El Nido & Coron

Tirsdag 20 maj

Erik & Tom lavede en fremragende morgenmad med æg, bacon og grøntsager. Vi kunne alle godt lide muligheden for selv at at lave mad . Selv om det var det samme køkken som familien brugte, det var mørkt, beskidt og sandsynligvis fyldt med alle former for bakterier, men jeg tror, vi er vant til de bakterier nu. Normale turister ville sandsynligvis være blevet syg i flere dage, efter at have spist noget derfra.

Vores udendørs køkken.

Vores udendørs køkken.

... og vores meget simple toilet.

… og vores meget simple toilet.

Efter næsten 9 måneder, hvor vi spiste ude hver dag, var vi blevet trætte af det. Det lyder som et luksus problem ja, men forestil dig at du skal kigge efter et nyt sted at spise 3 gange om dagen. Du ved aldrig, om den mad du får er god eller dårlig eller pengene værd. Det er bare fantastisk selv at kunne lave vores eget mad.

Hundene som vi boede sammen med.

Hundene som vi boede sammen med.

Vi undersøgte den lille by og til vores store overraskelse var den ikke så turistet som vi havde hørt og frygtet. Vi følte os godt tilpasse her, stranden i byen var ganske dejlig og bugten var omgivet af enorme kalkstensklipper – en fantastisk natur! Vi besluttede at bruge lidt tid på stranden. Sollyset var blændende og meget varm. Det blev hurtigt uudholdeligt for os.

Viser flaget på stranden i El Nido

Viser flaget på stranden i El Nido

DSC01207

Det næste skridt vi tog var tæt på den bedste beslutning vi nogensinde har lavet: At få handlet dagligvarer og købt en flaske Tanduay rom!
Resten af dagen blev nydt på vores veranda med spaghetti carbonara, rom & cola … Og en masse af det.

Onsdag 21 maj

Selvom El Nido er en turistet by i forhold til filippinske standarder, bliver el slukket dagligt fra 06:00 til 14:00, og det er grunden til, at vi stod op tidligt. Så snart blæseren stoppede kl 6 blev vore værelser meget varme og vi flygtede udenfor.

vlcsnap-2014-05-26-22h26m36s38
Vi lejede kajakker om morgenen og vovede os ud og på det blå hav. Vi padlede til øen Cadlao, ca 35 min væk. Vi havde et nærmere kig på kalkstensklipperne og inspicerede forskellige små huler og åbninger. På vores vej rundt mellem klipperne, stoppede vi på en strand for at nyde vores hjemmelavede frokost og tage en pause. Efter frokosten faldt vi alle i søvn til en klar blå himmel og vågnede lidt senere til en grå himmel, der kom imod os. Den slags himmel, der pludselig kan komme med meget regn.

vlcsnap-2014-05-26-22h42m41s210

Vi skulle have ventet på øen til regnen var passeret. Efter et stykke tid med kamp og råben på hinanden om at padle hårdere og styre båden i den rigtige retning, kom vi til sidst i beskyttelse mod vind og regn under klipperne på fastlandet.

vlcsnap-2014-05-26-22h44m49s219
Det havde været virkelig hårdt arbejde at komme til den anden side, og vi var blevet sultne igen, så vi nød resten af vores frokost i læ af en klippe. Regnen var snart forbi og vi roede tilbage til El Nido igen.
Vi forlod stranden med kurs lige mod El Nido. Ønskede og håbede, at vi kunne undgå regn, hvis vi padlede tilbage hurtigt nok. Så snart vi kom ud på åbent vand begyndte regnen, bølgerne blev urolige og det blæste op. Vi blev gennemblødte efter et par sekunder, vandet plaskede ind i kajakken og vi følte, at vi ikke kom nogen vegne, trods vores hårde padling.

vlcsnap-2014-05-26-22h50m30s58

Nu skulle vi fejre at vi havde klaret turen – selvfølgelig med rom & cola. Af en eller anden grund syntes vi alle at disse få uger i hinandens selskab var en ferie fra vores rejser. Så vi tillod os at drikke lidt mere end normalt. Vi spiste middag ud på BlueAzul, som serverede et fremragende combi-fad med falafel, kylling og roti (asiatiske pandekager). Vi bestilte dykker ture til den næste dag, 2 dyk per person var 2200 pesos (280kr). Derefter gik vi hjem i seng.

Video fra vores kayaktur i El Nido

Torsdag 22 maj

Da vi kom til dykkerforretningen (Sea dog divers) om morgenen havde de allerede klargjort vores dykkerudstyr, alt var på båden og klar til afgang.
Ejeren var ny i branchen og spurgte os om vi vidste hvordan man kører en dykkerforretning… Det vidste vi ikke noget om, men vi kunne fortælle ham, hvordan det normalt gøres. Vi blev irriteret på ham og hans klogskab om alt, allerede inden vi forlod butikken. Desværre skulle han med på båden – han var amerikaner!

vlcsnap-2014-05-25-08h18m01s26

vlcsnap-2014-05-26-22h56m36s107

Tom & V havde kun dykket 4 gange, så vi vidste, at de ville løbe tør for luft hurtigere end os. Vi havde fortalt dykkelederen vores ønske om at fortsætte vores dyk, indtil vi var lav på luft. Vi fik en sikkerheds dykker med os, der ville tage T & V op, når de var ved at løbe tør for luft. Af en eller anden grund var der 4 dykkere/hjælpere fra dykkerforretningen der skulle dykke med os. Vi fandt aldrig ud af årsagen og de var ubrugelige som “hjælpere”. I stedet for at hjælpe os med udstyret  sprang de i vandet før os og vi var nødt til at tage os af alt selv. Alt ved dette selskab var bare anderledes og efterlod en masse ubesvarede spørgsmål.

Helikopter øen

Helikopter øen

Alligevel, vores første dyk på North Rock var meget bedre end forventet. Vi så vores første sort tippede revhaj. Ja endnu en haj kan afkrydses på listen. Vi så også en blå-spættet stingray og jeg opdagede en blæksprutte, som en af “hjælperne” skræmte væk, før alle havde set den. Den for under en sten og skjulte sig. En af fyrene begyndte at drille og stikke blæksprutten med en   metalpind. Jeg blev sur på dem fordi de drillede den stakkels blæksprutte.
Ejeren havde påpeget, at vi ikke måtte berøre korallerne eller dyrene. Naturligvis ikke. Fisk kan dø, hvis vi rører dem, alle ved det. Det var derfor det ophidsede os, at se disse gutter røre alt under overfladen. De ødelægger det smukke marineliv, men de kan ikke tænke længere end til deres næste skål ris. Aaarrgh!

vlcsnap-2014-06-01-09h49m45s79
Vi brugte vores pause på overfladen i en smuk lagune, med en lille drypstenshule med knivskarpe kalksten. Det var en dejlig måde at tilbringe ventetiden. Andet dyk på South Entalula var også bedre end vi forventede.  Jeg beklager, at jeg ikke gav fyrene en verbal skideballe for at røre korallerne og drille blæksprutten, men jeg må have glemt alt om det.

Tilbage i El Nido tog vi ud i byen og fik en stor og mættende burger. Mødte et amerikansk par, som vi inviteret til en omgang rom & cola – efter to tomme flasker var vi alle virkelig ”trætte” – jeg giver det fugtige vejr skylden, andre bebrejdede alkoholen …! Tom og V lavede aftensmaden og så var vi alle klar til at gå i seng.

Video fra vores dykning i El Nido

Fredag 23 maj

Om morgenen tog vi med på en arrangeret ø hop sejltur. Det var bare os fire, en guide og en kaptajn. Tom og Erik havde pruttet prisen ned for os og oven i købet fået en flaske Tanduay rom med i prisen. De var virkelig begyndt at nyde sig selv. Jeg er overrasket over, at de ikke startede morgenen med en Rom & Cola.
Vi stoppede ved en hemmelig strand, som ikke synes at blive holdt som en hemmelighed længere. Det var pakket med turister. Efter at have set utallige strande i løbet af vores tid i Asien var vi  svære at imponere, så selvfølgelig var stranden ikke speciel for os. Det var godt at vide, at Tom & V havde det som os. Vi er blevet for forkælet og der skal mere og mere til at imponere os – det er en af de dårlige ting ved at rejse i så lang tid. Som en normal turist, ville man sætte pris på hvert nyt sted meget mere, men det er blevet vores måde at leve på nu, så nogle gange glemmer vi, hvor heldige vi er, og at vi faktisk udlever en stor drøm.

Denne lille strand hvor vi havde frokost, var til gengæld meget mere smuk og speciel.

Denne lille strand hvor vi havde frokost, var til gengæld meget mere smuk og speciel.

Lækker frokost på en øde strand.

Lækker frokost på en øde strand.

Så hånden på hjertet, vi besøgte nogle fantastiske strande denne dag, og hvis vi ikke sammenligner med andre steder, vi har set, så ja, det var nogle ret gode snorkle steder.

Bangka båden som vi var på ø-hop med.

Bangka båden som vi var på ø-hop med.

Lige efter frokost regnede det igen… Vores flugt var at hoppe ud i det blå og tage en snorkel tur mere. Det havde været en dejlig, men også trættende dag.

Gemmer os for regnen.

Gemmer os for regnen.

DSC01229

Så kom solen igen.

vlcsnap-2014-05-24-18h16m42s63

Om eftermiddagen mødtes vi med vores amerikanske venner, som blandede nogle vildt stærk R & C for os, og flere gange påstod at de var alkoholikere …Uha! Jeg vil ikke dømme nogen, men vi blev lidt irriteret på disse berusede yankies. De to englændere, vi var sammen med, inviterede yankierne til middag – selvom vi alle havde fået nok af dem.
Okay, vi mødte op på BlueAzul. Yankierne kom for sent og ikke overraskende med deres ansigter, da de ankom – de var sprit stive. Retten falafel combi var lige så godt som sidste gang og det berusede selskab viste sig, at være god for et grin .. grinede ikke med dem, men af dem. Sørgeligt, men sandt. Efter middagen fandt vi en acceptabel undskyldning for at gå tidligt hjem.

Hjemme igen, blev vi mødt af denne søde lille skabning.

Hjemme igen, blev vi mødt af denne søde lille skabning.

Video fra vores ø-hop i El Nido

Lørdag 24 maj

Om morgenen gik vi hen for at afhente vores vasketøj, men det var ikke klar endnu. Vi fortalte dem, at vi skulle afsted om et par timer tid og at damen i går sagde, at tøjet ville være klar nu. Vi bad dem bringe tøjet til vores gæstehus kl 11. Det var stadig vådt, da vi fik det og da vi skulle på en 6 timers bustur og en 13 timers bådtur, ville tøjet begynde at lugte, og vi ville skulle vaske det igen, når vi ankom til Coron. Jeg betalte ikke for denne vasketøjs  “tjeneste”, men indvilligede i at betale for vaskemiddel, 50 pesos.

Tørre vores tøj, mens vi venter på bussen.

Tørre vores tøj, mens vi venter på bussen.

Efter at have hørt skrækhistorier om bådsejllads fra El Nido til Coron havde vi valgt at køre tilbage ned til Puerto Princesa og så tage 2GO-færgen til Coron. Det gav os længere rejsetid, men det ville være mere sikkert at gøre på denne måde. Bedre være sikker end bekymret.

Vores bur tilbage ned til Puerto Princesa

Vores bur tilbage ned til Puerto Princesa

Vi forlod El Nido kl 13 med bus, 760 pesos (= 95kr) for to og der var endda netforbindelse  ombord. Vi var heldige, at bussen ikke var fuld, så vi kunne hænge vores våde tøj på sæderne, og det lykkedes faktisk at tørre det meste af det, før vi nåede PP. Der fik vi læsset al vores bagage og os selv på endnu trehjulet motorcykel. Der var stadig 4-5 timer til færgen sejlede. Vi brugte tiden på Banwa guesthouse.

Søndag 25 maj

Vi kom ombord på færgen omkring kl 01 –  hvor vi skulle sejle. Vi havde reserveret alle vores 4 billetter online og sammen (1 person = 1750 pesos) en uge tidligere og havde da håbet på at være i samme kahyt så. Men vi var delt på 2. Vi ville gerne undgå at sove sammen med nogle snorkende asiater.
I et af værelserne var der en enlig mor og en ukendt fyr/pige, som ikke var der, men personens bagage tog mere end halvdelen af pladsen på gulvet. Bagagen var i form af papkasser, plastik-kurve, flere forskellige kufferter, plasticposer og flere kasser. Det var vildt, hvad dette menneske slæbte med sig.

Vores lille kahyt ombord på færgen.

Vores lille kahyt ombord på færgen.

Vi var sikre på, at det var bagagen fra hele familien, som nok skulle sove i det store og billige budget-soverum, hvor der ikke var plads til personlige ejendele, medmindre de havde det i deres seng.

Smart – de reservere én seng i en kabine og sætter al deres bagage der.

Det billigere fælles soverum.

Det billigere fælles soverum.

Vi spurgte den enlige mor om hun ville bytte, så vi 4 kunne være i samme kabine. Den enlig mor opdagede så at hendes datter var i den kabine, som vi tilbød hende at skifte til. De havde også booket billetterne sammen, men kom heller ikke i samme kahyt. Meget smart system… 2GO! En fra besætningen hjalp os med at flytte den ukendte persons bagage fra vores kabine og fortalte os, at ejeren vidste, at det var ved at blive flyttet. Problemet blev løst – efter en lille europæisk indsats.
Vi gad ikke at se noget om bord på færgen, så vi gik lige i seng og sov godt. Jeg havde ikke lyst til at få morgenmad ombord.. Vidste det var dårligt og de tre andre bekræftede det. Kold pølse og kolde røræg.

2GO færgen fra Puerto Princesa til Coron

2GO færgen fra Puerto Princesa til Coron

Det tog 13 timer og 20 minutter, før vi ankom til molen i Coron by. Det tog os lang tid at finde et ordentlig sted at bo. Det sted, vi allerede havde reserveret var virkelig dårligt. Ja,det så hyggeligt ud og alt det der, men placeringen var lige ved en lokal losseplads, så lugten var forfærdelig.

Seadive i Coron

Seadive i Coron

Til sidst fandt vi to værelser et andet sted, Seadive, og den tilstødende bar, Helldivers, viste Formel 1 om aftenen, så nogen var glad. Og ”nogen” og Tom fik virkelig drukket den aften. Verity & jeg holdt os sobre og passede os selv.

Solnedgang over Coron

Solnedgang over Coron

Mandag 26 maj

Jeg stod virkelig tidligt op og tog en løbetur, besøgte markedet, og skrev lidt.  Da ingen var vågen omkring 9.30, besluttede jeg at tage en lur. Vågnede en halv time senere, da de andre var ved at vågne op fra deres skønhedssøvn.
Heldigvis er rommen her ikke den billige, der giver dig massive tømmermænd, så trods lidt træthed var fyrene okay. Vi tog vores tid til at blive klar og så gik vi ud for at leje to motorcykler.

 

På scootertur

På scootertur

Da det meste af formiddagen allerede var gået, havde vi ikke en masse tid, men vi besluttede at køre til Concepcion vandfaldene, som de lokale sagde skulle være flotte.

Vi syntes nu alle, at de ikke var noget særligt – ikke fordi vi er forkælet, men der var helt ærligt ikke noget at se der .. Det inviterede ikke til en svømmetur, myg overalt og at se en slange på en  sten, gjorde det ikke mere tiltrækkende for os.
Vi gjorde holdt ved et fjerntliggende hotel på vej tilbage, fik en kold drink og nød udsigten fra deres pool område. Det var faktisk den bedste del af dagen. For os stakkels backpackere er det guld, når små luksus ting sker for os.

Poolen som vi sneg os ind til.

Poolen som vi sneg os ind til.

Tilbage i Coron by kikkede Erik & jeg rundt i alle dykkerforretninger – forsøger at finde den bedste og billigste måde at dykke på nogle af de 16 japanske vrag fra 2.verdenskrig og ved Barracuda lake. Nogle af vragene er kun for avancerede dykkere og nogle er for nogen som os. Erik ønskede at dykke ind i nogle af de mere vanskelige af slagsen, men da jeg ikke var sikker på hvor meget dykning ind i vrag jeg ønskede og Tom & V ikke måtte, besluttede vi at dykke ved nogle af de nemme. Selvom Erik & jeg godt kunne svømme længere ind i vragene… Så i sidste ende, og efter en masse snak frem og tilbage fandt vi en løsning, så alle var glade.
Vi fandt et gæstehus, hvor vi kunne lave vores egen mad, så det reserverede vi til næste dag.

Tirsdag 27 maj

Vi skiftede gæstehus om morgenen. Marley gæstehus var meget pænere og passede til vores behov. Da vi pakkede vores ting, opdagede vi, at en rotte eller mus havde vist interesse for det havregryn Erik havde i sin taske. Dyret havde bidt sig vej gennem både hans taske og plastikposen rundt om havregryn … lille svin … Det var absolut tid til at flytte!

Skrækkelige våddragter!

Skrækkelige våddragter!

Vi startede dagen med et dyk i Barracuda søen, hvor vandets temperatur var 30 grader på overfladen og endnu varmere nedenunder, omkring 40 grader – naturligvis havde vi ikke brug for en våddragt til at holde os varme. Varmen føltes lidt uudholdeligt til at begynde med. Det var som at dykke ned i et varmt karbad. Det var virkelig varmt!

Det var lidt af en tur at komme til Barracuda søen.

Det var lidt af en tur at komme til Barracuda søen.

Det specielle ved dette dykke var selvfølgelig varmen, men også at vandet er en blanding mellem ferskvand og saltvand. Så da vi dykkede ned kunne vi se de forskellige lag af vand, og forskellige temperaturer i vandet – det såkaldte springlag. Det var som skyer i vandet, og vores sigtbarhed var meget sløret. Der er dybest set ikke noget at se der, udover det med vandet, og vi nød det meget – rart at prøve noget helt anderledes.

.. og samme vej tilbage igen.

.. og samme vej tilbage igen.

De to vrag vi dykkede ned til senere var Tangat og Olympia Maru. De var begge spændende og udfordrende. På et tidspunkt skulle vi til at svømme med hovedet først ned gennem et lille hul. Erik svømmede først og ramte vraget med sin tank, men formåede at komme igennem. Jeg var for klodset og slog først min tank på vraget og derefter mit hoved. Awaaah!  Jeg trak mig op igen og ville ikke prøve igen. I stedet svømmede jeg ned i et større hul med fødderne først, lige ved siden af det andet hul.

Da jeg kom ned, opdagede jeg, at der var en væg mellem de to huller, så jeg kom ikke ned til de  andre. Jeg ventede på at sikkerheds-dykkeren ville komme ned til mig, da jeg var den eneste, der ikke kom gennem det andet lille hul. Men gæt – han kom aldrig – hvilken slags sikkerhed er det..? Han havde  bare fulgt gruppen, som om intet var hændt. Så jeg var alene i vraget et eller andet sted.

Jeg forsøgte at bevare roen og blev på samme sted – dykkelederen havde sagt han altid ville finde os, hvis vi blev væk, så vi skulle blive, hvor han forlod os. Men stadig, det var en smule skræmmende og der var et øjeblik, hvor millioner af tanker kørte gennem mit hoved, jeg tjekkede mit luftforbrug, forsøgte at kontrollere min vejrtrækning, tænkte på, hvor længe jeg skulle vente osv.
Det føltes som evigheder, før dykkelederen og resten af gruppen kom og hentede mig, jeg var helt rolig, så snart jeg så dem. Set tilbage så var det en ganske skræmmende oplevelse. Og efter min mening skal sikkerheds-dykkeren nok kigge på sin hans jobbeskrivelse en gang mere…

Resten af dykket gik glat og vi kunne begge lide at dykke ved vrag. Erik havde tigget om at jeg lavede brændende kærlighed, så selvom det var meget varmt og brændende kærlighed er meget tung mad i sådan en varme, lavede vi det alligevel.

Video fra vores dyk i Coron

Onsdag 28 maj

Bare en afslappende dag, hvor der ikke var noget på tidsplanen bortset skriveri og hjemmelavet mad. Salater, som vi laver derhjemme, men til kun en femtedel af prisen.

Work, work work!

Work, work work!

Priser; 1 kg (5 stk) mangoer = 70 pesos (9kr), 1 kg tomater = 40 pesos (5kr) 1 kg løg = 30 pesos (4kr), 1 kg kartofler = 45 pesos (6kr) 2 store tun steaks = 70 pesos (9kr). Vi er så vant til disse billige priser, at det nok bliver et chok for vores bankkonti  at komme til Australien. Vores penge får hurtigt ben at gå på, men vi glæder os begge meget til at komme dertil og vi vil faktisk bare have resten af vores tid her i Asien overstået nu.

Dejligt at have et lille køkken, så vi selv kan lave lidt mad.

Dejligt at have et lille køkken, så vi selv kan lave lidt mad.

Selvfølgelig vil vi nyde de sidste par uger, men vi ser også virkelig frem til, at få vores eget køretøj og til at komme til en civiliseret verden, hvor vi tror, vi vil få det endnu mere komfortabelt, end vi har haft det i Asien.

Solnedgangene bliver vi simpelthen aldrig trætte af!

Solnedgangene bliver vi simpelthen aldrig trætte af!

Torsdag 29 maj

Vi fløj fra Coron til Manila, stadig sammen med T & V. I Manila lufthavn var vi tæt på at miste vores videre flyvning til Kalibo på Panay øen. Den store fejl var, at vi besluttede at få noget at spise før vi tog bussen til den anden terminal – dummeste beslutning vi nogensinde har gjort ( Erik havde nævnt, at vi kunne få problemer, hvis vi ikke nåede shuttle bussen – han fik ret ). De næste 30-40 min. blev meget stressende.

Ingen vidste præcist hvornår bussen kørte, det kunne være om 5 min. eller om 50 min. Ingen kunne hjælpe os med at kontakte flyterminalen for at fortælle dem, at vi ville komme sent, at tage en taxa var dyrt og ville tage for lang tid. Lufthavnen i Manila er præcis så slem, som vi troede, havde hørt og oplevet før.
Da bussen endelig kom, var både Erik & Tom gået for at søge efter hjælp andet sted. Vi var bange for at bussen ville køre før de kom tilbage, og så ville vi alle miste flyet. Tiden gik og adrenalinen pumpede… Fyrene kom tilbage lige i tide til at nå med bussen.
Vi gik gennem sikkerhedskontrollen, da de begyndte at boarde flyet, så vi gik lige om bord. Jeg sagde det før, Manilas lufthavn er så uudviklet, du ikke vil tro det. Det er imponerende, hvordan en travl og stor lufthavn kan være så langsom og gammeldags!
Flyvningen til Kalibo gik glat og tog kun halvt så lang tid som forventede. I Kalibo reserverede vi en bus og båd videre til Boracay. Rejsen her var meget nemmere, end vi troede, og vi var forud for vores plan – det er ikke ofte at det sker i den tredje verden… Så ja, vi var lidt overrasket over at nå Boracay 1 time tidligere end planlagt.

Den første nat boede vi sammen alle 4, i en virkelig mærkelig, men også meget billig bambus hytte. Aftenen brugte vi på at lede efter et anstændigt sted at bo de næste par dage. I Boracay ville vi bo på et pænt guesthouse eller hotel, også hvis det betød, at vi ville ødelægge vores budget endnu mere. De steder, vi kiggede på var en smule dyrere i forhold til hvad vi normalt betale, men det er også vores sidste ophold på Filippinerne, og hvis vi skulle bo et dejligt sted, var det på tide. Vi tænkte mellem 1000-1500 pesos (120-180kr), dobbelt eller tredobbelt af den pris, vi normalt betalte for indkvartering. Vi kunne ikke finde noget denne aften og vi blev trætte, så vi blev enige om at kigge efter noget dagen efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *