Torsdag 20 februar

Natten i lufthavnen gik glattere end ventet , selv om det havde været meget koldt om natten på grund af air conditionen . Vi ventede på at Helle & Jan skulle ankomme og efter laaang ventetid kom de endelig. En stor genforening. Vi havde været meget spændte og havde set frem til selskab med bekendte. Det var virkeig rart at se nogle kendte ansigter igen.

Vi tog ”skytrain” ind til byen og efter at have læsset en tuk-tuk med 4 gange bagage og fire vestlige mennesker kørte vi til et ordentligt hotel ( Patumwan) i hjertet af Bangkok. Helle & Jan insisterede på at betale alle hotelregninger de næste to uger. Det var overvældende, men meget værdsat.
Vi fik en lejlighed med to store soveværelser, køkken, stue og varmt vand (første varme vand i bruser i næsten en måned) . Dagen gik med at slappe af og snakke. Vi fik nogle gode gaver hjemme fra, dansk rugbrød og slik .

Da vi gik ud om aftenen, opdagede vi at vi boede, ikke kun i hjertet af Bangkok, men også i hjertet af demonstrationerne. Flere af hovedgaderne i Bangkok var lukket på grund af demonstrationerne. Det foregår meget roligt . En masse mennesker har sat telte op og lever på gaderne i ugerne hvor de demonstrere. Det minder mig mest af en festival. Masser af boder, de fleste af dem sælger tilbehør med Thailands flag trykt på. Det er virkelig ikke så slemt som nyhederne gør det til.

De ønsker blot den nuværende regering træder tilbage, så de kan få et mindre korrupt land.

Deres motto er: Luk Bangkok og genstart Thailand.

Vi gik ved alt dette og selvom Helle havde været temmelig skeptisk , blev hun nu rolig og afslappet. Senere tog vi  BTS toget til Sukhumvit området. Erik og jeg havde drømt om mad fra en af madboderne i Soi 11. Dette sted laver de bedste stegte nudler i Asien (så vidt vi ved).

Vi gik rundt i området og endte i Soi 4, i midten af det store “kød” marked med thai piger og ladyboys. Og lige som sidste gang, en masse gamle vestlige mænd og nysgerrige turister. Vi sad på en bar og fik en drink, imens vi dyrkede vores favorit beskæftigelse: At se på forbipasserende! God underholdning. Helle & Jan var lige så chokeret og oprørt, som  vi havde været første gang vi var her.
Vi tog hjem med en taxa og jeg har ikke savnet alt dette prutteri om priser. Det tager så meget energi, men når vi er fire personer er det billigere at tage en taxi end toget .

Fredag 21 februar

Tempel dag … Vi tog med BTS-toget  ned til Phraya -floden og derefter den offentlige båd op af floden for at besøge Grand Palace tempel og Wat Arun ( daggryens tempel). Dumme som vi er, glemte vi alt om at klæde os passende (det er kun kvinderne, der skal dække arme og ben). Virkelig irriterende, men heldigvis kunne vi leje noget tøj ved indgangen til templet.

Vi var imponeret over de fantastiske templer med alle udskæringerne. Men men – det bliver også lidt kedelig at se de samme guld dekorationer igen og igen, specielt når vi ikke kender historien bag . Men det er stadig noget, du er nødt til at se, når du er i Bangkok.

Efter flere argumenter med tuk- tuk chaufførerne, fandt vi en der kørte os til Khao San Road for en rimelig pris. Det er svært at få en god pris, for tuk-tuks tager overpris hos turisterne.  Men vi kender priserne nu, så det handler om at være tålmodig og venter på den rigtige. Det er ikke altid let, men de fleste gange får vi turen til vores foreslåede pris. Vi spiste frokost og så på  flere folk. Bagefter gik vi mere rundt, fik massage og et par drinks, før vi tog tilbage til vores pæne hotel.

Lørdag 22rd februar

Vi skulle en tur til Asiens største marked – Chatuchak weekendmarked udenfor Bangkok.
Vi tog tidlig derud for at have plads omkring os. Der gik omkring et par timer før markedet begyndte at blive pakket med mennesker. Det er et stort marked og det er nemt at fare vildt. Lonely planet har ret, når de skriver “hvis du ser noget helt specielt, som du kan lide – så køb det – fordi du vil aldrig vil finde den samme bod igen”.  Efter at have gået i de samme 6-7 sæt tøj i næsten 6 måneder, havde vi virkelig brug for noget nyt og dette var det perfekte sted at finde det. Jeg var glad for at jeg havde  ”tilladelse” til at shoppe lidt denne dag.

Om eftermiddagen da flere og flere mennesker dukkede op på markedet, besluttede vi at forlade det. Vi var alle trætte af at gå rundt i det varme vejr. Da vi kom i nærheden af vores hotel , måtte vi gå gennem demonstrations området igen og det var svært at komme frem. Vi kæmpede os igennem, og da vi nåede vores hotel, havde vi alle brug for at køle os ned og slappe af efter en stressende eftermiddag .

Desværre var Erik blevet syg allerede dagen før (efter natten i lufthavnen) med forkølelse og feber, så da han var kommet i seng var han svær at få ud af sengen igen. Vi nød middag på restauranten der hørte til hotellet. Vi lagde ikke mærke til, at Helle bestilte grøn karry (en af Thailands mest krydrede retter) og hun havde svært  ved at få det spist. Det er hårdt at komme igennem, hvis du ikke er vant til krydderier. UPSI..!

Søndag 23 februar

Erik havde det ikke bedre idag. Ingen af os havde været syge i snart 6 måneder (med undtagelse af madforgiftningen i Kina), så når vi så får besøg hjemme fra, skal en af os være syg… Typisk !

Vi blev på hotellet og havde en stille og rolig morgen . Vi reserverede flybilletter til Chiang Mai    (5000 bad pr par) til næste dag.

Efter middag tog vi en taxa til Taling Chan flydende marked. En skuffende oplevelse, og egentlig ikke et  flydende marked, men en lille mole med mad og souvenirs. Vi tog på en sejltur ned ad floden, men så stadig ikke noget flydende marked. Et eller andet sted langs floden blev vi sat af og blev trukket ind i en dukketeater…

Oh my Buddha, det var det mest fjollede, vi havde set i et godt stykke tid. En turist fælde som denne, er desværre ikke svær at finde i Asien. Vi forlod showet, det her var vores liv simpelthen for korte til. Efter showet tog båden os tilbage til kajen, og vi tog en taxa hjem til vores hotel for at pakke og være klar til de næste dages rejser.

Video fra vores dage i Bangkok