Tirsdag 18 marts

Vi undersøgte muligheder for vandring op på det højeste bjerg på Langkawi. Alle på turistkontorerne sagde: Gå ikke der, det er for farligt, mange slanger og skorpioner, stejle trapper, let at fare vild osv. De steder,hvor vi søgte på internettet, nævnte de noget i samme stil. Nemt at fare vild, sørg for at have signal på din mobiltelefon hele tiden også videre.Vi fandt kun et par steder, hvor folk skrev om turen, men det blev beskrevet som en vanskelig tur og trappen var ikke let at finde. Vi ønskede at prøve alligevel, men ventede til næste dag, så vi ville have tidtil at finde trappen op. Dagen gik med svømning og afslapning på smukke Cenang beach.

Onsdag 19 marts

Vi lejede en motorcykel om morgenen og kørte til Gunung (bjerg) Raya i midten af øen. Trappen var en smule vanskeligt at finde, ja, men efter at have spurgt et par folk fandt vi den, bag en offentlig park. Vi var faktisk lidt bekymrede og bange efter at have hørt og læst alle de farlige ting om turen op, men vi ville prøve at gøre det. Vi kunne altid vende rundt, hvis det blev for farligt.

Den første del af trappen gav os ingen problemer, det var en cement trappe med gelænder. Vi opdagede efterhånden, at denne tur ikke var så farlig som alle sagde. Vi var bange for tilfældigvis at træde på slanger, da det var tørtid og trappen var fyldt med blade de kunne gemme sig under.

Vi mødte nogle håndværkere, der arbejder på gelænderet, så de vedlige holdte faktisk trappen selvom ingen (undtagen os) brugte den. Alle 4287 trin op var støbt i beton og det meste havde gelænder. Så ingen grund til at bekymre sig.

Udsigten fra 881 meter var fantastisk. Vi kunne se øerne omkring Langkawi, en virkelig god udsigt. Det føltes godt at have nået helt herop og jeg tror, vi nød udsigten langt mere end de der bare kørte derop. Vores første plan var at blaffe ned ad bjerget, men efter et hvil på toppen, besluttede vi at gå ned ad trappen i stedet. Vi mødte ikke nogen frygtindgydende dyr hverken på vej op eller ned. Erik så en kæmpe leguan krydse trappen og vi hørte høje og mærkelige lyde fra næsehornsfugle, der fløj henover os, men det var også alt det dyreliv vi så.

Vi syntes det var et godt lille eventyr. Vi fandt senere ud af, at grunden til, at alle de indfødte synes det er en farlig tur er, at trappen har været lukket et par gange pga. træer der var væltet og måtte fjernes, før trappen var tilgængelig igen. Så nogen havde hørt den var lukket og antog det var pga. giftige dyr. De har aldrig hørt, at den var blevet genåbnet…  Resten af dagen slappede vi og arbejdede på bloggen.

Torsdag 20 marts

Erik ville rejse til Penang på den billigste, men også den mest komplicerede måde. Så i stedet for at tage en båd direkte fra Langkawi til Penang (120 ringit – 3 timer), tog vi en båd til Kuala Perlis og derfra en taxa til busstationen. Herfra en bus til Butterworth og derefter en færge til Georgetown (73 ringit – 6 ½ timer).

I Georgetown fandt vi et dejligt værelse på 75 Travellers Lodge til en pris en smule over vores budget. Vi orkede ikke at gå rundt for at finde det billigere sted, vi havde begge ømme lægmuskler fra turen dagen før. Jeg gik ud for at finde en billigere bolig til næste dag og fandt hurtigt én.

Jeg opdagede, der var dame-aften hver aften på Reggae bar, så jeg gik tilbage og hentede Erik, så jeg kunne få nogle gratis drinks der.

Vi mødte Tom & Verity igen, så vi fik et par ekstra drinks. Spiste en fremragende indisk middag sammen med dem og sluttede på Reggae bar. Vi aftalte at mødes næste morgen og tage på  sightseeing.

Fredag 21 marts

Vi flyttede til hotel Stardust på hovedgaden i byens centrum.

Mødtes med Tom & Verity og tog den offentlige bus til Kek Lok Si templet, den største buddhistiske tempel i Malaysia.

Vores muskler var stadig ømme fra bjergturen. Vi besøgte den botaniske have, hvor vi så en masse forskellige dyr, vi ikke havde forventet at se. Vi overværede gigantiske sorte egern spise frugt fra træerne og så aber lege og slås.

De ser så yndige ud med deres store hvide øjne og er meget mere sky end parkens konger, makakaberne. De løb frit rundt og var ikke bange for menneskerne. Alle ved, at de kan blive grådige, når du fodrer dem, men til trods for det, fodrede nogle lokale dem alligevel, og makakaberne blev grådige og gjorde familien virkelig bange ved at omringe dem og forsøge at stjæle af deres madposer.

Sidst på eftermiddagen gik vi tilbage til byen og så var det tid til nogle gratis drinks til damerne. Mødte en masse andre rejsende og delte historier og oplevelser i løbet af aftenen.

Video fra denne dag

Lørdag 22 marts

Igen i dag gik vi på en tur sammen med Tom & Verity.

 

Vi besøgte nationalparken og gik en tur i regnskoven.

Det gjorde stadig ondt når jeg gik. Jeg kunne ikke rigtig nyde turen og jeg var begyndt at føle mig syg. Efter 1 ½ time nåede vi skildpadde stranden,  hvor vi havde et hvil i nogle timer.

Heldigvis var der et turist-bureau, der arrangerede sejlture tilbage til indgangen af parken. Jeg var ikke i stand til at gå tilbage, så vi tog en båd tilbage.
Vi ankom til Georgetown omkring aftensmadstid. Erik, Tom og Verity tog ud og spiste noget lækkert indisk kylling tikka masala og jeg gik i seng. Jeg tror det var en tropisk cocktail af for meget alkohol aftenen før, muskelsmerter, dehydrering og for meget sol.

Søndag 23 marts

Vi tog en bus til Cameron Highlands sammen med Tom & V. Vi nød at have nogle rejse partnere og vi passede godt sammen. Vi var trætte af klæbrigt tøj og fugtigt vejr, så vi alle så frem til Cameron highlands, da det ville være meget koldere deroppe, omkring 25 C. Vi ville på trekking ture og se naturen, samt besøge de lokale landsbybeboere.

Ankom til Tanah Rata tidlig eftermiddag. Tom & V. havde allerede reserveret en plads på Kangs Travellers Lodge. Efter at have set på et par andre steder, tog vi også et værelse der. Fik det billigere end forventet, kun 35RM med 3 senge, varmt vand og fælles badeværelse. På grund af den malaysiske ferie, var der en masse malaysiske turister i dette dejlige kølige område, men hvor vi boede var der kun vestlige backpackere. Kangs havde et stort fælles område, så de fleste opholdte sig derude og atmosfæren var god.

I nat sparede Erik os for nogle penge ved at invitere en 19-årig tysk pige ind på vores værelse. Hun søgte efter et sted at bo og der var ingen værelser ledige, så i stedet for at lade hende gå rundt i byen i mørke, tilbød vi hende vores gæsteseng. Tog ud og spise sammen med hende, Tom & V. Det blev koldt i løbet af natten og vi nød virkelig den ”normale” temperatur. Det føltes godt at være i lange bukser, langærmede skjorter og lukkede sko igen. Åh ja, man kan få nok af varmt vejr og svedigt tøj. Skønt at gå i seng og glide ned under både et tæppe og et lagen. Normalt sover vi kun med et lagen. Cameron Highlands var en perfekt flugt væk fra troperne.

Mandag 24 marts

Vejret de næste 3 dage var ikke rigtig godt – det regnede for det meste. I dag var den eneste dag med godt vejr, så vi skulle på trekkingtur. Men først en tur forbi det lokale marked og porviantere!

Der er masser af nummererede stier i bakkerne omkring Tanah Rata, så det var let at tage turene uden guide.
Vi var bare os fire, der gik på rute nr. 9 denne dag.

Det var en smuk tur, men nogle stejle og smalle stier, men det var en fremragende oplevelse. Vi så en masse landbrugs plantager og nød naturen. Det tog os omkring 2 timer, før vi kom ud på normal vej igen.

Tom & V havde rejst i Indien før vi mødtes, så de kendte alle de gode indiske specialiteter. I aften skulle vi have kylling tikka masala (igen) og vi elskede det . Tilbragte lidt tid omkring den åbne ild på jjngle bar, vi spillede lidt kort og spise ristede skumfiduser. En masse mennesker fra vandrerhjemmet sad ude omkring det åbne ildsted og halvdelen af dem, jeg tror vi var omkring 14, var tyskere. Imponerende og alligevel en smule skræmmende, at tyskerne er overalt  (don’t mention the war!)

Tirsdag 25 marts

Efter vejrforholdene var det smart at tage på travetur igen i dag. Vejrudsigten ændrede sig, så i dag var det igen godt vejr.

 

Vi tog på sti nr.1, som skulle være den mest udfordrende, men også smukkeste sti. Den gik 475 meter opad, så da vi nåede toppen var vi en smule over 2000m. oppe. Stien var imponerende, med frodig vegetation, flot med alle dens rødder og mos. Og udsigten fra toppen var fantastisk.

Vejen ned var betagende. Hverbakke dækket med te-plantager og udsigterne var virkelig fantastisk.

Vi blaffede og fik et lift tilbage med en malaysisk fyr. Heldigvis kunne vi alle fire være bag i hans pick-up truck. Endnu en spændende dag var gået. Vi var alle udkørte, da vi kom til lodgen igen.
Om aftenen slappede vi af i det fælles område og skrev en smule i bloggen.

Video fra vores trekking i Cameron Highlands

Onsdag  26 marts

Det var tid til at hvile og dagen gik med afsvaling på vandrerhjemmet. Vi prøvede de særlige og berømte engelske scones, samt fik engelsk te.

Til aften stod den på kinesisk hot pot. Alt sammen med vores britiske venner. Vi arrangerede en bus til Kuala Lumpur den følgende morgen.