Sydney & snowboarding “downunder”

Onsdag 11 juni

Ved ankomsten til Sydney var en drøm nu gået i opfyldelse. Jeg har drømt om Australien i så mange år, som jeg husker. Så jeg følte mig som den heldigste pige i verden, da jeg endelig satte mine fødder på jorden ”Downunder” og jeg var endda så heldig, at have min bedre halvdelen til at slutte sig til mig på dette eventyr. Han var lige så begejstret som mig.
Det var en stor lettelse for os begge at forlade Asien, vi nød det, mens vi var der, men efter 9 måneder havde vi fået nok. I Sydney var der så mange ting vi kunne genkende, en af de vigtigste ting på dette tidspunkt, var nok det kølige vejr. Det føltes faktisk rigtig koldt for os, fordi vi ikke var vant til det, men også fordi vi ikke havde medbragt en masse varmt tøj. Så vi lignede et par vagabonder, isærErik, når vi var nødt til at tage så mange lag tøj på.

Ibis, sydney, australien

Australske hvide ibis eller som vi kalder dem ”læder hoveder”.

Vi boede på et dårligt vandrehjem de første 4 nætter. Så vi kan ikke anbefale Chili Blue til nogen, men vandrehjemmet Zing, lige ved siden af, er et godt sted. Lidt dyrere, men meget mere komfortabelt. Stedet Kings Cross, som vi boede på, er nævnt som Sydneys Red Light District.

Det mest rodede sted vi havde boet på – der var for mange unge mennesker

Det mest rodede sted vi havde boet på – der var for mange unge mennesker

Vores første dage i Sydney gik med at være på udkig efter en bil. Vi var nødt til at finde en bil, før Ib og alle hans piger kom ned til os, for at holde en velfortjent ferie sammen med os.
Erik havde besluttet, at vi gik efter en 4 hjulstrækker og jeg lod ham om det. Vi var en tur på Parramatta road, hvor der er en masse brugtbils forhandlere og vi brugte det meste af eftermiddagen derude. Erik var i kontakt med en masse forskellige fyre både der og via telefonen. Han havde travlt-da jeg ikke ved noget om biler.

Sent på eftermiddagen inviterede nogle af bilforhandlerne os på vin. Det var ganske sjovt for det var store maskuline bilforhandlere og så serverede de tynd jordbær-champagne – som var lidt svanset.

Men de var så generøse og hjælpsomme og Erik fik gode råd af dem. Han kunne søge et job ved dem, når vi kom tilbage til Sydney – de fyre var virkelig venlige.

Bjorn's hjem i Bullaburra

Bjorn’s hjem i Bullaburra

En gammel fyr med en bil til salg blev ved med at ringe til Erik. Han havde en rigtig billig bil til salg, men desværre var det ude i Blue Mountains – ca. 100 km vest fra Sydney. Australierne anser ikke det for en lang afstand. Alt er så langt fra hinanden her, så 100 km for dem, er ligesom et par kilometer for os.
En af gutterne fra bilforhandleren boede derude, så vi fik en gratis tur derud med ham. Han satte os af i Springwood og fyren Bjørn, med den billige bil, hentede os der og kørte os til hans hus i Bullaburra og hans billige bil – som i øvrigt ikke kunne starte og ikke havde kørt i omkring et år.

Måske vores næste bil....!?

Måske vores næste bil….!?

Vi boede der natten over og næste morgen forsøgte Erik at få liv i den… Batteriet var helt flad, men efter at have fundet et andet batteri, lykkedes det endeligt. Vi kørte en lille tur i den og Erik lavede en lille liste over fordele og ulemper ved bilen.

DSC00152
Vi tog toget tilbage til Sydney – vi var ikke helt sikre på, om vi skulle lave den bil eller kigge efter en anden. I weekenden holdt Erik og Bjørn kontakten og mandag endte det med at vi tog toget til Bullaburra igen, for at lave bilen og forhåbentlig få den godt kørende igen.

Lørdag 21 juni

Vi boede i Bjorns hus fra mandag til torsdag. Vi havde regnet med at rejse onsdag, men bilen var ikke kommet igennem syn om onsdag (det syn, som han nævnte i annoncen, at han ville betale for), så vi blev tvunget til at bo der endnu en nat.

Så bliver der støvsuget halm ud af bilen!

Så bliver der støvsuget halm ud af bilen!

Bjorn spildte vores tid hver dag, enten med at køre os rundt til en masse ligegyldige butikker eller bare arbejde imod os. Han troede han hjalp, men han var bare i vejen. Han virkede virkelig ensom og snakkede om hans kæreste, som vi aldrig fik at se. Måske en imaginær én!

De eneste andre vi mødte i Bjorns hus, udover ham!

De eneste andre vi mødte i Bjorns hus, udover ham!

Sommetider snakkede han og lovede os så mange ting, som vi aldrig fik set skyggen af.
Da bilen ikke bestod synet blev han sur på os og bad os skrubbe af… men vi havde brugt så meget tid på bilen allerede, så vi tog ingen steder! Han gik os nu på nerverne – men var samtidig venlig og gæstfri. Vi boede 4 nætter i hans hus gratis. Men han var den mærkeligste person, vi havde mødt til dato.
I alt kom bilen til at koste 2450 dollars, herunder blue slip, forsikring og registrering i et år. Det var en stor lettelse endelig at sige farvel til Bjorn. Det havde været nogle lange dage i hans hus, men vi fik en god og billig bil ud af det. Vi kørte til Katoomba og boede på et hotel én nat.

Planlægning af vores "soveværelse"

Planlægning af vores “soveværelse”

Vores næste plan var at ombygge bilen så vi kunne bo og sove i den. En hjælpsom fyr (Paul) , som vi mødte et par dage tidligere, havde tilbudt at hjælpe os med vores seng.

...og så i gang!

…og så i gang!

DSC00175

DSC00178

Paul havde sit ejet lille snedker værksted.  Vi brugte det meste af dagen på hans værksted, han hjalp os med sengen og til gengæld gav vi frokost, hans fredagsøl og hentede nogle ting til hans værksted i en nærliggende by.

Det færdige resultat. 2 rammer, med opbevaringsrum nedenunder, som man kunne komme til, delvist fra bagarummet og delvist fra bagdørene.

Det færdige resultat. 2 rammer, med opbevaringsrum nedenunder, som man kunne komme til, delvist fra bagarummet og delvist fra bagdørene.

DSC00185

Og så blev det fyraften!

Og så blev det fyraften!

Fredag 27 juni

Der skete så mange ting sidste uge. Vi var i Katoomba til  Magic Winter Festival.

Optog ved Katooba Magic Winter Festival.

Optog ved Katooba Magic Winter Festival.

DSC00196

DSC00198

DSC00236

DSC00209

Jeg endte med at arbejde i en dansk ejet pølsebod, kaldet Gourmet Viking, hvor de solgte traditionelle danske hotdogs. Erik stod for at hente forsyninger til os, så som øl og hotdog brød.
Det var en tilfældighed, at vi kom til denne madbod og den danske ejer Ulrik havde ikke kunnet finde nok personale til dagen, så han var mere end glad for at få noget hjælp af os. Ulrik var pensioneret og havde boet i Oz i over 30 år. Vi faldt hurtigt i med hinanden og vi aftalte at mødes med ham den følgende dag, i Sydney. Han tilbød os jobs i hans pølsebod under en anden festival i slutningen af juli i Byron Bay. Og han lod os bruge sin adresse til at registrere vores bil på. Det var så heldigt, for så var vi fri for at have mere med Bjorn at gøre.

Ulrik's hotdog bod

Ulrik’s hotdog bod

Første frokost i bilen, på vej tilbage til Sydney - her er vi i Penrith.

Første frokost i bilen, på vej tilbage til Sydney – her er vi i Penrith.

Ulrik havde fortalt sin danske bekendte, Malene, om os, så da vi mødtes om søndagen,  havde han arrangeret et besøg hos Malene. Hun havde nemlig et billig værelse til leje og der kunne vi bo i lige så længe vi ønskede. Forestil dig, hvor heldige vi følte os. Malene lavede en 2 retters middag og selvom de begge var fremmede for os, følte vi os så godt tilpas i deres selskab.

Hjemme hos Malene

Hjemme hos Malene

Malenes hus var pænt og hyggeligt, så det var svært ikke at føle sig helt forkælet… Selv om hendes hus er en smule koldere end hvad vi er vant til i Danmark. De fleste huse her er ikke isoleret og har ikke varmekilder indenfor, så de har tendens til at blive ganske kolde i løbet af vinteren. Men godt klædt på holdt vi os varme det meste af tiden. Vi boede hos Malene i to dage og nød hvert minut af det. Hun har en søn på 10 år, der bor hjemme, en 21 års datter, der rejser i Spanien og Danmark i øjeblikket, og en 24-årig søn, som også bor i Sydney. Mens vi boede der fik vi lavet mere ved bilen og købt alt det udstyr vi skulle bruge på vores lange køretur.
Status er: Vi har nu tilbragt 6 nætter i Sydney og endnu har vi ikke set nogen turist attraktioner.  Har hverken set Operahuset eller Harbour Bridge… Men vi har set en masse camping og genbrugsbutikker.

Afsted mod sneen!

Afsted mod sneen!

Vi ville finde ud af hvordan det er at løbe på snowboard her, nu det var vinter hernede. Det har ikke det bedste ry, men vi længtes sådan efter det. De sneklædte bjerge ligger kun 6 timers kørsel fra Sydney,så vi tog en 3-dages tur derop. Natten før vi tog afsted, blev det rapporteret, at bjergene havde fået den største mængde sne i et årti. Det var i alle nyhederne. Så selvfølgelig var vi meget spændte. Vi havde fundet den billigste løsning, som omfattede 3 overnatninger, 3 x morgenmad, 3 dages liftkort til Thredbo og leje af snowboard til 364AUD per næse.

Flot himmel vi blev mødt af i Thredbo

Flot himmel vi blev mødt af i Thredbo

Den første dag med snowboarding var fremragende, med masser af pulversne og masser af plads på løjperne. Ingen af os havde briller (ville ikke betale ekstra for at leje dem), hvilket var ret irriterende i starten, men så vænnede vi os til det. Vi ville heller ikke  betale for at leje handsker. Dem vi havde var ikke vandtætte, så efter et par timer, hvor vi faldt i pulversneeen, fik vi meget kolde hænder. Vi havde taget nogle sokker med, som vi brugte som vanter!
Erik fik så den geniale idé at bruge plastikposer oven på sokkerne. Han så sjov ud og kunne ikke lave noget med poserne, der dækkede begge hans hænder. Ved hver stolelift-tur måtte jeg hjælpe ham ordne sine “Australske handsker”, så han ikke fik sne ind. Lad mig sige det på denne måde; jeg var glad for, at vi ikke kendte nogen der! Men det var absolut den bedste dag ud af de tre.

Tim, Paddy og os.

Tim, Paddy og os.

Desværre var den største mængde sne smeltet næsten lige så hurtigt som den var kommet. Nederst på bjerget var det forfærdeligt, med smeltet sne og store vandpytter.

Lidt varmt og koldt i en pause fra snowboarderiet!

Lidt varmt og koldt i en pause fra snowboarderiet!

IMG_1643

Vi havde det sjovt på løjperne sammen med vores venner fra hostellet (Tim & Paddy). Når vi ser tilbage, er vi meget glade for, at vi fik prøvet at stå på snowboard på den bedste dag i et årti.
Paddy døbte vores bil ‘Migaloo’… Som betyder ”white fellow” på aboriginal sprog.

Afsted mod kysten.

Afsted mod kysten.

Vi forlod bjergene fredag eftermiddag og kørte mod kysten, mere præcist Batemans Bay. Vores GPS (iPhone) foreslog tre mulige ruter. Vi besluttede at tage den eventyrligste af dem, ind gennem ingen-mands-land. Omkring 50 km grusvej og pludselig ingen mobil signal længere… Spændende!
Der var ikke nogen andre afkørsler på turen, så vi var ikke i tvivl om, hvilken vej vi skulle køre. Det tog bare længere tid end forventet at køre gennem det øde område. Vi så vores første kænguruer. Det var forbløffende, da de begyndte at hoppe langs marken, mens vi kørte. Det bliver ikke mere australsk end det!

DSC00005

Ind til dette tidspunkt havde vi kun set døde kænguruer i vej siden. Det er sådan man ser dem mest, desværre! Det blevtidligt mørkt, omkring 6-7 tiden, og så var det kulsort derude på landet. Efter at have kørt en time mere end først antaget, ankom vi endelig til Batemans Bay, fandt et logisted, kogte noget dåsemad og gik så i seng. Den følgende dag kørte vi langs kystentilbagetil Sydney. Vi tog et par afstikkere fra ruten, for at få et glimt af landsbyerne og den smukke australske natur.

Migaloo ved solnedgang!

Migaloo ved solnedgang!

Samme aften, da vi var tilbage i “vores hjem” i Sydney, mødtes vi med Malene og hendes ven Rupert til øl på deres engelske favorit pub (Fortune of War) i “The Rocks” området i Sydney. Vi var i godt humør og pludselig kom en af dørmændene og bad os om at drikke vores øl ud og forlade pubben. Vi havde ikke en anelse om hvad der skete, det var virkelig mærkeligt, fordi vi ikke havde gjorde noget forkert.

Malene & Rupert fortalte os, at det er almindeligt at blive smidt ud, hvis man virker  beruset (eller bare glad). Vi var bestemt ikke for berusede, men her kan du få bøder og blive sagsøgt for alt, ligesom i USA. Så hvis du bliver beruset, og efter at have besøgt deres pub, falder på gaden udenfor, kan du faktisk sagsøge pubben for at have skænket dig for meget alkohol. Så det var derfor vi blev smidt ud, fordi vi var for glade. Ifølge Malene er de er bange for at blive sagsøgt, eller få bøder fra politiet, så disse situationer er normale og det sker åbenbart for alle på et tidspunkt. Så resultatet er, at du ikke må blive beruset, eller have det sjovt, på et sted hvor der næsten kun sælges alkoholiske drikke. Tosset!
Denne oplevelse ødelagde vores gode humør, men heldigvis tog Malene & Rupert det roligt, så vi fandt hurtigt en anden bar, tættere på ‘hjemmet’.
Vi brugte de næste par dage med at få bilen helt klar. Vi havde det super godt i Malenes selskab og hun må have følt det samme, siden hun inviterede os til at komme tilbage til hende, når vi engang ville komme tilbage til Sydney.

IMG_1681

De næste dage blev brugt på de sidste forberedelser i bilen, bl.a. at tilpasse vores ny indkøbte madras.

De næste dage blev brugt på de sidste forberedelser i bilen, bl.a. at tilpasse vores ny indkøbte madras.

IMG_1676

Vi var en smule usikre på om vi ville komme til den festival, som danskeren Ulrik havde inviteret os til. Det ville betyde, at vi skulle køre tilbage ned til Byron Bay, efter at have sagt “farvel” til Ib & Charlotte oppe nordpå i Cairns. Et par dage efter at have forladt Sydney med Ib & Co besluttede vi dog at bestille en flybillet til Byron Bay og deltage i festivalen. Vi ville så lade bilen blive i Cairns og flyve tilbage og fortsætte vores rejse efter festivalen.

Men først havde vi 3 ugers ferie sammen med venner hjemmefra..!

Video fra vores snowboarding!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *