Forelsket i Malapasqua, hajer og livet på Fili

Torsdag 13 februar

Vi forlod Panagsama om morgenen. En masse forskellige transporter var forud, først motorcykel til Moalboal, derefter bus til Cebu’s sydlige busterminal, så taxi fra denne – til den nordlige busterminalen, herfra bus til Maya og derefter en Bangka (båd) til øen Malapascua.
Bussen var fin og der var endda gratis netforbindelse på den. Vi havde lidt ventetid før båden gik til Malapascua. Jeg tror vi fangede den sidste båd, der sejleder denne eftermiddag. Ankomsten til Malapascua var en udfordring på grund af lavvande, så vi kom med en mindre båd til stranden. Her bød en ung gut (ø guide kaldte han sig) os velkommen til øen og han viste os nogle af indkvarterings mulighederne, enten var de for dyre eller fuldt booket. Vi endte med at finde et meget billig sted (300 pesos), men værelset var lille og med et delt badeværelse uden toiletsæde og møg beskidt, så vi blev enige om at bo der én aften og se os om efter et andet sted næste dag.

filippinerne, malapasqua, båd, strand, beach, palmer

Fra den store bangka skulle vi videre med denne lille fine sag!

Denne ø har et rigt liv i havet omkring sig, så det var næsten garanteret at se rævehajer her og det er hovedårsagen til at vi tog hertil. Vi gik omkring de forskellige dykkerfirmaer og Dans Dive var den billigste, vi kunne finde. Udstyret var måske en smule gammel og i dårlig stand, men så længe vi kontrollerede det grundigt, var vi enige om, at det ville være okay.

filippinerne, malapasqua, båd, strand, beach, palmer

En af de mest fantastiske øer vi har besøgt!

Vi spiste på en dansk ejet restaurant med strandudsigt og meget dejlig mad. Det var en smule over vores budget, men vi sparede penge på det billige værelse, så det var okay.

Fredag 14 februar

Da vi mødte op på Dans Dive kl. 04:45 viste det sig, at der var to danske fyre i vores gruppe og en amerikansk pige. Vi har mødt flere danskere på Filippinerne end andre steder på vores rejse. På de sidste 4 destinationer har vi mødt og talt med danskere. Jeg ville have troet, at Thailand var mere fyldt med danske turister, men nej !
Det var kulsort under sejlturen og solen var knapt stået op før vi dykkede. Dette er det bedste tidspunkt at finde rævehajer på, da de kommer op på lavere vand om morgenen for at blive renset af mindre fisk. Der er 5 forskellige steder dette sker, så hvis du ikke få øje på dem på det ene sted, svømmer du til det næste. Vi gik ned langs en klippevæg til 30 meters dybde, og ventede på at hajerne skulle komme forbi.

Vi kiggede ud i det mørkeblå vand og pludselig ud af ingenting kom der en haj. Svømmende langs klippevæggen, ca 6-8 meter fra os. Wauw , sikken følelse, så fantastisk. Vi svømmede lidt videre og så flere af dem. En af dem kom virkelig tæt på os og svømmede lige i vores retning. Det gjorde os begge en smule nervøse, men vi vidste også, at der aldrig havde været en ulykke omkring denne ø. Rævehajer er ikke interesseret i mennesker. De er bare nysgerrie. Det at være i vandet med hajer og at være så tæt på dem, var en sej oplevelse. De to danske fyre i vores gruppe brugte for meget luft, så vi var nødt til at stige op igen hurtigt. Vi så dog 4 hajer og var meget tilfredse med det, selvom vi havde luft til noget længere tid.

Da vi kom tilbage, søgte vi efter et andet sted at bo, hvor vi kunne lave vores eget mad og spare penge. Stedet Villa Sandra var perfekt, god placering, med hængekøjer på verandaen og et dejligt  ude område og med andre backpackere.

filippinerne, malapasqua, båd, strand, beach, palmer, guesthouse

Tid til hjemmelavet mad igen!

filippinerne, malapasqua, båd, strand, beach, palmer, guesthouse

… og hjemme vaskeri!

Så vi følte os ligesom hjemme her! Vi nød stranden og ø-livet, det bliver svært at komme tilbage til normalt liv igen. Sikken en livsstil, ingen bekymringer, ingen hast, intet ansvar osv.

filippinerne, malapasqua, båd, strand, beach, palmer

Dette sted blev simpethen bare bedre og bedre

Vi mødte et hollandsk par (Nienke & Marleen) flere gange på øen, så da vi mødte dem en eftermiddag og snakkede med dem, besluttede vi at tage ud og dykke sammen. Vi var kommet hertil uden at have ret mange penge og det viste sig, at der ikke var nogen hæveautomater på øen. Så vi havde kun råd til ét dyk mere. Men disse søde mennesker tilbød os at låne penge af dem. Hvem kan afvise dette tilbud ? Det var så sødt af dem.

Vi ville dykke omkring Gato Island, hvor der er store muligheder for at se hvid tippede revhajer. Oh yeah det var lige hvad vi ønskede – flere hajer!

Jeg var træt, da vi endelig var på vej hjem. Da vi nærmede os Villa Sandra hørte vi musik og fest. Det kom fra den lokale skoles udendørs basketball bane, hvor en stor Valentins dags fest foregik. Den støj ville holde mig vågen det meste af natten og folk i nabohusene var i festhumør og  på vej over for at deltage i denne overskruede fest på skolen. Jeg var irriteret til at begynde med, fordi jeg bare ville bare, men på grund af larmen, fik Erik mig med over for at se hvad der foregik.

Tilsyneladende var hele øen samlet her, børn, forældre, bedsteforældre, tanter, onkler .. rige turister, backpackere osv. Alle var der og alle drak øl som om nogen ville stjæle dem fra dem, dansede til den vilde musik, grinede, smilede og havde det godt. Se det er en anden måde at fejre Valentins dag på. Det kunne vi li ! Så vi faldt ind og festede på philippino måden. En rigtig god oplevelse. Da vi kom hjem, faldt vi nemt i søvn. Alkohol : årsagen til, men også løsningen på nogle af livets problemer

Lørdag 15 februar

Var lidt tunge i hovedet, da vi vågnede, men var ellers friske og klar til en ny dag på denne smukke ø. Efter et par timer sammen med  Nienke og Marleen fandt vi dykkerforretningen Sun & Fun, der kunne lave en tur til Gato island for os næste dag. Der ville bare være os fire, så det var perfekt.

filippinerne, malapasqua, båd

På tur med det hollandske par

Vi tog med ud for at snorkel-dykke fra en båd. Vejret var uudholdeligt varmt på øen, så vi så frem til en bådtur og noget vind i håret. Men vi er svære at imponere med snorkeldykning. Nå vi havde en god dag alligevel.

filippinerne, malapasqua, bådtur

Vores kaptajn måtte lige svømme en tur i land for at hente mere brændstof!

Vi lavede vores eget mad til aften. Der er ingen supermarked på øen, men en masse små kiosker. At handle ind var ganske interessant, for de har ikke ret stort udvalg, så vi måtte være kreative og gå til 4-5 forskellige kiosker, før vi fik de forskellige ting, vi havde brug for. Vi var begge smadrede efter sidste nat, så vi tog en lur først på aftenen. Og for at være ærlig, så vågnede vi ikke op før næste morgen. En sand skønhedssøvn .

Søndag 16 februar

Mødtes på Sun & Fun, kontrollerede vores dykkerudstyr og sejlede ud.  Første dyk på Gato island var ved et koral rev hvor der var stærk strøm. Dykkerlederen viste os ind mellem to store klipper. Han forsøgte at vise os noget inde i en lille grotte. Jeg kunne ikke se det, fordi det blev lidt klaustrofobisk for mig, så jeg svømmede ud. Erik så “det” og viste mig  haj- tegnet og pegede mod klipperne. Jeg ville ikke helt tro det, men svømmede derind igen .. Og det var de .. to store hvid tippede revhajer, der sov under klipperne… betagende. Dykkelederen  havde et lys og en af store skabninger blev irriteret af lyset og svømmede væk. Lidt skræmmende. To mindre sov foran dem. Vi kunne ikke alle passere  ind på det smalle sted på samme tid, men vi fik alle set hajerne flere gange. Hvilken en vanvittig oplevelse. Du kan næsten ikke tro dine egne øjne.

Malapasqua, filippinerne, hajer, sharks

Her ligger de store skabninger lige og luller!

På det andet dyk skulle vi dykke gennem en 30 meter lang tunnel under vandet, med dårlig sigtbarhed og kun ved lyset fra vores lommelygter. Vi så en lille bambus haj sove under en sten i hulen. Fra hulen kiggede vi ud i lyset og så store hvid tippede revhajer cirkel rundt.

filippinerne, malapasqua, båd

Afslapning mellem de 2 dyk.

Nogle gange så de også hajerne inde i hulen, så det var både spændende og skræmmende at vide, at du faktisk kunne svømme ved siden af en haj, uden at vide det. Vi lagde os ved åbningen til hulen og så hajerne der fra. En stor haj lå blot et par meter fra os og næsten gav os et hjerteanfald, da den flyttede sig og svømmede væk. Ubeskrivelig oplevelse, tiden syntes at gå så hurtigt, du tænker ikke på din vejrtrækning eller at du er 20 meter under overfladen. Alt vi tænkte på, var at være der så længe som muligt. Dette var en oplevelse for livet og helt utroligt og uvirkeligt.

Under vores opstigning kom en giftig søslange tæt på mig. Jeg så det ikke, men den foretog et angreb på min lufttank (ikke et smart valg). Vores dykkeleder så det og han fik næsten hjertet op i halsen. Han virkede mere bange end mig (sandsynligvis fordi jeg ikke så angrebet). Jeg vendte mig rundt og så at slangen var meget stor, men jeg overlevede. Ganske ironisk, at det var et slange angreb, der kom til at krydre hele dykkerturen. Slangerne kan i værste tilfælde dræbe dig, hvis du ikke får anti-serum hurtigt nok, men ingen skade sket. Efter dette fantastiske dyk er det vi har set før – ingenting.

filippinerne, malapasqua, båd

Man bliver træt af al den dykning!

Desværre havde vi ikke vores eget undervands-kamera med, men Nienke & Marleen havde et, så vi lånte det og delte videoerne. Om aftene kunne vi næsten ikke få fejret vores store dykkkertur nok med rom & cola… og trøste-drinks med vore naboer, som desværre havde fået stjålet deres værdigenstande natten før. Nogle filippinere havde stjålet deres iPads og tegnebøger på værelset ved siden af vores. Jeg kan ikke lade være at tænke, at det er folk, der er blevet for vant til rygsæk livet og glemmer at tage deres forholdsregler. Når alt kommer til alt, er vi stadig virkelig forsigtige og låser altid vores ting sammen.
Men vi mødtes med Nienke og Marleen og delte vores gode minder fra dykkene. Var spændte til  næste morgen, hvor et anden dyk med rævehajarten var på tidsplanen.

Mandag 17 februar

Vågnede op på samme tid som alle de forbandede haner og gik hen til dykkerforretningen igen. Alt var klart og vi sejlede afsted med stor Bangka med udriggere, som de fleste både er her på Fili.
Vi dykkede ned langs den samme væg som på vores første dyk med rævehajer. Denne gang føltes det mere som en turistattraktion. Der var masser af dykkere dernede, der holdt fast i rebet  og ventede på de store hajer skulle komme forbi. Vi fandt et ledigt sted på rebet og blandede os med de andre ”tilskuere”. Sådan en underlig følelse, at sidde der på 30 meters dybde og se ud i det blå vand efter mørke skygger af hajer. Det tog et stykke tid, før en dukkede op, de ser så harmløse og smukke ud med den lange hale. Vi følte os godt tilpas og det er virkelig en sej følelse at se disse dyr bevæge sig rundt i deres hjemlige omgivelser, mens de bliver renset af de mindre fisk.

Èn haj blev hængende i lang tid, så den studerede vi og svømmede så til et andet sted, men desværre fik vi ikke set flere hajer på dette dyk. Vi var nu glade for, at vi så en og i løbet af de sidste fire dage havde set en masse hajer, så vi klagede ikke .

Vi forlod øen med Nienke & Marleen et par timer efter dykket. En times sejltur til fastlandet og derefter en bus til Cebu City. Cebu er mest bare en gennemrejseby. Alle kommer her mindst én gang, for at skifte bus eller fly, men selve byen er ucharmerende, beskidt og kaotisk. Vi besluttede at bo uden for byens centrum, omkring det forretningsområde, som er det sikreste sted i byen.

Jeepney, filippinerne

Endnu en jeepney tur

Der er ikke en masse turistattraktioner i Cebu. Vi ønskede faktisk blot at opdatere vores blog  og være nær lufthavnen til vores afrejse om to dage. Vi tog til et stort indkøbscenter med N & M, og købte lokal billig mad. Efter 4 dage uden adgang til internettet, var vi alle begravet i vores iPhones og bærbare, mens vi spiste aftensmad. Computeren er sådan en tidsrøver og jeg foretrækker steder med intet internet. Det er mere afslappet og socialt. Vi betalte vores lån tilbage til pigerne og tog afsted med dem.

solbrændte fødder, filippinerne

Jeg fik ordnet mine fødder, som efterfølgende blev grisefarvet!

Dykning på Malapasqua island

Tirsdag 18 februar

Vi tilbragte det meste af dagen i indkøbscentret, hvor der var gratis internet-adgang. Til morgenmad fandt vi en perfekt kopi af dansk brød (rundstykker). Sådan ét, bare med smør, var det bedste vi havde fået i lang tid. Erik ledte i nogle af de store indkøbscentre efter et nyt Gopro kamera (den gamle fik en vandskade efter et dyk på Apo Island). Det tog en evighed før han vendte tilbage, og da havde jeg hængt ud omkring i indkøbscentret hele dagen, og var træt af at se og lytte til folk der spiste. Så da Erik endelig kom tilbage spiste vi noget mad og gik tilbage til vores hotel.

filippinerne, mad

WOW… Rundstykker!!!

Onsdag 19 februar

Vi købte et undervandskamera, et GoPro hero3+ Black / Surf Edition kamera.Vi hastede tilbage til vores hotel for at tjekke ud før 12:00. Vores fly til Manila afgik tidligt på eftermiddagen fra Cebu lufthavn. Næsten en times flyvning. Så fra Manila til Bangkok.

manila by night, filippinerne

Manila by night

Vi ankom i Bangkok omkring kl. 22 og havde besluttet, at vi ville tilbringe natten i lufthavnen… Skulle jo vente på Helle & Jan ( Eriks mor og hendes mand) der ankom næste morgen. Vi fandt et sted i hallen, hvor vi begge havde 5 pladser at brede os på og derefter forsøgte vi vores bedste for at få noget søvn.

filippinerne, penge, pesos

Filippinske pesos

filippinerne, penge, pesos

Transport på Filippinerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *