbage på havnen,  før vi sejlede med den såkaldte færge, mod Dumaguete. Harolds Mansions hotel var næsten fuldt optaget, så det eneste vi kunne få var suiten. Heldigvis kunne vi bo der alle fire, så det var godt nok.

Vi forsøgte, forgæves, at finde et rød-filter til vores GoPro kamera. Det ville gøre de film fra dykning lysere og mere farverige. Vi havde ikke held til at finde noget og det var Erik træt af. Som trøst spiste vi en Mc-D burger. Det hjalp en lille smule, specielt Sundae isen fik mig til at glemme alt om kameraet… Haha! Endelig havde vi netforbindelse igen, så om aftenen på hotellet kunne vi kontakte venner og familie.

Video fra vores dage på Siquijor island

Fredag 7 februar

Stod tidligt op for at kontrollere vores dykkerudstyr. Vi checkede også ud fra hotellet og havde allerede arrangeret at dykkerbåden kunne sejle os til Apo Island efter dagens dykketur. Som altid i Asien, havde vi lidt ventetid. Først ventede vi på de mennesker, der kom for sent og så skulle vores udstyr klargøres. Senere ventede vi på at en Bangka (en træbåd med outriggere) skulle nå frem til stranden.
Til sidst var vi klar til afgang og sejlede over store bølger ud til dykkeområdet. Under første dyk blev kassen til vores Gopro kamera utæt allerede på 10 meters dybde. Desværre fortsatte vi med at dykke, istedet for at afbryde og få kameraet op i god behold.
Der var intet liv i vandet og vores dykkerguide bekymrede sig ikke om os. Hun havde ikke noget at vise os, og så sig heller ikke tilbage, for at kontrollere at alt var okay.
Så hele dette dyk var noget rigtig lort. Og da vi endelig kom op igen, havde noget vand fundet vej ind i kameraet og vi kunne ikke tænde det igen. Det var blæst op og regnen silede ned, så vi blev kolde. Ventetiden før næste dyk føltes ganske lang og jeg ønskede bare at få det næste dyk overstået, så vi kunne komme ind på Apo Island og få noget tørt tøj på .
Næste dyk var bedre. Vi fik set store skildpadder, der blev renset af små fisk. Et dejligt dyk, også med en masse forskellige koraller. Heldigvis blev vejret bedre og da vi blev sat af på Apo Island, skinnede solen fra en klar blå himmel.

Der er kun to steder at bo på øen, så vi havde reserveret et værelse på et sted kaldet Marios Homestay, på forhånd. Der var kun elektricitet på øen fra kl  6:00 til 9:00. Erik fik en lur, mens jeg skrev blog. Vi bestilte mad på Marios og aftenen gik med rom & cola og blog arbejde.

Lørdag 8 februar

Da vi vågnede, opdagede vi at der ikke var nogen vand.  Personalet skulle fylde en tank oppe på  toppen af bygning, før vi kunne få vand. Vi fortalte dem om vandmanglen tidligt om morgenen, så de kunne ordne det, så vi havde vand igen senere.

Vi tog derefter ud og snorkeldykkede ved den lavvandet strand, her vi svømmede sammen med en masse kæmpe skildpadder. De ligner vandfugle, når de svømmer, så sejt at se. Nogle af dem var af samme størrelse som os. Vi ville prøve at dykke på den anden side af øen også, men at komme derom, var en større udfordring end først antaget og den brændende sol gjorde det ikke nemmere. Okay, vi gik vist en omvej, men hvordan kunne jeg vide, at der ville være så langt og så meget gåen op og ned. Vi gik på en masse stejle stier, som var usikre, specielt når man går i klipklappere. Erik blev lidt irriteret, men jeg forsøgte at bevare roen og være hård. Og det lykkedes.

Til sidst kom vi til den anden side, men der var ikke nogen muligheder for snorkling her. Bølgerne var enorme og der var for mange klipper.

Vi fandt en lettere vej tilbage til landsbyen igen, og i sidste ende var det en dejlig tur, og vi fik set det meste af øen.
Vi tog ud og snorkel dykkede ved skildpadderne igen, man ved jo aldrig hvornår man får sådan en mulighed igen. Apo Island er berømt for disse skildpadder.

Vi ville have et brusebad, før vi igen blev hentet af en af Harolds Mansions dykkerbåde, men personalet havde ikke løst vandmanglen og det begyndte at lugte dårligt i vores værelse, da vi ikke kunne skylle ud i toilettet. Jeg klagede over dette til personalet. Værelset var virkelig ækelt, da vi forlod det og  efter min klage skulle vi ikke betale for værelset.

Turen tilbage til Dumaguete var lang og våd, vi tjekkede ind på Harolds Mansion igen. Stedet har en virkelig lækker tagterrasse med sofaer, poolbord, restaurant og wifi. Regnen væltede stadig ned, så vi placerede os i en af de tørre pletter på terrassen, og lavede noget reseach på vores næste destination: Moalboal

Phillippinerne har, uden tvivl det mest uforudsigelige vejr, vi har oplevet hidtil i SEA. Vi har haft flere regnfulde dage i løbet af denne måned, end vi havde de første fire måneder af vores rejse, tilsammen.

 

   Søndag 9 februar

Næste destination var Moalboal på Cebu Island. Ca. en halv dags rejse.  Først en trehjulet motorcykel til Sibulan havn, så en Bangka til Liloan, så en trehjulet cykel til Bato bus terminal, herfra en bus mod Cebu med stop i Moalboal. Og sidst men ikke mindst to motorcykler eksklusiv hjelme, til Panagsama strand. Alt sammen omkring 4,5 time rejse.

Erik bookede et værelse på forhånd, på Backpackers Lodge. Det var et hyggeligt sted med køkken faciliteter, et dejlig køligt område med hængekøjer, samt en udendørs terrasse. Vi fik et lille værelse med delt badeværelse for 480 pesos per nat. Fint for os og vi så frem til selv at kunne lave mad. Men ikke før den næste dag, hvor vi kunne købe nogle dagligvarer.

Vi fik at vide, at en speciel oplevelse her, var at dykke ved de store sardin stimer, så vi prøvede at finde en billig dykkerforretning omkring stranden. Af en eller anden grund gik vi tidligt i seng. Det viste sig som en dårlig idé, for om aftenen, da folk blev mere og mere beruset, støjede de også mere. De mennesker holdt mig op hele natten. Erik havde været optaget af sin computer, så han sov først sent. Vores værelse var på anden sal, men vendte mod gaden og gennem disse papirtynde mure, kunne alt høres. Jeg var sååå irriteret.

Mandag 10 februar

Jeg overvejede at finde et andet bosted pga støjen, men det ville sandsynligvis være dyrere. Enten fandt vi et andet sted og bruger penge på at spise ude, ellers blev vi her, laver vores eget mad og drak lidt alkohol, så vi kunne få en ordentlig søvn. Gæt hvad … Vi blev!

Vi mødte en anden dansk pige, Jannie, der var på rejse med en svensk pige, Anna, og de havde også været vågne hele natten. Så jeg havde en vis trøst i dem. Erik havde ikke ondt af mig.

Backpackers Lodge, havde en særlig aftale med et af dykker firmaerne langs stranden, så vi kunne få 50% rabat på udstyret hos dem. Vi reserverede 2 dyk sammen med Jannie til den følgende morgen.

Vi fik handlet varer og lavet brændende kærlighed til middag. Vi blev stop mætte. Som lovet os selv, gik vi ud og fik en drink på den eneste bar på stranden, Chilibar.

På vej hjem opdagede vi, at vi havde tabt vores værelses nøgle et eller andet sted. Vi forsøgte at tænke tilbage på, hvad vi havde gjort og det endte med at hele personalet i baren var på udkig efter nøglen. Vi gik tilbage til vores hostel og søgte efter den der.. Uden held !

Vi ville gerne i seng  og da det var en hængelås, der adskilte os fra vores seng, besluttede jeg at låne en skruetrækker på et hotel i nærheden. Jeg fik ikke meget søvn, jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvor den nøgle var blevet af.

 

Tirsdag 11 februar

Nøglen blev fundet i badeværelset på hostellet dagen efter. Personalet fortalte tidligt om morgenen, at nogle gæster gav den til dem, men selvfølgelig kunne de ikke lægge den på bordet i receptionen. Og de var allerede gået i seng, da vi kom tilbage i aftes. Så alt var godt igen. Jeg var ødelagt ovenpå natten og følte mig ikke er klar til dykning, men det skulle vi jo.

En Bangka-båd tog os ud til Pescador øen, og vi dykkede derfra. Ingen af os var virkelig imponeret over dykningen. Intet liv i vandet og den stærke strøm gjorde dykningen vanskelig. Måske er vi bare for svære at imponere, efter dykningen ved Similian Islands & Richelieu Rock. Måske en dårlig beslutning at dykke på et af de bedste dykkersteder i verden først, og derefter dykke de andre steder. Dette var endnu en regnvejrsdag, så vi tog en lur i løbet af dagen.

Om eftermiddagen tog vi til dykkerfirmaet igen, for vi skulle ud og dykke et andet sted. Dette var dykket med sardinstimerne og en meget flot og anderledes oplevelse. Da vi kiggede på de store skarer af sardiner, var det let at blive desorienteret, fordi de bevæger sig i så mange forskellige retninger. Nogle gange var de som en mørk sky over os, så sigtbarheden blev dårlig. Der var millioner af dem, uden overdrivelse…!  Vi var glade for dette dyk, helt sikkert en speciel dykkeroplevelse. Livet er bare så fantastisk under vandet.

Vi fik hjemmelavede spaghetti carbonara am aftenen. Yummi . Og den ret går godt sammen med rom & cola. Denne aften blev en smule rodet og ukontrolleret. Philippino rom er virkelig god og meget billig, kun 82 pesos for en flaske , og vi lever kun én gang. Så vi fejrede livet denne aften, og jeg lod nogle mennesker kende min mening om dem.

Dykning med sardiner!

Onsdag 12 februar

En perfekt dag til tømmermænd. Regnen blev som hældt ud af himlen hele dagen. Vi var på vores værelse det meste af dagen, ingen grund til at gå rundt i dette vejr. Vi gik kun ud for middag på restauranten lige ved siden af. Skrev til venner og familie og kikkede film. Den næste dag rejste vi til Malapascua Island.