Charmerende Pai & summende Bangkok

Fredag 28 februar

Vi blev hentet på hotellet kl. 11:30 og kom i en minibus, der kørte os til Pai (180 bath). Helle & Jan var der kun i 2 uger og vi ønskede ikke at spilde tid på at gå rundt og lede efter flere hoteller, så vi havde reserveret et i forvejen på Fai Vieng Pai Resort. Vi fik 55% rabat over nettet, så vi fik et pænt sted for foden af bjergene, med en pæn have, en veranda, ingen støj fra byen eller noget trafik. Generelt et godt sted til nogle afslappende dage.

thailand, pai

Vi nød simpelthen så meget at bo på nogle ordentlige steder for en gangs skyld – og så endda gratis!

thailand, pai, tuk tuk

Hotellets gratis tuk tuk bus

Vi tog den gratis bus ind  til byen om aftenen. Det var en meget afslappet atmosfære, en masse unge rejsende og en masse Bob Marley typer der hængte ud omkring de forskellige barer. En masse små intime butikker og endnu flere madboder. Backpackernes paradis. Vi slenderede rundt i byen og fik en solid middag.

thailand, pai

Skønne værelser igen

Lørdag 1 marts

Cyklede ind til byen for at få frokost og brugte ellers det meste af dagen ved vores flotte bungalows, hvor vi nød den smukke udsigt over bjergene, vejret og det gratis internet. Bare en afslappende dag uden stress, lige hvad vi havde brug for.

thailand, chiang mai

Om eftermiddagen tog vi en løbetur, en varm og fugtig oplevelse, men det føltes forbløffende dejligt bagefter. Vi besøgte et steakhouse om aftenen og sjoskede omkring gade-markederne, så Helle og Jan kunne handle lidt.

thailand, chiang mai

Endnu en god omgang aftensmad i Pai

Søndag 2 marts

Vejret var uudholdeligt varmt og vi manglede en strand eller et sted at køle os ned. Om aftenen spiste vi ved forskellige gadeboder omkring  Pai . Der er en masse byggeri i gang både i og uden for byen, ingen tvivl om, at denne charmerende lille by er en hurtigt voksende én. Selv nu er den mere populært end Chaing Mai, specielt for unge rejsende.

Kommunikationen med de lokale er desværre ganske svær og vi oplevede flere gange hver dag, at de sagde ja og nikkede, uanset hvad vi sagde og 100% af gangene ved de ikke, hvad de siger ja til. For eksempel én gang jeg bestilte mad, og før jeg var færdig med min ordre, sagde tjeneren allerede okay… Lidt irriterende. Det er derfor, vi er begyndt at tale virkelig højt og klart for dem, og altid gentage ordren, ellers forstår de ikke meget af, hvad vi siger .

thailand, pai

Vores hotel i Pai

Mandag 3 marts

Vi forlod hotellet og gik ind i byen for at få noget morgenmad. Derefter tog vi en bus fra Pai til Chiang Mai (150 bad).

Bangkok, thailand, tog, chiang mai

Chiang Mai banegård!

Bangkok, thailand, tog, chiang mai

Senere havde vi en forudbestilt tog billet til Bangkok (650 bath). Det var et tog med sovekabiner og vi rejste om natten, så de 16 timer føltes ikke så lange. Der var et asiatisk stå op toilet. Sengene var mere komfortable end i togene i Kina, men sporerne gav en mere ujævn og livlig kørsel.

Bangkok, thailand, tog, chiang mai

Bangkok, thailand, tog, chiang mai

Vores lille værelse på gangen, for natten.

Helle og Jan havde de to nederste senge, og de klagede over at tung diesel lugt fra motoren havde vækket dem op et par gange i løbet af natten. Lad os bare sige, at det var en anden oplevelse, men vi kom sikkert til Bangkok.

Tirsdag 4 marts

Togturen havde været lidt trættende for os alle, men det var billigt og noget andet, end hvis vi bare havde taget et fly. Vi  havde reserveret et værelse i Bangkok, på Nasa Vegas hotel nær  lufthavnen. Så var det let for Helle & Jan at komme til lufthavnen næste morgen.

Bangkok, thailand

Afslapning efter den lange togtur

Vi besøgte den toldfri butik (igen, sidste gang var i løbet af julen). Og igen fyldte vi vore maver med alt det gratis slik og tørrede frugt de har derinde. Lige så godt som sidste gang. Det var sidste dag med H & J, så vi nød det så meget som muligt. Så filmen  ”Jagten” sammen med dem og fik gademad om aftenen.

Bangkok, thailand, telefoner

Hverdags scenarie i Thailand, fattigdom er der rigeligt af – med osse tablets og smartphones…

Onsdag 5 marts

Om morgenen fulgte vi Helle & Jan til lufthavnen og vinkede farvel til dem. Snart ville vi være tilbage i værelser uden aircondition og kun med koldt badevand igen, så vi nød vores sidste par timer på værelse på Nasa Vegas.

Bangkok, thailand

Farvel for denne omgang!

Vi reserverede et tog til det sydlige Thailand, afgang kl 18:30. Dagen gik med at få vores sidste Hepatitis vaccination og slapper af i Lumpini Park, som er et af de område, hvor demonstranterne holder til. Vi fandt et ledigt sted nær en sø og slog et par timers ventetid ihjel her.

Bangkok, thailand

Afslapning i Lumghini park, inden et mareridt af en togtur!

Desværre var der kun siddepladser tilbage i toget, så vi kunne se frem til en lang og udmattende nat. Næsten 13 timer på hårde sæder, før vi var i Suratthani.

bangkok, thailand, demonstrationer

En af demonstranterne!

Torsdag 6 marts

Suratthani tog station er fyldt med billethajer og svindere, så vi gik frem og tilbage et par gange, før vi besluttede hvilket fup-firma vi ville vælge. Selv den lokale bus forsøgte at snyde os, så vi gik tilbage på gaden igen. Her blev vi flået, da alle er enige om at snyde turisterne. Pokkers. Vi fik en minibus til Krabi for 250 bath hver.

Blev sat af 5 km fra Krabi by. Begyndte at gå ind i byen, da en tuk-tuk samlede os op og bragte os til Krabi. Vi fandt hurtigt et værelse og tog et kig rundt i byen. Vi ville på en 1 dags sejltur for at at besøge forskellige dejlige strande. Efter 2 uger uden at være i vandet og solbade ville vi sætte pris på noget tid ved stranden. Grunden til at vi lavede et stop i Krabi, var de gode muligheder for  klippeklatring, så det skulle vi også prøve. En løbetur blev det til om eftermiddagen og vi fik  bestilt sejlturen.

krabi, thailand

Krabi town

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *