Boracay & Apo Reef

Fredag 30 maj

Jeg stod op kl 05.15 og nød en morgen-løbetur langs den berømte og hvide strand. Allerede på dette tidspunkt var der folk på den billedskønne strand – enten solopgangs-nydere, fest-folk på vej hjem eller joggere som mig. Det var en smuk morgen – og stranden er lige så hvid og betagende som alle rejsehåndbøgerne viser.

Boracays utrolig smukke strand, lige efter solopgang.

Boracays utrolig smukke strand, lige efter solopgang.

P1060208
Bagefter brugte jeg min alene-tid, på at søge efter et nyt sted at bo. Der var utallige muligheder, og det var svært at vælge, men til sidst besluttede jeg mig til M & E gæstehus!
Det ligger ved station 3, den billige og såkaldt ”gamle” del af White Beach. Det havde vi brug for – god wifi-forbindelse, aircon, køleskab og en dejlig lille veranda. Vi betalte lidt ekstra for denne luksus og fik så vores seneste blog poster lagt på bloggen. Der var også tid til at nyde stranden og den blændende sol.

Sjovt skilt vi så på stranden.

Sjovt skilt vi så på stranden.

Det bliver ikke meget smukkere end det her!

Det bliver ikke meget smukkere end det her!

Boracay er en drømme destination… Selvfølgelig er der mange turister, men stranden er 3 km lang og den virkede ikke overfyldt på noget tidspunkt.

Solnedgang over Boracay

Solnedgang over Boracay

Lørdag 31 maj

Vi gik til Lapuz Lapuz stranden på den anden side af øen, ret langt faktisk, og kun for at opdage, at det hele var privat ejendom med smarte hoteller og rige mennesker. Bestemt ikke et sted for os! Den lyse side var, at vi oplevede en stor del af Boracay på vores spadseretur.  Bagsiden var at det  var rygende varmt og at vi ikke kunne komme til en strand, før vi var tilbage på White Beach igen.

Lapuz Lapuz stranden

Lapuz Lapuz stranden

IMG_1523

Stranden er en af de mest fantastiske, vi har set -ikke så mærkeligt, at det er Filippinernes største turiststed.

DSC00047

Vi havde vores sidste aften sammen med Tom & Verity og fik en stor familie pizza.

På Boracay har de selvfølgelig også pizzabud.

På Boracay har de selvfølgelig også pizzabud.

Desværre havde jeg det ikke så godt den aften, havde nogle problemer med maven, så T & V gik tidligt og vi nåede aldrig at smage Boracay’s rom. Det er en god undskyldning for at komme tilbage!

P1060214

Søndag 1 juni

Følte os lidt triste over at skulle forlade Boracay allerede. Kunne godt have brugt lidt mere tid der – men Erik havde andre planer. Han havde bestilt endnu en liveaboard sejltur til Apo Reef den 4. , men vi skulle være der den 3. Mod min lyst tog vi så med færgen over til øen Mindoro.

På farten igen.

På farten igen.

Færgen blev forsinket, så da vi kom til Roxas på øen, var det allerede mørkt. Vores plan var at rejse ned til Bulalacao, men vi mødte nogle problemer på molen i Roxas. Chaufførerne forsøgte at snyde os. De ville have næsten dobbelt pris.

DSC00057

Helt ærligt var det småpenge, vi talte om, men vi ville bare ikke betale ekstra, bare fordi vi er udlændinge. Nogle fyre i trehjulede cykeltaxier fortalte os, vi kunne få en varevognsbus på busstationen i byen, og de tilbød at køre os derhen. Vi fortalte dem, at vi ikke ville betale, hvis vi kom til busstationen og der var ikke nogle varevogn alligevel … Så et par af dem blev sure, da de jo så ikke kunne snyde os.
De vidste, at der ikke var nogle varevogne på denne tid af dagen, men så ville de køre os til byen for at tjene nogle penge! Tja, men den gik ikke med to stædige og efterhånden erfarne rygsækrejsende! Ingen af disse fyre fortjente nogen af vores penge. Vi besluttede at gå til byen og finde et sted at sove for natten. Hurtigt opdagede vi, at det var en lang gåtur og uden gadelys var det en smule farligt at gå på hovedgaden. Nogle lokale damer udenfor et hus var hjælpsomme og organiserede en cykeltaxi til os og vi betalte en rimelig pris (30 pesos = 3,5 kr) for at komme ind til den lille spøgelsesby. Vi fik et værelse på et uhyggeligt lille hotel, lignede et taget ud fra en skræk film.

Vores lille spøgelses guesthouse.

Vores lille spøgelses guesthouse.

Vi skulle være forsigtige, når vi gik i huset, for søm stak op fra gulvet og der var små huller overalt  væggene var vandbeskadiget med mørke skjolder,  toiletfaciliteterne var dårlige og kun med en spand til brusebad, men for prisen på 300 pesos (36 kr) kan du ikke forvente for meget.

Men ejeren var virkelig venlig, hilste os med et smil og pænt viste os til vores værelse. Vi blev tvunget til at spise pizza for anden nat i træk, da det var den eneste restaurant der havde åbent på dette tidspunkt. Faktisk lukkede de kl 20 og vi var der 2-3 min før. Lige i tide til at bestille en af de store flotte pizzaer på billederne. I virkeligheden var de ikke så store – men de gjorde godt.

Mandag 2 juni

Vi sov som babyer i det billige værelse med feltmadrasser. I dagslys var det meget lettere at finde en varevognstaxi uden at blive flået.
Turen til San Jose tog kun to timer, det føltes meget længere på grund af den pakkede bil og den lille plads. Nå det var let at finde et hotel i San Jose, ikke at der er mange af dem, men vi var heldige at blive sat af det rigtige sted.

Stranden i San José

Stranden i San José

Vi tilbragte nogle timer på den beskidte strand uden for byen. Bestemt ikke noget som Boracay. Vi var langt væk fra enhver turist og vi var et interessant syn, som vi lå der på stranden. En cykeltaxi fuld af unge filipinoer iagttog os og en pige kom og tog et foto af sig selv med os i baggrunden.
Da vi forsøgte at slå tiden ihjeld i byen senere og vi begge havde brug for et hårklip, gik vi ind til en frisør. Fyren forstod ikke hvordan jeg ville klippes, så han klippede mit hår helt kort, den samme længde som da vi forlod  Danmark. Jeg blev vred og mit hår var ujævn klippet. Han forstod heller ikke Erik, så efter lidt skænderier forlod vi butikken. Erik med halvt klippet hår – og vi betalte ikke noget.

Glad bi, men meget trist pige, med alt for kort hår.

Glad bi, men meget trist pige, med alt for kort hår.

Vi fandt en ordentlig frisør på den anden side af gaden til  Erik, hvor han fik den klipning og barbering, han ønskede. Jeg fandt en ladyboy der klippe mit hår lige i begge sider, men jeg havde stadig en masse ujævnt klippet hår!

Erik ved barberen...

Erik ved barberen…

Tirsdag 3 juni

Vi kørte til Apo Reef Club, det firma, der arrangerede den sejltur vi havde bestilt. Vi følte os som  nomader de næste 4 dage og var en smule forvirrede, da vi kun havde én dag hvert sted.  Ikke ligefrem sådan som jeg  havde planlagt vores sidste måned på Filippinerne skulle være, men for en gangs skyld, fik Erik det som han ville. Haha.!

Vores værelses kammerat på Apo Reef club.

Vores værelses kammerater på Apo Reef club.

DSC00093

Overnatningen ved klubben var inkluderet i prisen og var nødvendig, da vi skulle sejle tidligt næste morgen og der var ikke nogen andre indkvartering i nærheden. Heldigvis lykkedes det Erik at få en rabat så vi fik vores egen middag – cup nudler. Så da de andre spiste en  ildelugtende buffet, fik vi billige øl og cup nudler i baren i stedet.

Apo Reef club

Apo Reef club

IMG_1538

Stranden på Apo Reef club

Stranden på Apo Reef club

Onsdag 4 juni

Vi var 10 dykkere – 6 kinesiske og 4 europæere. Planen var at lave nogle gode dyk omkring Apo Reef, som er kendt for store dyr som hajer, manta’er, barracuda’er osv. Det var 1 nat, 2 dage og op til 8 dyk i prisen og båden var alt andet end ren og komfortabel.

Dykkerbåden

Dykkerbåden

DSC00109

Prisen var stort set den samme som for de andre dykkerture, vi har været på, men kvaliteten meget dårligere. Dækket var beskidt og endnu ikke renset fra sidste gang de brugte båden, vi fik ikke vores egen hytte, men alle skulle sove sammen på det øverste dæk, sengetøjet var beskidt og heller ikke skiftet. De gav os corned beef til morgenmad, det eneste tørre område var spisepladsen, hvor to hårde bænke på hver side af bordet var siddepladserne.

Tid til at komme i bølgerne!

Tid til at komme i bølgerne!

Vi var begge skuffet over alt om bord. Vi blev lidt sure på den “søde” schweiziske fyr, der drev Apo Reef Club… Vi havde kun betalt for 5 dyk og vi havde ikke planer om flere. Vi sprang over det første dyk, omkring et vrag. Vi snorkeldykkede og så vraget fra overfladen i stedet. Vi var rigtig glade for denne beslutning, da dykket syntes virkelig kedeligt og kun 9 meter dybt.

vlcsnap-2014-06-05-13h22m25s51
Vi var med på de 3 følgende dyk… De var gode, men vi var ikke helt tilfredse. Havde forventet at se flere store ting. Så hvidspidsede revhajer langt væk, flokke af barracuda’er og to dragefisk. Vi ved godt, at dykkefirmaet ikke kan bestemme hvad der sker under vandet, men det var lidt skuffende. Vi dykkede på samme sted flere gange, men forsøgte at få det bedste ud af det.

Vores aftensmad ombord, intet i forhold til hvad vi fik på vores andre liveaboard ture.

Vores aftensmad ombord, intet i forhold til hvad vi fik på vores andre liveaboard ture.

Vi besøgte en lille ø om aftenen - Apo island. Her udsigten fra det lille fyrtårn på øen.

Vi besøgte en lille ø om aftenen – Apo island. Her udsigten fra det lille fyrtårn på øen.

IMG_0758

Torsdag 5 juni

Solopgangs-  og solnedgangsdyk er vores favoritter, Vi elsker at vågne op og dykke lige ned… Det er en fantastisk måde at starte en ny dag. På sandbunden vækkede vi en sovende hvidtippet haj – eller det gjorde kameraets blitz fra en af de kinesiske dykkere. Vi besøgte et område med utallige aftrækkerfisk… De var massiv og de er så seje på den hurtige måde de bevæger sig på. Ærligt talt, var jeg ikke glad for denne del af dykket, da fiskene er så territoriale og aggressive i deres yngle sæson, men vores dykkeleder (en anden end dagen før) forsikrede os, at det ville være okay at passere området. Ingen af os blev angrebet, så han havde ret.
Vi havde to dyk denne dag så vi var nødt til at overholde reglerne om dykkersyge – og der skal gå mindst 18 timer efter ens sidste dyk, når du skal flyve. Vi skulle flyve den næste morgen, så vi kunne ikke tage på det andet og tredje dyk, ikke engang hvis vi ønskede det. Vi skrev på dagbogen, mens de andre tog de to sidste dyk.

IMG_0765

Da vi kom tilbage til byen fornemmede ejeren Michael, at vi ikke var tilfredse med turen, så han forsøgte at være blid og tilbød os en gratis tur tilbage til San Jose, i en åben jeepney fyldt med dykketanke og en øl til turen. Det gav os blandede følelser, fordi det var en sympatisk gestus, men det kunne ikke kompensere for den frygtelige båd, dårlige mad og den dårlige service ombord.

Vi nåede lige at få dfen dejlige solnedgang med, inden vi forlod Apo Reef club igen.

Vi nåede lige at få den dejlige solnedgang med, inden vi forlod Apo Reef club igen.

Til vores overraskelse stoppede jeepney’en på et hotel og tog 15 store asiater med, der alle også havde deres kropsvægt med i bagage. Så vores gratis tur blev en hård tur. Det var vores sidste bustur i Asien og det var værd at tænke over. Vi kom til Sikatuna hotel i San Jose igen og spiste vores kedelige kop nudler. Begge så vi frem til at forlade Asien.

Video fra denne dykkertur.

Fredag 6 juni

Forlod San Jose med en cykeltaxi til lufthavnen. Vi tog så til Kristoffers “lodge” i Manila igen. Desværre ville han ikke være hjemme i weekenden, men han lod os låne hans lejlighed for natten. Så generøst af ham – vi skylder ham meget efter det, han har gjort for os! Nestor ( K’s chauffør) hentede os i Manila lufthavn og kørte os til hjem til K, hvor vi mødte ham kortvarigt, før han forlod os, for at tage på en weekend tur.

Vi brugte dagen på endelig at få vores dagbog opdateret, kontaktede venner og gjorde de sidste indkøb inden vi forlod dette meget pris billige land. Vi slappede af og spiste frokost på Peoples Palads (den thailandske restaurant Kristoffer viste os sidste gang, vi besøgte ham).
Kristoffer havde bedt sin gode ven, Mandy, som vi havde mødt en gang før, at tage sig lidt af os. Hun tog os ud til aftensmad og lidt drinks senere. Det er utroligt, hvor privilegerede vi følte os. Mandy havde også sin egen chauffør. Han kørte med os og ventede på os de forskellige steder vi var. Så vi behøvede ikke at bekymre os om transport – eller penge, fordi Mandy insisterede på at betale for hele aftenen!
Deres chauffører har et godt arbejde i forhold til filippinske standarder og er ikke dyre i løn. Kristofferchauffør kostede ham omkring 10000 pesos (1200kr) om måneden. Hvem ville ikke gøre det hjemme, hvis det var prisen. Selvfølgelig er du nødt til at have en bil at køre i og brændstof, men stadig – det er en god aftale.

Sidste aften på Filippinerne - for denne gang!

Sidste aften på Filippinerne – for denne gang!

De barer/restauranter, vi var ude på, havde en betjening og kvalitet, vi absolut ikke var vant til som rygsækrejsende. Vi nød hvert sekund af vores sidste nat på Filippinerne og Mandy var lige så venlig og afslappet som Kristoffer. Ved midnat var det tid til at tage hjem. Mandy skulle arbejde den næste dag og vi skulle rejse til Singapore tidligt om morgenen. Mandy sørgede for, at hendes chauffør samlede os op om morgenen og kørte os til lufthavnen og vi kunne ikke være mere glade.

Vi havde nogle filippinske pesos tilbage – og i løbet af dagen havde vi ikke havde haft tid til vores tiltrængte massage, så Erik fik den smarte idé om at kalde en Homeservice Massage  (Kristoffer havde anbefalet det). Klokken var næsten 02, før de ankom, og vi fik den bedste massage nogensinde. Det var fantastisk at gå i seng og sove lige efter 1 times massage. Det var en absolut enestående oplevelse. Og igen, hvem ville ikke gøre det, hvis prisen kun var 600 pesos = 72 kr for to. At bo i et land som dette tiltaler os mere og mere! Vi skal bare finde en måde at tjene penge på! Vi elsker simpelthen Filippinerne!

Vi elsker Filippinerne, så her er lige en ekstra lille video, bare fordi vi kan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *