Manila & Palawan

Mandag 12 maj

Vi ankom til Manila tidligt om morgenen. Vi var absolut smadret efter den vilde flyvetur.
Vi forsøgte forgæves at finde et dejligt hotel i Malate til en rimelig pris, men de enten var for dyre for vores budget, eller omgivet af barer og klubber, som betød at vi ikke ville få noget nattero.

Vores lækre frokost med Kristoffer.

Vores lækre frokost med Kristoffer.

Vi havde en frokost aftale med en dansk fyr (Kristoffer), som bor i Manila, kl 13, så vi besluttede at mødes med ham og håbe, at han kunne hjælpe os med at finde et ordentlig sted at bo. Vi kendte ham faktisk ikke, men jeg vil gøre historien kort… Min mor var veninde med hans mor som unge og min mor gav mig hans e-mail, hvis vi havde brug for hjælp med noget, mens vi var der. Vi havde netop e-mailet med ham og spurgt om attraktioner og ting at se i Manila, og det havde endt med en frokost aftale.
Vi skulle møde op på en fancy thai restaurant i Greenbelt indkøbscenteret i Makati (det sikreste og dyreste område i Manila). Manila har ikke ligefrem et godt ry, når det kommer til svindel, lommetyveri og så videre overfor turister – det er også en af grundene til, at vi kontaktede Kristoffer. Han kunne sandsynligvis fortælle os, hvad vi skulle gøre og hvad vi skulle undgå. Under frokosten fik vi en bedre indsigt i Manila, ifølge Kristoffer er der ikke mere farligt end nogen anden storby. Nogle områder er risikable om aftenen, men så længe du ikke går rundt alene og i mørke sidegader  – vil det være ok.

Vores hjem de næste par dage - hos Kristoffer.

Vores hjem de næste par dage – hos Kristoffer.

Kristoffer var overvældende venlig, allerede fra begyndelsen og det varede ikke længe, før han tilbød os at bo hos ham. Han havde et ekstra værelse, han ikke brugte alligevel, så vores indkvarterings problem blev løst. Han bor i en hotel-lejlighed kun kort afstand fra restauranten og da vi kom ind i hans lejlighed følte vi os hjemme med det samme.

Vores værelse hos Kristoffer

Vores værelse hos Kristoffer

Væg verdenskort, wall world map

Sådan en væg vil vi også have en dag!

Det var virkelig overvældende, at denne “fremmede” bare lod os bo hos sig efter kun 2 timers samtale på en tilfældig restaurant. Vi var uden tvivl de heldigste mennesker i verden. Hotellet havde en swimmingpool, spabad, dampbad og et fitness-rum, vi kunne bruge når som helst. Kristoffers tjenestepige (Linda) tog sig af alt vores vasketøj og om aftenen, når Kristoffer havde et møde, lånte vi hans private bil, med chauffør – Nestor.

Kristoffers dejlige stue

Kristoffers dejlige stue

Nestor tog os til et fint shopping område, her gik vi rundt og slog tiden ihjeld, inden vi gik på  “The Keg”, en bar, der havde stand up comedy. Vi læste om dette lille sted i et flymagasin, og vi syntes, det lød interessant, så vi tog ud for at prøve det.

Kristoffers bil og chaufør - Nestor

Kristoffers bil og chaufør – Nestor

Baren var lige startet med disse komedie- mandage. Der var gratis indgang og det hele virkede nyt for alle, ligesom Comedie Zoo i de tidlige år derhjemme. Komikerne var okay og noget af showet var på engelsk. Bare en skam at alle pointerne var på filippinsk, så vi fik ikke noget ud af det – kun historierne før!
Nestor var blevet lige i nærheden og var klar til at køre os hjem, da vi sms’ede ham – vi følte os så forkælet. Tak igen til Kristoffer .. 😉

Stand-up show på "the Keg"

Stand-up show på “the Keg”

Tirsdag 13 maj

Vi har simpelthen fået den bedste nattesøvn nogensinde, sovet i et aircon værelse i en kvalitets seng, normale lagner, ingen haner eller gøende hunde til at forstyrre vores skønhedssøvn, det var intet mindre end utroligt.
Det var tid til at få nogle nye klæder. Snart skulle vi tilbage til den civiliserede verden (Australien), så vi følte, at vi var nødt til at få nogle nyt tøj, i stedet for vores pjaltede og slidte klude, som vi havde gået i i evigheder nu. Så denne dag gik med shopping og vi fik begge en masse nyt og pænt tøj.

Erik's nye tøj til 994 kroner.

Erik’s nye tøj til 994 kroner.

Jeg brugte ca. det dobbelte, men fik også mere tøj.

Jeg brugte ca. det dobbelte, men fik også mere tøj.

Alt var virkelig billigt, endda internationale populære mærker var virkelig billige. Jeg fik denim bukser fra Wrangler og Lee kun 1600 pesos (190 kr) per styk. Det var såå billigt, at jeg var nødt til at købe to par.
Indkøbscenteret var enormt, så det var let at fare vild for pludselig befinder man sig i en anden bygning, end den man troede..

Nyder poolen hos K.

Nyder poolen hos K.

vlcsnap-2014-05-13-10h11m29s26
Efter en lang dag med shopping var en dukkert i poolen velfortjent. Vi bestilte indisk mad og tilbragte noget tid sammen med Kristoffer. Vi havde en stor ting til fælles med ham – vi elskede alle dykning!

Vi så nogle af hans fantastiske dykker-videoer. Han har været overalt – to gange eller mere og det fik os til at føle, at vi ikke havde set noget endnu. Vi fik bekræftet endnu en gang, at marinelivet i Australien er spektakulært og vi ser virkelig frem til at udforske det. Men Kristoffer nævnte også et sted på Filippinerne, hvor vi ikke har dykket endnu og det sted havde vi ikke sat på vores program for denne måned – enten vil vi forsøge at ændre det, for det skulle være, hvis ikke den bedste, så det næstbedste dykkersted i dette dejlige land!

Onsdag 14 maj

Vi gik i fitnesscenteret om morgenen og blev temmelig dovne bagefter. Lige siden vi kom til Manila, havde Kristoffer været så venlig mod os… Ligesom i morges da vi fik frisk presset appelsinsaft, frisk frugt, yoghurt og musli, som Linda havde lavet til os. Han betalte vores middag den første dag og insisterede på at betale vores indiske middag. Vi begyndte at føle os dårligt tilpas, fordi det ikke var vores hensigt, at han skulle betale for noget for os. Selvfølgelig værdsætter vi det, men der kommer et punkt, hvor man begynder at føle sig dårlig overfor så generøse mennesker. Anyway, i løbet af dagen fik vi skrevet på bloggen og vi gik også til indkøbscenteret igen, for at købe de sidste ting vi manglede.

Det er ikke meget sollys man får at se, når man går i storcentre, men her fik vi da lige et glimt af det.

Det er ikke meget sollys man får at se, når man går i storcentre, men her fik vi da lige et glimt af det.

Om aftenen fik vi middag med Kristoffer på en vietnamesisk restaurant og vi ville ikke have ham til at betale noget denne gang, så vi fik vores vilje og betalte for os alle. Vi havde en rolig aften og så et par film sammen med Kristoffer.

Torsdag 15 maj

Vi havde haft det så komfortabelt hos Kristoffer, at vi ikke gad at gå på en masse sightseeing de følgende dage.. Der er ikke meget at se i Manila alligevel, så det kunne nemt gøres på én dag.
En berømt tour guide, Carlos Celdran, arrangerer ture rundt i den gamle bydel i Manila (Intramuros) hver torsdag, men den blev desværre aflyst i eftermiddags. Vi besluttede at tage en taxi til Intramuros området og gå rundt i området for os selv.

Denne cykel taxa lå forhåbentligt i den billige ende af skalaen.

Denne cykel taxa lå forhåbentligt i den billige ende af skalaen.

På tur i Manilas gamle bydel.

På tur i Manilas gamle bydel.

DSC01115

Vi startede på Fort Santiago, som blev brugt som krigsfangelejr af japanerne under Anden Verdenskrig. Så fandt vi en billig motorcykel-taxi, som tog os omkring Intramuros, forbi Manilas katedral, Intramuros museum, flotte parker og gamle koloni huse.

DSC01103

DSC01108

Vores private tour guide for 30 minuter, til 19 kroner.

Vores private tour guide for 30 minuter, til 19 kroner.

DSC01120

DSC01125

DSC01129

Åh ja og midt i det hele en 18 huls golf bane.

Åh ja og midt i det hele en 18 huls golf bane.

DSC01134

Efter seight-seeingen blev vi sat af tæt på en 6-sporede befærdet motorvej. Der kunne vi finde en taxa hjem, sagde han .. Nemmere sagt end gjort – vi gik i evigheder i side af vejen, men fik ikke nogen taxa.
Det var myldretid og trafikken var tæt. Efter nok en time fortalte en fyr os,at det ville være hurtigere at tage en jeepney. Vi fandt en jeepney og men vi kørte ikke hurtigt i gennem Manilas trafik. Jeepneyen kørte ikke helt i den rigtige retning så vi kom ikke langt på den time, vi brugte i jeepney.
Vi talte med nogle lokale, der hjalp os med at finde det rigtige busstop. Vi stod af bussen på en kaotiske gade, hvor trehjulere, motorcykler, busser, jeepneys, lastbiler og taxier (ingen ledige) var i en enorm trafikprop. Heldigvis havde fyrene fra jeepney’erne hjulpet os, med at komme med den rette bus mod Makati, ellers ville vi have været fortabt. Det var en voldsom travl tid på dagen!

Til sidst kom vi endelig tilbage til Greenbelt området i Makati. Vi var udmattede og sultne. Efter en lille middag på Shakeys pizzaria, vendte vi tilbage til den kølige og dejlige lejlighed. Kristoffer havde et møde, så vi gik ned til poolen med nogle kolde øl og slappede af for en stund. Oh livet behandler os godt, så godt!

På bar med Kristoffer

På bar med Kristoffer

Senere gik vi ud for at få lidt at drikke og møde nogle af Kristoffers venner. Den ene er ejer af  et diskotek i Manila, andre var lokale berømtheder, gamle modeller og tv stjerner. Kristoffer er i øvrigt selstændig med sit eget software firma (eller faktisk flere virksomheder) og laver en masse andre ting også. Så vi var omgivet af alle disse smarte mennesker og takket være vores tøj indkøb et par dage før, følte vi os ikke som rygsækrejsende denne aften.
Vi fik små fancy drinks og nogle gode shots, henholdsvis med chokolade kage og æble kage smag .. De var fantastiske! Manila er ikke så slem – slet ikke når man kender de rigtige mennesker!

Fredag 16 maj

Tid til at forlade det søde liv. Vi forlod en af vores poser i Kristoffers lejlighed, fyldt op med alt vort nye tøj og de ting, vi ikke havde brug for på vores 3 ugers rejser omkring Palawan, Coron og Boracay. Vi vil hente det, før vi flyver fra Manila. Nestor (K’s chauffør) kørte os til lufthavnen og vi vinkede farvel til vores luksus og gjorde klar til rygsæklivet igen.

Farvel til Manila

Farvel til Manila

Manilas lufthavn er den mest uudviklede og uorganiseret internationale lufthavn, vi nogensinde har oplevet. Selv den lille lufthavn på Øst Timor var bedre organiseret. Vort fly blev forsinket mere end 1,5 timer, ligesom alle de andre flyvninger. Ventesalen var kun kølet med blæsere og stedet var pakket med folk, så du kan forestille dig, hvor varmt det var.

DSC01141

Puerto Princesa

Puerto Princesa

Det tog kun ca 2 timer til Puerto Princesa (PP) på Palawan. Her havde vi planlagt at bo i to dage for at vente på vores engelske venner, Tom & Verity, der ankom om søndagen. Vi fandt hurtigt en trehjulet cykeltaxi, der tog os ind til byen. Det første logisted vi fandt  var faktisk udmærket, et lille træhus med et stort fælles område, pæne møbler og pænt dekoreret, kun dårligt var alle deres myg. Vi brugte dobbelt så meget myggebalsam som normalt, men stedet var fantastisk.

De små hyggelige gader i de mindre byer i Filippinerne.

De små hyggelige gader i de mindre byer i Filippinerne.

DSC01143

Vi gik rundt i byen for at finde noget at spise, men det virkede som om de kun havde de klassiske filippinske retter – færdigretter i bakker, hvor maden for det meste var kold. Ellers var der de filippinske fastfood kæder.

vlcsnap-2014-05-30-20h01m56s49

vlcsnap-2014-05-30-20h02m13s238
Sidste gang på Filippinerne spiste vi en masse på Jollibee, ikke fordi maden var noget særligt, men det er billigt og når der ikke er noget andet, er det acceptabelt mad. Så det var vores valg af  middagsmad. Jeg må sige at jeg husker det som værende bedre, men vi blev mætte, så missionen blev fuldført.

Lørdag 17 maj

Vi havde tænkt os at leje en motorcykel og køre rundt, men da vi begge havde det for godt i fælles området, løb tiden fra os. Så vi endte med at tage en jeepney ud til Bakers Hill, et berømt bageri med en lille blomsterhave, påfugle og en legeplads for børn.

Baker's hill

Baker’s hill

DSC01154

DSC01152
Et dejligt sted for familier, der ønsker at komme ud af byen og slappe af i løbet af weekenden. Deres chokoladekage var forbløffende. Det var bare et kort besøg fra os, da vi bare ville se stedet, da det er en af de største seværdigheder i Puerto Princesa.

DSC01155

DSC01158

Efter at have set det, havde vi ikke noget imod, at vi havde opgivet motorcyklen.
Det var ikke rigtig spændende, så en motorcykel- tur ville have været spild af penge.

Bakers Hill er virkelig smukt – og bestemt et besøg værd.

Bakers Hill er virkelig smukt – og bestemt et besøg værd.

DSC01147

DSC01167

DSC01172
Vi lavede noget skriveri om aftenen og fik noget lækkert mad på Banwa Guesthouse.

Søndag 18 maj

Vi ventede på at Tom & Verity skulle ankomme fra Manila og naturligvis var deres fly også forsinket. Det var dejligt at se dem igen og vi skulle rejse sammen for de næste 3 uger.
Vi mødte dem første gang i det sydlige Thailand og rejste sammen gennem Malaysia i nogle uger. Vi tog til Borneo. Vi havde lagt mange gode ord ind om Filippinerne til dem og det havde overbevist dem om at se landet .. Det var en tilfældighed, at det kom til at passe så perfekt sammen med vores besøg også. Vi havde set frem til at få rejseselskab, foruden hinandens.  Vi fik afregnet med gæstehuset og så ledte vi efter en bus til Sabang. Det var første gang på Filippinerne, hvor vi blev forsøgt snydt.

4 mand plus oppakning og chauførpå én trehjuler!

4 mand plus oppakning og chauførpå én trehjuler!

En af de ting, vi elskede ved Filippinerne sidste gang, var, at vi aldrig prøvede at snyde og vi har aldrig haft besvær med at købe de rigtige busbilletter til den rigtige pris. Naturligvis er de også vant til turister her… Men vi fik den rigtige bus, men jeg er ikke sikker på, at vi fik den til den rigtige pris.
De fleste mennesker tager på en arrangeret dagstur ud for at se den underjordiske flod i Sabang. Vi ville selv arrangere turen og var nødt til at få en tilladelse, men desværre havde billetkontoret  lukket, da vi ankom.
De lokale tvivlede på muligheden for at få tilladelser dagen efter – da det afhænger af reserveringerne. Der gives  “kun”  900 tilladelser til besøgende per dag. Vi skulle stå tidligt op næste morgen og håbe på at få tilladelserne.
Sabang var en rolig og fredelig lille kystby fyldt med aggressive myg, der ikke nølede med at angribe vores blege vestlige skind, selvom vi havde smurt os godt ind.

DSC01179

Vi sad ved den lille mole og så solnedgangen og indviede Tom og Verity i den fantastiske gode  og billige Tanduay rom (80 pesos = 10kr). Middagen var en smule tam, men vi havde nok forventet for meget og det, at vi var omgivet af lugtende våde hunde, gjorde ikke ligefrem maden mere indbydende.
Tom kan ikke stå for hunde – ligesom Erik, så ikke underligt at hundene tiggede for mad og opmærksomhed. Vi måtte jage dem ud af restauranten – lugten var simpelthen for slem. Tjenerne kom med koste og skubbede hundene væk. Hunde bliver ikke behandlet som babyer i disse lande. Her er de i deres naturlige miljø og bliver behandlet som de dyr, de er..! Til sidst slap vi af med lugten og kunne spise maden færdig.

Eneste gå-ud sted i Sabang!

Eneste gå-ud sted i Sabang!

Mandag 19 maj

Heldigvis havde vi ikke nogen problemer med at få tilladelserne, så da det var ordnet fandt vi en  bus til El Nido og bookede pladser til senere, og så var vores dag fuldt bookede.
Den underjordiske flod er på listen over Verdens Kulturarv og også en af de syv finalister til de nye 7 vidundere i verden. Det er en spektakulær kalksten grotte, som er sejlbar op til 4,3 km og har ry for at være den længste underjordiske flod i verden.

DSC01185

DSC01194

En motorbåd satte os af på en smuk hvid sandstrand nær floden. Vi kom derefter over i en pagaj båd og sejlede mod mundingen af hulen. Hulen har en naturlig skønhed med forskellige klippeformationer og tusindvis af flagermus, der bebor hulen. Det var nødvendigt at have en god fantasi, for at være i stand til at se de forskellige væsener og mennesker, som vores guide viste i  klippeformationer.
Vores guide gav os et godt grin ved den måde, han fortalte sine historier på. Han havde en irriterende stemme og den anden guide i den forreste del af båden, som  “styrede” lommelygten, pegede hele tiden på de forkerte steder.

DSC01183

DSC01190

Tilbage i Sabang pakkede vi vores ting sammen og flygtede fra mygge-landsbyen – først med en overlæsset jeepney til byen Salvation og så videre til byen El Nido. Vejen til El Nido var langt værre end forventet, jeg tror halvdelen var grusveje og resten på beton med huller. Chaufføren brugte hornet en masse og det er altid irriterende at lytte til. El Nido er et af de mest besøgte steder på filippinerne, men jeg gætter at de fleste mennesker ankommer med fly, så de ikke oplever disse “dejlige” veje.

Vores enorm flote og farverige transport videre fra Sabang.

Vores enorm flote og farverige transport videre fra Sabang.

Vi kom frem omkring middagstid. Fra busstationen var der kun en kort gåtur til Cliffside huts, hvor vi skulle bo. Vi fik to værelser i den samme lille bygning, med et fælles område med bord og plast stole. Vi havde adgang til køkkenet – det var et af vores ønsker. Vi er trætte af at gå ud 3 gange om dagen for at spise, så vi ville nyde at lave vores eget mad en gang imellem…
Den familie der drev gæstehuset havde to hunde og tre små hvalpe løbende rundt og efter Tom & Erik havde snakket med dem bare én gang, løb de omkring os hele tiden. De elskede opmærksomhed. Vi var alle sultne og det var en smule sent at købe dagligvarer, så vi gik ud og fik  burgere og planlagde så, hvad vi skulle købe til vores hjemmelavede måltider de følgende dage.

Video fra Sabang underground river

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *