Roadtrip: Sydney til Cairns

Mandag 30 juni

Dagens højdepunkt var at overraske Ib & Charlotte og deres to døtre, Signe & Sarah, i lufthavnen.
Som de stolte vikinger vi er, tog vi vores semi-store danske flag med, for at vise hele ankomsthallen, hvor vi alle kom fra. Det er så dejligt endelig igen at få besøg hjemmefra. På det tidspunkt havde vi virkelig brug for noget selskab og havde set frem til dette besøg i flere måneder. Vi var meget glade for at se nogle velkendte ansigter. De var iøvrigt alle temmelig smadrede efter at have rejst i 32 timer.

Velkommen til Australien!

Velkommen til Australien!

vlcsnap-2014-07-31-17h56m11s214

Vi tog en taxa med dem til deres hotel nær hovedbanegården. Pigerne var sultne og Ib tørstig, vi forsøgte forgæves at finde et sted, der passede alle, men desværre var det umuligt en mandag aften. Det endte med at vi bestilte pizza fra et “hul i væggen”, og selv om vi allerede havde spist, delte vi en ulækker stor kebab… Hvilket vi fortrød få sekunder efter at have slugt den sidste bid … Typisk os!
Vi fandt en en pub bagefter og fik indhentet det forsømte, samt begyndte at planlægge hvad vi skulle se i Sydney. Vi havde en stram tidsplan, men vi ville prøve at få det bedste ud af hvert øjeblik. Vi havde kun 16 dage til at nå op nordpå til byen Cairns. Og de næste 3 uger var det helt op til Ib & hans piger, hvad de ville opleve, da det var deres ferie og de havde rejst så langt “bare” for at besøge os. Vi aftalte at mødes næste morgen og jeg krydsede fingre for, at jetlaget ikke ville ramme dem alt for hårdt!

Tirsdag 1 juli

Vi tog toget fra Ashfield til Central station og mødtes med Augustinierne. Vi valgte at tage hop-på-hop-af bus, rundt i byen.Det er lang tid siden vi har følt os så meget som turister. Det er tydeligt, at vi var “dem” – de rund-øjede japanere, der tar’ billeder af alt!!! Vi fik set alle de vigtigste turistattraktioner, såsom Harbour Bridge, Circular Quay, Darling Harbour, Operahuset og den botaniske have. Sydney er en smuk by, omgivet af vand og utallige havne og strande.

DSC00050

På sightseeing

På sightseeing

DSC00035

DSC00036

Vi gik gennem den botaniske have til Kings Cross. Afstanden så kort ud kortet, men distancerne her er altid størrere end først antaget. Vi introducerede thai-mad for Augustinierne. De var ikke så begejstrede for det som os, men i det mindste prøvede de noget nyt.

Harbour bridge

Harbour bridge

DSC00050

Sydney havn

Sydney havn

Efter endnu en lang gåtur til hop-på-hop-af busstoppestedet fandt vi en bus til Bondi Beach. Vi kom der lige før solnedgang, men havde desværre ikke tid til at hoppe af bussen.

Det var for koldt til en svømmetur alligevel, så ingen havde lyst til at stå af. Vi havde det alle lidt koldt på vej tilbage til byen, hvor vi fandt en restaurant i The Rocks. Varm chokolade til nogle og øl til andre hjalp os med til at få varmen igen.

Efter en lang sightseeing dag i Sydney var vi alle trætte, så snart vi var færdige med vores aftensmad, gik vi hver til sit.

Onsdag 2 juli

Det var den første dag på vores lange køretur med Augustinierne. De havde lejet en autocamper allerede inden de kom. Den viste sig at være enorm stor og nok ikke egnet til bykørsel. Ib var lidt træt af det store monstrum allerede før vi forlod Sydney. Alle tallerkener, kopper, bestik, gryder og pander, rystede og raslede højlydt, når de kørte.

Augustiniernes monster camper

Augustiniernes monster camper

Vores første stop var efter en lille køretur ind i landet til Katoomba for at se de tre søstre – en klippeformation i Blue Mountains. Vi nød den fantastiske udsigt og tog masser af billeder og  fortsatte så vores rejse. Vi var ikke kommet så langt som planlagt den første dag. I skumringen  stoppede vi ved Richmond for at overnatte.

The three sisters i Blue mountains.

The three sisters i Blue mountains.

DSC00083

Her opdagede vi, at vores bil ikke var tilladt på pladsen. Den var kun til campister og autocampere. Augustinierne fik en plads med el og vi planlagde at sove på parkeringspladsen udenfor hotellet (som er knyttet til resten område)

Men så fortalte hotelværten os, at man kan få en bøde, hvis politiet ser os sove i bilen, og vi kunne risikere, at skulle flytte bilen midt om natten. Så der var to muligheder, enten at sove i bilen alligevel eller sove i den store autocamper sammen med de andre.

Den store bil var til gengæld god når vi skulle lave mad, og sidde indenfor alle sammen.

Den store bil var til gengæld god når vi skulle lave mad, og sidde indenfor alle sammen.

Den sidste var sandsynligvis den bedste, så efter aftensmaden og noget rødvin, sov vi fire voksne i den store seng. Det var faktisk ikke så slemt, som det lyder, men jeg tror, alle havde prøvet at sove bedre.

Torsdag 3 juli

Vi vågnede op til en klar blå himmel og nød morgenmaden udenfor.

Oprydning i den dejlige morgensol.

Oprydning i den dejlige morgensol.

Vi kørte det meste af denne dag. Vi har et lille stop i Singleton og købte ind og fik frokost , før vi fortsatte vores rejse op til en campingplads i Wingham. Vi ankom der omkring middagstid, men som hver dag her, blev det mørkt omkring kl 19.

DSC00106

Manageren på campingpladsen tog godt imod os og var glad for at have besøg på sin camping- plads. Vi var de eneste, da sommeren ikke rigtigt var startet endnu. Det bliver koldt om natten, så snart solen går ned, så vi var nødt til at tage jakker på om aftenen. Da det var lavsæson, betalte vi kun 30 dollars (149kr) for en nat, inklusiv el, toiletter og varmt brusebad.

DSC00120

Fredag 4 juli

Det var vores første nat vi sov i vores bil og vi fik en overraskende god søvn. Madrassen bestod prøven, vi havde nok plads og puderne var gode. Det eneste problem var vores dyne, vi købte den i samme størrelse som vores lagen, men af en eller anden grund passede de ikke sammen.

DSC00010

vlcsnap-2014-07-14-18h44m28s169
Denne morgen afveg vi fra vores rute og kørte til Harrington for at se pelikaner. Vi havde læst, at der skulle være masser af dem der. Fiskerne sejler ud om morgenen og når de kommer tilbage, renser de fiskene, og resterne går til pelikanerne. De sidder rundt om skærebrætterne og venter på at fiskerne smider rester til dem. Fiskerne så ud til at nyde at have publikum på og vi andre blev godt underholdt.

Morgenmad ved Harrington.

Morgenmad ved Harrington.

Efter morgenmaden gik turen videre nordpå. Vores rejse synes at gå meget langsom. Motorvejene går ofte gennem en by og der er masser af vejarbejde, så vi blev konstant forsinket.
Da vi kom til Broadwater ringede vi til en campingplads og bestilte et sted for natten.

Smukke regnbue papegøjer på vores plads for natten

Smukke regnbue papegøjer på vores plads for natten

DSC00038

Lørdag 5 juli

Surfers Paradise var kun en kort køretur fra Broadwater, men det tog os evigheder at finde en parkeringsplads til den store autocamper. Det er chokerende, at ingen af parkeringspladserne i byen er lavet til autocampere. Vi kørte frem og tilbage på Esplanaden for at finde en ledig plads.
Byens navn taler for sig selv og tiltrækker en masse surfere fra hele verden. For mig føltes det uvirkeligt at være der. Jeg havde set så mange billeder fra dette sted – og det var så fantastisk som billederne viser – med en lang og bred strand, store skyskrabere i baggrunden, en unik esplanade og en livlig by. Desværre var der ikke mange surfere at se. Vandet var stadig koldt, så der var kun et par ægte entusiaster, der vovede at surfe i de kolde bølger denne dag.

DSC00071

Den smukke lange strand i Surfers Paradise.

Den smukke lange strand i Surfers Paradise.

Vi fik en god og billig 10 dollars frokost i byens centrum. Det var et par dage siden, vi havde haft adgang til en wifi-forbindelse og vi var nødt til at bestille flybilletter til Byron Bay, plus vi skulle finde en campingplads, hvor vi kunne bo de næste to nætter. Vi satte os i en Starbucks Café (de har altid netforbindelse- wifi) og sad der det meste af dagen. Imens var familien Augustini på shopping.

DSC00115
Erik fandt en campingplads nær Palm Beach, hvor vi kunne bo. Derude ville vi forsøge at arrangere næste dags aktiviteter – Augustinierne ville helt sikkert besøge Sea World, mens vi var mere til en hvalsafari-tur. Vi fandt ud af, at man kunne få en billet til begge dele og nå begge dele på én dag. Det eneste problem ved at bestille det, da telefonsvareren på hvalsafari-kontoret sagde, at de var fuldt optaget i weekenden. Så vi måtte vente til næste dag, før vi kunne arrangere noget. Det var stadig for koldt til at sidde udenfor om aftenen, men vi kunne alle sidde rundt om bordet i autocamperen og det var faktisk ganske hyggeligt.

Søndag 6 Juli

Erik ringede til hvalsafari-kontoret tidligt om morgenen. Denne gang tog de telefonen og heldigvis viste det sig, at de havde plads til os. Vi forlod campingpladsen og kørte mod Sea World & Whale watching (placeret på samme sted).
Desværre var der et maratonløb i gang i byen og vi havde ikke forventet at trafikken var så  kaotisk. Vi sad i en stor trafikprop i mere end en time, så da vi kom frem , havde vi kun ganske kort tid til at se Sea World, hvis vi skulle nå båden til hvalsafarien kl 13:30.
Augustini familien ville kun se Sea World, de ville ikke haste igennem det. Vi besluttede at haste igennem dyrene i burene og tage ud og se den virkelige natur i stedet. Vi betalte kun 15 dollars (75kr) ekstra for S.W. indgangen. Hvalsafarien kostede 90 dollars (448kr), combo billetten 105 dollars (523kr) per person. Selvom vi ikke forventede noget, skuffede Sea World os.

vlcsnap-2014-07-07-08h31m07s19

vlcsnap-2014-07-07-08h31m12s77

vlcsnap-2014-07-07-08h31m17s123

Hvalsafarien derimod var ikke skuffende.  Det var fantastisk at se de store væsener i deres naturlige miljø. Vi var temmelig heldige at få så mange pukkelhvaler at se på samme tid, en af dem syntes godt om vores selskab og svømmede omkring båden i mere end en time– hvor den legede og tilsyneladende nød det. Vinteren ved Antarktis er for koldt for dem, så på dette tidspunkt af året er pukkelhvalerne på vej op til varmere vande i det nordøstlige Australien. Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk det var at se.

Humpback, whales, australien, pukkelhvaler, gold coast

Humpback, whales, australien, pukkelhvaler, gold coast

Vi besøgte skyskraberen SkyPoint og så den fantastisk udsigt over byen ved solnedgang.
Da vi kom tilbage til campingpladsen var det svært for os ikke at være begejstret over hval-safarien – som de andre jo ikke ville med på. Men vi ville gerne vise alle de fantastiske billeder og videoer vi fik!!! Wow, det er nok en af mine bedste oplevelser nogensinde.

Udsigten fra Skytower

Udsigten fra Skypoint

DSC00142

Video fra hvalsafarien

Mandag 7 juli

Vi stod tidligt op og kørte til Australia Zoo, nær Beerwah. Vi havde en oplevelsesrig og sjov dag.

Meget menneskevante kænguruer.

Meget menneskevante kænguruer.

IMG_1710

vlcsnap-2014-07-12-08h40m48s179

Vi var imponerede over en fugle opvisning. Det er vanvittigt, hvad de kan lære fuglene at gøre. Jeg græd næsten af glæde første gang jeg så en koala bjørn. De er de mest nuttede dyr i hele verden, især når de sover. Vi fik alle nye ”venner” inde bag indhegningen til kænguruerne.

DSC00197

DSC00225

vlcsnap-2014-07-17-23h16m21s149

DSC00200

Og efter en lang dag i zoo kørte vi op til Hervey Bay og tjekkede ind på en campingplads med el.
Vi var alle trætte, så pizza til aftensmad synes at være den perfekte beslutning. Et par glas rødvin gjorde os mere trætte og så røg vi i seng.

Video fra vores dag med koala’er og kænguru’er i Australia Zoo

Tirsdag 8 juli

I dag skulle vi have arrangeret vores 2 dages tur til Fraser Island, verdens største sand ø. Det er kun tilladt for 4 hjulstrækkere at køre derud, Augustinierne måtte derfor leje en sådan bil med det udstyr de skulle bruge derude til camping. Vi brugte vores egen bil, som forhåbentlig ville blive godkendt. Efter at have fået turen bestilt brugte vi lidt tid på stranden.

DSC00250

DSC_1009
Senere fik vi vores tilladelse til at måtte køre på øen. Vi købte fornødenheder til vores eventyr den følgende dag. Rødvin bliver nu drukket dagligt. Det får os til at sove som babyer.

Rødvin og max hygge i camperen.

Rødvin og max hygge i camperen.

Onsdag 9 juli

Vi stod op sammen med solen de fleste dage. Vi havde stadig ikke fået gardiner i bilen, så selv når vi drak en pæn mængde vin hver aften, var vi stadig ikke i stand til at sove længe. Det var for lyst og varmt!

Sandøen Fraser!

Sandøen Fraser!

Vi tog bilfærgen til Fraser Island om morgenen. Det er den største sandø i verden med regnskove, eukalyptus skove, mangroveskove, sumpe og klitter. På øen er naturen vildere end først antaget. Vores 4 hjulstræk er sat til og lidt luft taget ud af hjulene, for at få et bedre vejgreb.

DSC00285
De indre “veje” var ujævne, stejle og til tider med meget løst sand. Snart blev vi enige om, at det var mere spændende end sjovt. Bilen kørte fint, men lavede en masse høje lyde fra tid til anden. Vi blev en smule bekymret og besluttede at tage det roligt på de barske “veje”.

vlcsnap-2014-07-14-18h03m19s57

DSC_1047

Vi tog en svømmetur i Lake Mckenzie – vandet var koldt, men synet af den smukke sø gjorde det alt for fristende til ikke at tage en hurtig dukkert i.

Happy girl!

Happy girl!

Vi fortsatte vores rejse mod den brede strand og heldigvis var det lettere at køre der og ikke så hårdt ved bilen. I betragtning af at vi kun kunne køre maksimalt 80 km i timen på stranden og 20-30 km i timen inde i landet, er øen er enorm, cirka 120 km lang og 24 km bred. På grund af højvande må vi ikke køre på stranden efter kl  14:00, hvor stranden bliver smallere og vådere.
Vi opdagede at der var pukkelhvaler der svømmede rundt og legede ude i horisonten. De var nemme at få øje på, når de udåndede. Mange sprang ud af vandet og de gjorde det så ofte, at vi “bare” kunne se dem plaske i vandet igen. Det var meget spændende og underholdende at se på.

DSC00327
Vi vovede os ind på øen om eftermiddagen for at se skildpadder i en lille sø. Vores reservehjul bagpå bilen var begyndt at gå løst efter alle de store bump, så vi tænkte vi ikke burde have kørt så langt, “bare”  for at se nogle skildpadder.

De vilde dingoer ser søde ud, men er altså vilde og potientielt farlige dyr.

De vilde dingoer ser søde ud, men er altså vilde og potientielt farlige dyr.

Vi kørte tilbage ud til stranden igen, hvor Sarah & Signe lavede os en fremragende chili-con- carne til aften. Imens nippede vi lidt mere rødvin og så på flere hvaler.

Rødvin og herre tid!

Rødvin og herre tid!

DSC00335

Erik kom sidst i seng denne aften og måtte skræmme et par dingoer væk fra området, før han kom hen til bilen. Dingoer er vilde hunde og de tiltrækkes af mad. På grund af deres rolle i toppen af fødekæden på øen, er de beskyttet af lovgivningen og hjælper med at holde en sund balance i miljøet. De kan være farlige for mennesker, men mest fordi folk fodrer dem eller de er blevet vant til mennesker og ikke ser os om en trussel. Så længe du tager dine forholdsregler, er der ingen fare. Erik råbte af dem, og det var nok til at skræmme dem væk, heldigvis!!!

Camping i det vilde!

Camping i det vilde!

Solnedgang over Fraser island

Solnedgang over Fraser island

Torsdag juli 10

Vi vågnede op til en smuk solopgang, gik en tur langs stranden og så bølgerne skylle ind over dele af et gammelt skibsvrag, der har været på stranden siden 1936.

Smuk morgen på Fraser

Smuk morgen på Fraser

DSC00365

Vraget på Fraser

Vraget på Fraser

DSC00377

DSC00491

Vi kørte til indian head rock, et udkigspunkt, hvor vi brugte lidt tid på at kigge ud over det store hav – vi kunne øjne både pukkelhvaler, skildpadder, rokker og delfiner derude. Det var en utrolig god dag, eftersom vi kunne se alle disse dyr. Vi nød frokost på stranden og derefter kørte vi  langsomt gennem det dybe og løse sand mod færgen på den anden side af øen.

DSC00383

Indian head rock

Indian head rock

DSC00410

DSC_1287

DSC_1284

DSC_1248

DSC_1255

DSC_1295

Tilbage på fastlandet ved Hervey Bay havde vi problemer med at finde en ledig campingplads med el. Vi besluttede at køre videre nordpå, den vej vi alligevel skulle næste dag. Ca 60 km nord for byen fandt vi en campingplads – men uden el og brusere! Vi trængte ellers alle til et bad, men det måtte vi vente med.

DSC00460

Pukkelhvalerne ikke langt fra stranden.

Pukkelhvalerne ikke langt fra stranden.

DSC_1304

Total afslapning, inden turen gik tilbage til fastlandet.

Total afslapning, inden turen gik tilbage til fastlandet.

Video fra Fraser island

Fredag 11 jul

Turen til Airlie Beach tog det meste af dagen. Og da vi ankom fik vi samme problem som aftenen før. Campingpladserne var lukkede eller var fuldt optaget.
Vi var ikke glade for endnu en dag uden brusebad og el til autocamperen. Sidste brusebad var onsdag – er vi var begyndt at lugte lidt!
I sidste øjeblik fandt vi en campingplads (Airlie Cove) og alle fik et velfortjentbrusebad. Og efter at have kørt en hel dag, fortjente vi helt sikkert også noget rødvin.

Lørdag 12 jul

Endelig havde vi en dag uden noget på programmet. Vi drev rundt i byen og arrangerede vores tur til Whitsunday øerne den næste dag. Spiste ude til frokost og  lavede hjemmelavede burgere til aftensmad.

Airlie Beach

Airlie Beach

DSC_0007

Søndag 13 juli

Vi blev hentet på Airlie Cove kl 07 og kørt til havnen, hvor båden ventede på os. Vi skulle på en heldags sejltur til Whitsunday Øerne, nogle øer, der skulle have en fantastiske natur og betagende udsigter.

Whitsunday islands

Whitsunday islands

DSC_0065

DSC00507
Erik & jeg bestilte også en dykkertur og Signe & Sarah havde lyst til at prøve at dykke for første gang. Første stop på sejlturen var Whitehaven Beach – her brugte vi lidt tid på at nyde udsigten og stranden. Sandet er så hvidt som sne, det er helt utroligt.
Efter en stor frokost serveret på båden, havde vi vores næste stop, hvor nogle snorkel-dykkede og fire af os flaske-dykkede. Erik og jeg dykkede sammen med pigerne, for at gøre dem mere trygge og måske hjælpe dem, hvis de ikke forstod, hvad instruktøren fortalte.

Pigerne bliver lært de elementære regler indenfor dykning.

Pigerne bliver lært de elementære regler indenfor dykning.

Sarah under overfladen.

Sarah under overfladen.

Dykkeriet gik fint med pigerne i starten, men desværre var Signe ikke tryg med udstyret, så hun stoppede midt på dykkerturen. Det sker med mange begyndere. Sarah kunne godt lide det, så hun fortsatte dykket.
Erik & jeg havde betalt for to dyk, men vi var så kolde, da vi kom tilbage på båden, at vi besluttede ikke at tage det andet dyk. Vi fik pengene for det dyk refunderet. Det var køligt på båden og vi var alle trætte efter en lang dag på vandet og frøs lidt, da vi endelig kom i havn igen.
Signe havde tigget om at spise sushi i lang tid, så om

DSC_0103

aftenen delte vi os – fire af os spiste sushi, mens Ib & Sarah fandt en god pizza.

Erik og jeg ville gerne dykke et andet sted igen næste dag, men vi havde ikke været i stand til at komme i kontakt med dykkerfirmaet,  da vi ikke havde haft telefon signal hele dagen. Vi vidste ikke, om de havde plads til os, men vi ville køre op til dem næste morgen. Det var godt nok en lang køretur, men SS Yongala dykket, skulle være et af de bedste i verden, så det var værd at forsøge. Vi kørte ind på en rasteplads tæt på Ayr sent om aftenen og sov der.

Sarah & Signe’s første dyk

 Mandag 14 juli

Heldigvis var der nu kun en halv times kørsel til dykkercenteret på stranden i Ayr. Og ja, de havde plads til os. Vi betalte 259 dollars (1290kr) for 2 dyk hver.
Vi var 7 dykkere, båden var stor, havet virkelig uroligt  og det blev en vild og vanvittig sejltur ud til vraget. Derude var bølgene store og båden rullede fra side til side hele tiden og vi havde begge en underlig fornemmelse i maven. Ved ikke om det var søsyge eller bare nervøsitet. Det blev bedre, da vi kom i vandet. Vi havde aldrig oplevet så store bølger på en dykkertur før.
Jeg var lidt nervøs for, hvordan det blev under vandet, min vejrtrækning var tung, hvilket betød, at dykkerlederen var nødt til at sætte mere vægt på mig, så jeg lettere kunne lave min nedstigning. Vi steg ned langs en line og kunne mærke strømmen. Vi holdt godt fast om linen, indtil vi var kommet ned til 10 meter eller deromkring, hvor det blev mere roligt. Kunne stadig føle strømmen, men det var intet i forhold til den ved overfladen.

Det var blåt overalt omkring os, da vi kom tættere på vraget. Det var stort og så fantastisk ud i vandet. Det var en utrolig og mystisk fornemmelse at opleve denne sorte skygge i det klare blå vand.
Der var meget liv dernede, masser af fisk og nogle var virkelig specielle. Vi blev begge tiltrukket af haj lignende fisk, der hvilede på bunden – men kun indtil det tidspunkt, hvor vi opdager det ikke var hajer. Vi så oliven farvede havslanger og en kæmpe Queensland grouper i 250 kilos klassen. Det var et dybt dyk, hvilket også betød, at det blev et kort dyk, for at undgå dykkersyge.
Vandtemperaturen var kun 21 grader, så vi frøs alle lidt, da vi kom tilbage på båden. Det var køligt og båden rullede stadig meget, så vi begyndte igen at føle os lidt dårlige. Ventetiden før næste dyk føltes lang i den lille båd. Jeg var næsten ved at opgive mit andet dyk, fordi jeg var så kold. Men de flinke fyre dækkede mig med deres jakker og hældte varmt vand ned i min våddragt. Så var jeg klar igen.
Mens vi ventede på det andet dyk, hørte vi historien om skibet SS Yongala. Skibet sank i 1911 under en cyklon, alle 122 passagerer ombord omkom. I 1958 blev vraget fundet og er nu en kæmpe turistattraktion for dykkere og et af verdens mest kendte dykkesteder. Det er en gravplads, da nogle af de omkomne stadig er inde i vraget, så vi havde ikke lov til at dykke ind i vraget. Andet dyk var lige så fantastisk som det første.

Video fra SS Yongala dykkene!

Vejen tilbage til stranden var lige så vild som vejen derud. Tilsyneladende var jeg udmattet efter dykning, så jeg faldt i søvn og havde intet at støtte mit hoved på. Så jeg fik lavet nogle store hoveddyk undervejs, til stor underholdning for de andre ombord!  Vi spiste frokost før vi kørte de  400 km. nordpå og mødtes med Augustinierne på en campingplads i Innisfail.

Tirsdag 15 Juli

Familien Augustini ville gerne se nogle vandfald og et berømt træ, kaldet gardin-figentræ. Vi kørte ind i landet til Millaa Millaa og Josephine Vandfaldene. En masse turister tog en svømmetur ved vandfaldene og det undrede os – for det var virkelig koldt og regnede osse lidt.

DSC00003

DSC_0134
Vi fik en virkelig dårlig betjening på en lokal restaurant nær vandfaldet. Vi ventede på vores  mikroovns opvarmede tærter i lidt mere end en time. Vi var lige ved at gå, da maden endelig blev serveret. Efter at have klaget, endte vi med kun at betale 35 dollars (182kr) for 6 tærter og 4 sodavand. En ret billig frokost til 6 personer (det skulle have kostet 76 dollars), men vi spildte også en times kørsel, mens vi ventede på vores mad.

Et af figen træerne

Et af figen træerne

Vi kørte videre for at se figen-træerne. De var store, men intet virkelig særligt. For at finde en  campingplads før de lukkede omkring kl 18-19, skulle vi skynde os nu. Vi nåede at se nogle stykker, men endte med at køre tilbage til den første vi havde set på og nåede det lige før kontoret lukkede ned. Det var en af de første nætter, hvor vi kunne sidde udenfor uden at fryse, eller ihvertfald en af de første for mig.

Endnu en hyggelig aften med rødvin og god mad, denne gang over grillen ved det udendørs køkken på vores campingplads.

Endnu en hyggelig aften med rødvin og god mad, denne gang over grillen ved det udendørs køkken på vores campingplads.

Onsdag 16 juli

Vi kørte videre til en luksus campingplads, Coconut Holiday Resort, ved byen Cairns, hvor Augustinierne skulle hjem fra. Her ville vi være de sidste to dage sammen med dem.Vi havde gratis adgang til swimmingpool, fitnesscenter, tennisbane, volleyballbane, udendørs skak og et udendørskøkken. Vi tog en tur på esplanaden i Cairns og spiste vores frokost et billigt sted, før vi delte os.

Esplanaden i Cairns

Esplanaden i Cairns

Erik & jeg tog tilbage til campingpladsen for at slappe af og nyde solen(nu hvor  temperaturen endeligvar kommet over 25 grader igen), de andre tog sig en shoppetur.

Vi blev meget overrasket over at finde ud af, at autogas er så dyrt heroppe. 1 liter= 1,05dollar (5,45kr). I Sydney betalte vi 0,73dollars ( 3,79kr ) per liter. Bilen kørte kun 6,5 km per liter. Benzin er endnu dyrere, omtrent 1,59 dollars (8,25kr) pr liter. Dette land ruinerede os og vi var stadig i det billige brændstof-område. Så snart vi kørte langt udenfor byerne blev priserne meget højere! Bilen kunne kører på både gas og benzin.

Vi gik sammen ud og spiste om aftenen og tog en tur rundt i byen. Vi faldt over et sted med billig massage og vi gik alle derind for at få en behandling.

DSC00022 (2)

Torsdag 17 juli

Det meste af dagen slappede vi af omkring swimmingpoolen – en dag med total afslapning og for Augustinierne, til at samle energi til at komme tilbage på arbejde næste mandag. Vi bestilte pizza om aftenen og nippede det sidste glas rødvin sammen.

Sidste dag med afslapning, inden arbejdet snart kaldte igen!

Sidste dag med afslapning, inden arbejdet snart kaldte igen!

Fredag 18 juli

Tid til at sige farvel til vores dejlige venner. Det havde været nogle fantastiske uger og vi havde nydt deres selskab. De skulle aflevere den lejede autocamper i Cairns og startede herefter den lange rejse hjemover. Vores plan var at tage hen og bo i Cairns hos min ven Dean, som jeg kender fra min tid i Canada. Han boede heroppe med sin kæreste og deres barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *