Byron Bay & Splendour In The Grass

 Fredag 18.Juli

Efter at have sagt farvel til Augustinierne i morges, kørte vi ud til AJ Hacketts forlystelsespark.
Sidste år fik jeg et gavekort til et jungle sving i fødselsdagsgave, fra min savnede veninde Malene, og nu var det så tid til at få det indløst. Parken har specialiseret sig i elastikspring og har verdens hurtigste jungle sving.
Efter at have set folk lave elastikspring var jeg glad for, at jeg ikke havde fået et gavekort til det. Det kræver meget mod at tage det første skridt. Nogle mennesker kan ikke tage det og så er pengene spildt.
Jeg var meget tilfreds med mit sving. Jeg blev hævet 45 meter op og deroppe skulle jeg så trække i en udløser for at svinge ned igen – det betød, at når jeg først hang deroppe havde jeg ingen anden måde at komme ned på, end at trække i stroppen, ingen fortrydelses mulighed, hvilket for mig er det bedste, når det kommer til højder. Selv om min frygt for højder, mere eller mindre, ser ud til at være ovre, skreg jeg af mine lungers fulde kraft, da jeg opdagede, hvor hurtigt jeg faldt ned. Det var sjovt og absolut mit livs største gynge eventyr!

edg10712

Først på eftermiddagen kørte vi hen til min ven, Dean, som jeg kender fra min tid i Rocky Mountains i Canada. Han bor i Cairns med sin kæreste, Courtney og deres søde 10 måneder gamle dreng Arlie. Det var 4 år siden, vi så hinanden sidst. Jeg syntes det var overvældende så gæstfri de var mod os. Det er fantastisk at rejse til den anden side af verden og møde en gammel bekendt og at han så er venlig og lige til!  Vi fik tilbudt vores eget værelse i deres hus, de serverede middag og iskolde øl – ikke underligt, at vi følte os hjemme lige med det samme!

Vores søde værter. Dean og Courtney sammen med deres søde dreng Arlie, samt hunden Bruce

Vores søde værter. Dean og Courtney sammen med deres søde dreng Arlie, samt hunden Bruce

Video fra Lisbeth’s jungle swing tur!

Lørdag 19. – Onsdag 23 juli

Lørdag morgen tog Dean os på en sejltur rundt i floderne for at se krokodiller og fiske. Det er lettest at få øje på dem når det er lavvande. På det tidspunkt af dagen ligger de på flodbredden og nyde solen.
Vi så 5, men de var virkelig sky. Så snart de så os gik de i vandet.

På krokodille safari/ fisketur.

På krokodille safari/ fisketur.

DSC00013
Vi fiskede også lidt, men ingen af os fangede noget. Vi brugte weekenden sammen med Dean og hans familie og nød deres gæstfrihed. Erik fik fæstnet vores løse reservehjul og lavet et par andre ting på bilen, så den var klar til den store tur ind i outbacken.

En af salty'erne!

En af salty’erne!

Tirsdag gik vi ud og spise for at fejre Deans 34 års fødselsdag. Courney havde lavet en chokolade cheesecake og Erik opdagede, at cheesecake ikke smager af ost.

Arlie elskede at hjælpe mor i køkkenet!

Arlie elskede at hjælpe mor i køkkenet!

På tur med den skønne familie!

På tur med den skønne familie!

Vi legede ikke turister i disse dage. Havde brug for en pause og vi havde brug for at spare nogle penge. Vi var langt bagud med rejsebloggen, så vi brugte en masse tid på at få den opdateret, mens Dean og Courtney arbejdede.

Torsdag 24th – mandag 28 juli

Vi fløj ned til festivalen Splendour In The Grass ved Byron Bay tæt ved Gold Coast.
Malene (den søde danske dame som vi boede ved i Sydney) kom og hentede os i lufthavnen. Vi glædede os til vores arbejde i den danske hotdog bod og havde set frem til en fantastisk weekend i godt selskab. Festivalen er den største i Australien og der er omkring 25.000 besøgende hvert år. For os er det en lille festival og det viste sig, at den ikke var halvt så godt arrangeret, som dem derhjemme. Der var flere hundrede madboder og meget få barer. Folk måtte købe poletter for at købe alkohol og køerne var urimelige lange. Vi fandt det urimeligt, at opkræve folk så mange penge ($ 380 = 1976kr), og derefter lade dem stå i køer halvdelen af festivalen.

Hotdog boden vi arbejdede i.

Hotdog boden vi arbejdede i.

Nå, torsdag var starten på festivalen, så handlen var lille hele dagen. Vi havde alle tid til at gå ud og udforske festivalområdet. Om aftenen fik vi noget vin og øl i boden og atmosfæren var god. Vores chef havde ikke lagt en arbejdsplan, så tilsyneladende skulle vi alle være i boden fra åbningen kl 9 til midnat eller senere. Hvis vi ikke havde travlt, kunne vi aftale hvem der skulle gå ud og nyde festivalen. Fredag var der ikke meget at lave. Vi gik ud og lyttede til Presets og Spiderbait.

Pølser på grillen, men ingen kunder...

Pølser på grillen, men ingen kunder…

Vi havde fået et par øl i løbet af dagen og da handlen stadig var lille, da vi kom tilbage, syntes vi  det ville være okay, at drikke et par øl for at dræbe den lange aften.
Ud på aftenen blev chefen mere og mere frustreret, da vi ikke engang havde solgt halvdelen af, hvad han havde planlagt. Hvis vi ikke gjorde noget drastisk, for at gøre folk opmærksomme på hvad vi solgte, ville han miste penge – mange penge.

Det nærmest usynlige skilt, gemt under telttaget.

Det nærmest usynlige skilt, gemt under telttaget.

Men det var ikke nemt at overbevise den gamle stædige mand om, at vi havde brug for nogle skilte, der gjorde at folk lagde mærke til os. Han var mere stædig end os to til sammen, men til sidst gav han sig og lod os sætte skilte op med Danske Hotdog’s $ 8 (42kr). Det hjalp en smule, men det var stadig for dyrt til det unge publikum, der hellere ville bruge deres penge på alkohol end på dyre (men rigtig lækre) hotdogs.
Den næste dag var bossen stadig sur og han begyndte at blive uvenlig overfor os, hovedsageligt fordi vi kom med nogle forslag, til hvordan vi troede, vi kunne sælge mere. Sandsynligvis også fordi han vidste, at vi havde ret, men ville ikke indrømme det! Han begyndte at irritere os mere og mere.
Malene og hendes datter, Hannah, har arbejdet for ham mange gange, men er stoppet med at foreslå noget – de gør det bare som han siger, uden kommentarer. Men det er ikke sådan Erik fungerer. Hvis der er noget galt, er han er ikke bange for at lade folk vide det.

Ude og høre lidt musik.

Ude og høre lidt musik.

IMG_2582
Lørdag eftermiddag besluttede chefen at sætte prisen ned til $ 5 (27kr som vi nu havde foreslået i over 1 døgn), og endelig fik vi travlt. Der var stadig en ubehagelig og pinlig tavshed i vognen. Chefen vidste, at han var ved at miste penge, og efter at han havde behandlet os og talt til os så respektløst, følte vi ikke, at vi skyldte ham noget, så ingen af os talte sammen eller forsøgte at gøre noget godt igen.

Vi hyggede os så snart vi forlod boden.

Vi hyggede os så snart vi forlod boden.

IMG_2603

Om aftenen gik vi ud for at lytte til Rufus, et svensk band, vi virkelig gerne ville høre og selvfølgelig lavede bossen vrøvl, da vi kom tilbage til vognen. Erik opholdt sig der, mens jeg slap ud og lyttede til City and Colour. Vores chef var ikke rar at være sammen med og det ødelagde hele weekenden.
Det var ærgeligt når vi havde rejst 1.700 kilometer for at hjælpe. Det gode var, at vi tjente flere penge, end vi troede, vi ville. Men så igen, han lovede os $ 600 (3120kr) hver og vi fik  $ 500 (2600kr), fordi han ikke tjente så meget som han troede. Men hvis vi havde haft rygende travlt hele weekenden, ville han have givet os $ 100 (520kr) ekstra? Sagde han.

Mandag morgen tog vi en bus til Byron Bay, for at udforske den lille surferby. Desværre var vi for udmattede til at se en masse, men vi fik set stranden og indersiden af øjenlågene. En hjælpsom dame fra turistkontoret gav os et lift op til Coolangatta, en by tæt på lufthavnen, hvor vi gik rundt før vi fløj tilbage op nordpå, til Cairns. Det havde været en lang weekend…

Stranden i Byron bay

Stranden i Byron bay

Vores ven Dean hentede os i lufthavnen, og vi var glade for at være tilbage og sove i en normal seng igen.

Tirsdag 29. Juli – Torsdag august 1

Vi sov godt og kom ikke ud af sengen før middag. Courtney gjorde grin med os, fordi babyen Arlie tog sin anden lur, da vi stod op. Så faktisk sov vi mere end babyer! Min nye investering ankom tirsdag, et Nikon D7000 kamera. Vi kæmpede for at få rejsebloggen færdige og håbede, at det var sidste gang, at vi skulle bruge timer og dage på en opdatering.

Lagoonen ved esplanaden i Cairns

Lagoonen ved esplanaden i Cairns

Vi fejrede min fødselsdag med burgere og en svømmetur i den kølige blå lagune, som ligger i midten af byen. Ingen skør fest i år! Haha! Fredag morgen sagde vi farvel til vores venner og kørte afsted på vores store køretur ind i outbacken….

Fødselsdagspige!

Fødselsdagspige!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *