Fortryllende Bali & Gili T.

Tirsdag 15 april

Som skrevet før, ankom vi til Bali omkring kl 19. Det var ikke muligt at tælle alle de mennesker, der spurgte om vi havde brug for en taxa… Svaret var NEJ!  Taxapriserne i lufthavnen er meget dyre, så vi gik ud på gaderne – vi fandt noget der lignede en motorvej og vidste ikke hvilken retning vi skulle gå. Det lyder underligt at gå i vejsiden af en motorvej, men det er helt normalt her i den tredje verden, måske risikabelt – men normalt.
En taxa dukkede op og han var villig til at køre os til Kuta beach til den rigtige pris, 50.000 rupiah (23 kr). Vi havde reserveret et værelse for 3 nætter i forvejen. Vi kan godt lide at gå rundt og finde de bedste og billigste logi muligheder, men når vi ankommer så sent, er det rart at have en plads reserveret i forvejen. Logiet Suparta var skjult i en lille gade væk fra al trafikstøj. Det var hyggeligt og hjemligt. Vi fik vores egen lille veranda ud mod haven.
Vi var lidt kvæstede, så vi orkede ikke at gå en tur rundt i området. Erik tog en løbetur, men havde det kke godt bagefter, så vi tog det med ro denne aften.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Heste taxa i Kuta

Onsdag 16 april

Jeg tog en morgen løbetur og gik lige på hovedet i seng igen bagefter. Vi havde ellers planlagt at stå op lidt tidligt op, så vi kunne prøve de rolige bølger at surfe på om morgenen, men desværre kom vi ikke til stranden før middag.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Et religiøst morgenritual… de gør det alle omkring Kuta- stranden

Vi lejede et surfbræt på stranden for 3 timer og skiftedes om det. Jeg havde en masse problemer med at komme op på brættet. Kunne ikke huske teknikken. For Erik gik det fint. Da han viste mig sin teknik, kunne jeg se, at jeg ikke havde haft mine fødder rigtigt på brættet. Ikke underligt at det var svært for mig at trække mig op, med de svage bestemor arme jeg bærer rundt på.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia, surf, surfing
Tingene gik glattere efter dette. Bølgerne var ganske store og voldsomme, så vi fangede kun dem med hvidt på toppene. Strømmen blev stærkere ud på eftermiddagen og efter at have delt brættet i 3 timer var vi udmattede. Det at kravle op på brættet så mange gange havde givet os mange hudafskrabninger.
Erik troede han var blevet solskoldet på brystet, men var surtbrættet, der havde givet mærkerne og jeg havde sår på mine lår af at glide op og ned af brættet. Jeg må sige at det er hårdt arbejde at være surfer.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Fristelser på stranden…

Vi brugte det meste af aftenen på at se efter noget godt surf-tøj til vores fremtidige eventyr i bølgerne. Vi fandt noget godt, men ville ikke købe det før næste dag, hvor vi havde mere tid til at kigge rundt.

Torsdag 17 april

Endnu en dag med surf planer. Vi delte igen et bræt og det lykkedes at komme på stranden tidligt nok til at prøve de lange og stabile bølger. De var stadig ganske voldsomme og det var  hårdt at komme igennem de hvide bølger, når man skulle ud igen. Det var virkelig udmattende, fordi vi brugte så meget energi, på at padle derud og når vi så fangede en bølge, tog det kun få sekunder før vi var inde på lavt vand igen.
Mange gange nåede vi kun at komme op på knæerne. Alt gik så hurtigt og at holde den rette balance på brættet, når bølgerne kommer bagfra, var en stor udfordring.
Jeg vil ikke sige, det var gode begynder bølger, men vi var ikke de eneste nybegyndere. Der var mange. Helt ærligt vil jeg sige at surfing tager alt for meget energi, i forhold til hvad du får ud af det. Du kæmper og padler et lang stykke tid og så er det sjove overstået inden for få sekunder. Til sidst orkede vi ikke at kæmpe mod bølgerne mere. Vi kørte tør for energi og det blev ikke bedre af at få saltvand i vores åbne sår fra dagen før.

Video fra vores surfing på Bali

Vi leverede brættet tilbage efter et par timer og indså, at surfing måske ikke var så sjovt, som vi troede. Det var ellers et af vores mål med at besøge Indonesien og vi havde drømt om at surfe i lang tid, men det gør vi ikke længere. For meget arbejde for den korte fornøjelse… Naah jeg tror, vi vil holde os til dykning snowboarding, lamumba og glühwein!
Resten af dagen var vi dovne og forkælede os selv med kropsbehandlinger. Jeg fik mine ører renset med earcandles, de skaber vakuum og suger al snavs ud af øret, ved hjælp af en papirtragt som de sætter ild til – det føles virkelig underligt, men dejligt bagefter og derefter fik jeg en pedicure. Erik fik en klipning og en ansigts- behandling og følte sig som et nyfødt barn bagefter… Det hele for kun 145000 rupiah (73kr).

ear candle, kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Earcandle

Fredag 18 april

Erik stod tidligt op og begyndte at undersøge lidt om byen Sanur. Vi mente at have set nok af strandområdet omkring Kuta, så vi betalte for logiet og tog en taxa til Sanur. Tilsyneladende den eneste transport mulighed til byen.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Farvel til Kuta

Vi tjekkede ikke noget indkvartering i Sanur, men vores taxachauffør satte os af i et område med nogle såkaldte homestays. Det var ikke homestays som dem, vi havde i Sapa (Vietnam) eller Maasin (Filippinerne). Jeg gætter på at de bare bruger navnet fordi, det lyder hyggeligt og hjemligt.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

På vej til vaskeriet

Mens Erik hvilede i skyggen med alle vores ting, gik jeg rundt i varmen og søgte efter et sted at bo. Jeg fandt endelig et dejligt sted og forhandlede det ned til en rimelig pris. Erik var i mellemtiden blevet virkelig irriteret over alle taxaernes dytteri og spørgen om han havde brug for en tur. Han var lettet over at jeg kom. Vi brugte lidt tid på internettet, faktisk det meste af dagen gik med med vores bærbare computere. Vi daskede ned til stranden om eftermiddagen, men kun for at opdage, at der var en stor sort sky over os og før eller siden ville det øs-regne. Vi vendte hurtigt snuderne mod vores husly og som forventet skyllede regnen ned blot et par minutter efter vi trådte ind på værelset. En god undskyldning for at blive inde og skrive blog.

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Typisk balinesisk udsmykning

Lørdag 19 april

Endnu en arbejdsdag for os… Dagen gik med at skrive og lave videoer til bloggen. Vi var kommet langt bagud og vi skulle være up-to-date, da vi skulle møde nogle venner på Gili Trawangan næste dag.
Erik var opsat på at se Formel 1 Grand Prixet fra Shanghai og det var også eneste afbrydelse fra vores arbejde med bloggen. Bortset fra spisning og en løbetur.
Vi reserverede plads på en båd næste dag til Gili-øerne for 475.000 rupiah hver (224kr).

kuta beach, kuta strand, bali, indonesien, indonesia

Påhængsmotorere for alle pengene, tak…

Søndag 20 april

Min løbetur dagen før havde ikke været så god, så for min egen freds skyld, tog jeg en ny i dag. Håbede at det ville gå glattere i dag… Det gjorde det!
Vi fandt en minibus, der var overlæsset, chokerende… Så alle tasker skulle omarrangeres for at der var plads til alle. Den kørte os til færgen i Padang Bai, hvor vi brugte ventetiden på at nyde dansk dåseleverpostej på vores medbragte boller. Stedet var pakket med unge turister/rejsende. Vi blev en smule bekymret for, om vi ville kunne finde et logi på Gili Trawangan… Men som altid behøvede vi ikke at bekymre os. Der var masser af fyre der ville anvise os værelser, da vi ankom til stranden ved Gili T. Som den kaldes i folkemunde.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Stranden på Gili T.

Vi blev en smule stædige og tænkte, at hvis der var så mange ledige pladser, så kunne vi nok finde en bedre aftale selv, hvis vi gik rundt på øen. Jeg spørger stadig mig selv, hvorfor vi vælger at gøre det så besværligt for os selv… Vi blev gennemblødte af sved og vi kunne ikke finde en bedre aftale. Vi var også ret krævende… Vi ville have et billigt værelse, tæt på strand og med en god netforbindelse, specielt den sidste ting er svær at finde.

Sødeste lille ø-barn

Sødeste lille ø-barn

De fleste lyver om deres net-forbindelser for at trække turister til deres hotel og håber så, at det ikke er et problem, hvis nettet alligevel ikke virker. Men vi er ikke så lette at narre… Vi kontrollere  altid nettet på alle de steder vi ser og det er overflødigt at sige, at det oftest fungere rigtig dårligt. Vi beder ikke om en vestlig netforbindelse, men blot en normal asiatisk standard forbindelse.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party
Efter at være blevet slæbt rundt til forskellige steder af forskellige lokale, besluttede vi at gå tilbage til stranden og finde nogle af de fyre, der solgte billige værelser. Heldigvis fandt vi lige den fyr, som vi ledte efter. Vi havde allerede tidligere forhandlet pris med ham. Han tog os lige til værelset… Faktisk et virkelig rart sted til 150.000 rupiah (70 kr), 2 min, gang til den travle strand og wifi’en var standard – så vi var tilfredse!

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party, food

Billigste burger på øen – 10 kr.

Jeg havde brug for at køle ned og efter en hurtig dukkert tog vi hen til en sports-bar, hvor Erik kunne se Formel 1 løbet. Da jeg ikke gad at se med, var han glad for at have lidt selskab af en Australier.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

hestevogn, horsecarriage, Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

En af de mange heste taxaer på øen.

Selvom Gili T. er pakket med turister er der stadig en meget autentisk og charmerende atmosfære. Der er ingen motoriseret trafik. Den eneste transport mulighed, bortset fra at leje cykler, er taxi hestevogne… Og de lokale er mere end glade for at bringe dig rundt på øen i deres farverige kareter.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Lucy, Tara og mig

Vi mødtes med vores rejsevenner om aftenen… Lluis (femte gang vi mødte ham), Lucy og Tara (andet møde). Vi fejrede Lluis’ 36 års fødselsdag med noget lækkert mad, billige drinks og naturligvis med historier og erfaringer fra vores rejser i Sydøstasien.
Erik og jeg gik hjem ret tidligt, havde ikke lyst til at feste hele natten… Og vi var ikke engang de ældste, denne gang…!

Mandag 21 april

Vi sov længe efter vores aften ude… Dagen gik med at nyde den fantastiske strand, svømning og afslapning. Om eftermiddagen begyndte det at blive overskyet og blæsende og vi havde samlet nok energi gennem dagen til en løbetur sammen. Føltes godt at gøre dette efter en doven dag på stranden.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Vores baghave.

Vi mødtes med de 3 fra dagen før, senere på aftenen. De havde alle haft en våd nat og led stadig af tømmermænd og for lidt søvn. Vi havde det derimod godt, men blev trætte efter blot en enkelt øl. Vi skiltes og gik tidligt i seng igen.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Tirsdag 22 april

Vores senge var gode og kun galen fra en hane i landsbyen forstyrrede os i vores skønhedssøvn. Hanegal kan være trælse, men har sin egen charme. Vi stod op og besøgte nogle dykkerselskaber langs stranden. Vi fandt en med plads til os kl. 09 ved Shark Point. Perfekt, da det lige præcis var hajer vi ønskede at se flere af.
På grund af alle de vestlige mennesker, der arbejder der, virkede det som en velorganiseret virksomhed. De klargjorde vores udstyr og alt var under kontrol. Dykning er den bedste grund til at blive våd, men desværre oplevede vi kun to små sovende hajer på vores første dyk. Strømmen   var stærk, så vi kunne ikke være ved dem i ret lang tid desværre.

Da vi ikke havde meget held ved Shark Point valgte vores dykkeleder, at tage os til et sted kaldet turtle city. Der havde vi mere held med at se de fascinerende skildpadder sove og spise af korallerne. Dejligt morgen dyk og en fantastisk måde at starte endnu en smuk dag på.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Efter at have set den anden side af øen på vores løbetur dagen før, lejede vi denne dag cykler og cyklede de 7 km rundt om øen. Den nordlige del af øen har kun sandede stier, så vi begyndte at trække vores cykler gennem det løse og tunge sand, indtil vi mødte en betonvej i nordvest. Vi passerede nogle fjerntliggende og spektakulære strande. Det meste af den vestlige del af øen er fyldt med store dyre hoteller og resorts. Alle med deres egen strand og restaurant. Det er her alle familier og normale turister bor. Den østlige side er mere til backpackere.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Stranden på den modsatte side af øen.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Det lykkedes os at finde en afsides liggende lille plet på en af strandene. Vi trak vores cykler gennem et lille grønt område og gemte dem, så folk på vejen ikke kunne se hverken os eller vores cykler. Vi ville bare være alene og forstyrre af nogen.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Vi er nemt genkendelige på stranden.

Der var vi så, på vores store danske flag igen og hvilede på stranden et stykke tid. Senere kom nogle surfere på stranden. De søgte efter det rigtige sted hvor de kunne fange de store eftermiddags bølger. Vi fandt det meget underholdende at se, tale om og heppe på dem.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

En lille butik på den mennesketomme side af øen

Da vi blev sultne tog vi tilbage til østsiden, hvor mad og drikkevare var billigere. Erik tog en løbetur, nu hele vejen rundt om øen, mens jeg gik til en times yoga, som var meget krævende og afslappende på samme tid. Vi mødtes med Lluis og Lucy, for at få øl senere og havde en bragende og  perfekt sidste aften med L & L.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Samlet igen over en kop øl.

Onsdag 23 april

Vi forlod Gili Trawangan og tog på en 4 døgns bådtur sammen med Tara til Komodo National Park, med slutdestination på øen Flores.

Gili Trawangan, Gili T, beach, strand, party

Farvel til dejlige Gili T.

boat from bangsal Lombok to gili island, indonesia

Vores transport fra Gili T. til Bangsal havn på Lombok

Video fra Gili Trawangan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *