Coral Bay & Perth

Onsdag 15. og torsdag 16. oktober

Vi forlod Monkey Mia og kørte mod Kalbarri National Park (Aussies er skøre med deres nationalparker! Hvert stort grønt område er klassificeret som en national park).

Vi mødte denne blå tunget fyr på vores vej.

Vi mødte denne blå tunget fyr på vores vej.

AUS_5109

Til aften nåede vi Murchison River, lige nord for parken. Her besluttede vi at få vores 12 timers skønhedssøvn før vi skulle udforske parken. Kørte 334 km.

Kalbarri national park

Kalbarri national park

AUS_5033

Torsdag besøgte vi så Bushland i Kalbarri National Park. Flere smukke kløfter (men jeg tror vi har set nok af dem nu), og besøgte den specielle klippe kaldet Naturens Vindue.

Nature's window

Nature’s window

AUS_5080

På turen langs havet sydpå, så vi nogle spektakulære udsigter og imponerende eroderede klipper. Vi stoppede flere steder og gik til små ture op på toppen af klipperne. Om eftermiddagen nåede vi Geraldton og det var tid til et hvil. Vi kørte 429 km.

Den barske men betagende vestkyst!

Den barske men betagende vestkyst!

Fredag det 17. Lørdag 18 oktober

Vi kørte ud til en af Green Heads smukke bugter og nød vores morgenmad der. I Jurien Bay, 35 km længere mod syd, fik vi næsten stjålet vores frokost af en måge – havde det ikke været for Erik’s hurtige reaktion – havde vi mistet vores ristede brød. Om aftenen ville vi se solnedgangen over Pinnacles Ørkenen, der var tæt ved. Så vi tog det roligt hele dagen.

Green head

Green head

AUS_5297

Tid til leg i sandørkenen ved Green head

Tid til leg i sandørkenen ved Green head

AUS_5358

I løbet af de sidste to dage havde vores bil fået en skurende lyd fra motoren. Erik vidste hvad det var (et defekt leje i et af remhjulene) og ville lave det, når vi nåede Perth om to dage. Men i Cervantes gik det ikke længere. Vi var lige kommet tilbage efter en kort gåtur på stranden og startede bilen igen, da det begyndte at lugte brændt. Lejet i mellemhjulet sad nu helt fast, så drivremmen sled henover hjulet der stod stille. Heldigvis havde Erik en plan. Han løsnede remmen så meget som muligt, så det stadig trak de vigtige ting. Men presset på det dårlige hjul var nu minimal, for at reducere det endnu mere, kom han lidt olie på ydersiden af remmen, så det gled  næsten friktionsfrit over det fastkørte remhjul. Heldigvis var der under 2 km til den nærmeste tankstation, hvor en hjælpsom ejer tilfældigvis havde en stor garage og nogle racerbiler stående.

Hvad skulle jeg gøre uden ham her!?

Hvad skulle jeg gøre uden ham her!?

Erik fik et brugt remhjul fra ejeren, som var ved at rydde op og gøre rent i garagen da vi kom og han lige havde smidt det brugte hjul i skraldspanden. Da Erik afmonteret den gamle hjul på vores bil, opdagede  han, at det var nøjagtig den samme størrelse som det brugte ejeren havde smidt ud. Bare en anden form.  Erik fik hurtigt skiftet hjulet, så inden for 15 minutter kørte bilen igen lydløst! Det er forbløffende, hvor hjælpsomme og venlige Aussies er. Erik lånte værktøj og fik hjulet gratis. Vi fik endda en god snak og en gratis øl under arbejdet. I Danmark har vi en masse at lære af sætningen: What comes around, goes around!

Det defekte remhjul!

Det defekte remhjul!

Vi var på vej igen og på vores vej til Nambung National Park, som er hjemsted for den specielle Pinnacles Desert. Det er tusindvis af kalkstens søjler, der står lodret op fra ørkenen. En 4 km vej er lavet gennem stenformationerne. Lige før solnedgang gik vi en tur på en af stier omkring alle de storslåede sten. Det var en meget flot oplevelse.

Pinnacles ørkenen.

Pinnacles ørkenen.

AUS_5517

AUS_5484

Vi kørte tilbage til Green Heads og sov nær stranden på en gratis campingplads. Det var overskyet og vi kunne se et tordenvejr langt væk. Vi lavede mad (pasta og pesto) og snart begyndte det at regne. Det var den første regn vi havde haft siden vi var i Cairns (midten af juli). Vi spiste i en fart og søgte ly i bilen. Vi havde kørt 250 km den dag.
Dagen efter vågnede vi op til varm, blæsende og tørt vejr. Vi kørte forbi de hvide klitter om morgen og kørte ned til Lancelin. Her arbejdede vi lidt på bloggen og lige da vi kørte igen, begyndte det at regne. For et par dage siden havde vi aftalt at besøge den familie vi mødte i Karijini National Park og de havde tid til at se os om søndagen. De boede i Fremantle, en forstad til  Perth.

Og denne fætter, spottede Erik i vejkanten. endelig én i live!

Denne fætter spottede Erik i vejkanten, endelig én i live!

AUS_5574

Vi ville ikke bo på vandrehjem i  Perth for blot én nat, selv om det var fristende, vejret taget i betragtning. Nej, vi fandt en gratis campingplads nær floden, der løber gennem byen. Heldigvis var der en cement bænk med tag over, så vi kunne lave mad uden at blive gennemblødte. Vi havde endda godt selskab hjemmefra ( Eriks mor, mand og moster via Skype), mens vi spise. Så vi følte os helt hjemme i blæsende regnvejr sammen med kendte mennesker. Vi kørte 110 km i dag.

Video fra dyrelivet på vestkysten af Australien

Søndag 19. Oktober

Vi fandt vej til vore venner i Bicton nær Fremantle (Scott & Andrea og deres to børn, Ruby på 12 og Sauley på 14.) De havde inviteret os til at bo hos dem, så vi kunne få vasket tøj og sove i en fin ren seng nogle få dage.

Dette lille myrepindsvin skulle lige over vejen, da det blev kørt over af nogle dumme turister.

Dette lille myrepindsvin skulle lige over vejen, da det blev kørt over af nogle dumme turister.

Igen var Aussiernes gæstfrihed forbløffende – vi har lært en masse af  deres venlighed og ligefremme adfærd. Så vi checkede ind på vores 5 stjernet ”hotel værelse” med gratis wifi, gratis leje af cykler og en flot udsigt over parken. Vi kunne ikke bede om mere.
Andy (Andrea) anbefalede os en tur til søndags markedet i Freo (Fremantle). Det var et stort marked  – med et bredt udvalg af hjemmelavede produkter, frisk og billig frugt og grøntsager samt masser af små boder med malerier, souvenirs, tøj m.m. Vi fyldte op med frugt og grøntsager og planlagde at lave mad til de næste par dage.
Freo har en masse mikrobryggerier og vi prøvede et par på baren ”Sail & Anchors”, før vi tog tilbage. Andy lavede aftensmad og vi havde en dejlig aften med hele familien.

Mandag 20. og tirsdag 21. oktober

At sove i en normal seng får os til at sove længe. Det var hyggeligt bare at slappe af og ingenting gøre. Om eftermiddagen cyklede vi ind i Freo. Det var sådan en dejlig cykeltur langs floden med havne og esplanader. Freo er en smuk by med masser af caféer, restauranter og små specialbutikker. Vi blev hurtigt glade for dette sted. Vi lavede grillmad til  Andy, Scott og deres børn og havde endnu en god aften i deres selskab.
Den næste dag vovede vi os ind til Perth. Vi startede i Kings Park og den Botanisk Have. Der er en vidunderlig udsigt fra toppen af parken over Perth by. Blomsterne var lige begyndt at blomstre, så det var vildt smukt overalt. Vi tilbragte det meste af dagen med at går rundt i Perth by.
Vi fandt små skjulte sidegader med masser af mad og drikke.V fik to retter asiatisk mad for $ 15 (78kr), det er den samme pris som en burger uden pomfritter ville have kostet.

Kings park, Perth.

Kings park, Perth.

Udsigten fra Kings park

Udsigten fra Kings park

Jeg fandt en billig skønhedssalon (ejet af en asiat, selvfølgelig), hvor jeg fik mine bryn tonet for $15 (78kr). Det er en af de eneste personlige behandlinger jeg ikke kan leve uden.
Om eftermiddagen kørte vi ‘hjem’ og forkælede os selv og familien med hjemmelavet pizza – og en masse af det. De havde givet os drikkevarer de første to nætter, så det var nu vores tur. Det bedste, vi kunne komme op med, var at introducere dem til Carlsberg. Ja, vi kan købe dem i de fleste spiritus butikker, men de er dyre. 45-47 dollars (240-260kr) for en kasse med 24 flasker. Faktisk er det den samme pris som de fleste af de australske mærker. De er alle pokkers dyre!

London court, in smøge midt i Perth.

London court, in smøge midt i Perth.

AUS_5621

Men Scott kendte mærket, men vidste ikke at det var dansk. Vi nød endnu en aften i deres selskab. Det var forbløffende, hvor flinke de var og deres børn var godt opdraget (måske fordi vi var der). De virkede som en solid kernefamilie med hjerterne på det rigtige sted. De gør meget ud af at huske helligdage og særlige øjeblikke de har haft sammen. En af de ting, vi især husker, var deres fladskærm overfor køkkenet og spisestuen, der viser billeder fra alle deres ferier og sjove øjeblikke sammen hele tiden – Ingen normal tv på det!

Vi fik lavet nogle specielle "thanks" bolcher til vores værter i Perth

Vi fik lavet nogle specielle “thanks” bolcher til vores værter i Perth

AUS_5616

Dejlige pizzaer!

Dejlige pizzaer!

Onsdag 22 oktober

I Perth havde vi planlagt at besøge gamle og nye venner i byen. Jeg havde nogle venner, som jeg mødte tilbage i Canada og en vi kendte sammen fra  Indonesien. Det var ikke helt så let som vi håbede, men de kunne alle møde os i løbet af weekenden, men ingen af dem havde tid før.
Vi havde lidt blandede meninger om det at bo hos Scott og Andy længere. Vi havde allerede boet der i tre dage.                Det kunne godt være at de havde andet at lave, end at være sammen med mærkelige backpackere. Vi talte om at flytte til et vandrehjem inde i byen og blive der indtil fredag.

Da vi fortalte Scott og Andy om vore planer forsikrede de os, at det ikke ville være et problem, hvis vi opholdt os hos dem indtil fredag. Der var ren luksus!

Nær Cottesloe Beach

Nær Cottesloe Beach

AUS_5630

Vi sprang på cyklerne igen, købte frisk frugt og vin og så var vi klar til at udforske by og omgivelser. Her var helt sikkert et område , hvor vi kunne se os selv slå os ned. Der er det hele  – det er omgivet af vand, tæt på spændene strande, gode dykkersteder og en fin by, ikke for stor, ikke for lille, perfekt. Vi skal bare finde en måde at tjene penge nok til at kunne bo i et af de store huse. Det var så lidt dagdrømmeri. Og vi så de sorte svaner for første gang. Erik var ikke så begejstret som mig, men de var flotte.

IMG_2147

Vi havde lidt svært med at finde et sted, godt nok til mere dagdrømmeri og til at nyde det vin  vi lige havde købt. Her i Australien får du bøder for at drikke på offentlige områder – det ville vi ikke risikere, så vi fandt et afsides sted på stranden, væk fra den store gruppe af nybagte mødre og deres nyfødte børn. Vi fik verdens problemer vendt op og ned den eftermiddag.

Rigtig dejlig hyggedag.

Rigtig dejlig hyggedag.

Senere, på vej tilbage brugte vi meget tid på at se en flok børn hoppe ud fra 10m høje klipper. Efter to flasker vin var vi kommet i godt humør. Vi blev enige om at cykle ind til Freo og prøve nogle af de lokale øl fra nogle af mikrobryggerierne. Mens vi sad på ‘The Monk ” og nød en øl begyndte det at regne, så vi flyttede indenfor. Vi kom til at savne at kunne gå i byen derhjemme og ikke behøve at tænke på pengene hele tiden, men bare nyde det. Vi blev sultne af at se andre spise. For at spare penge gik vi  tværs over gaden til et sted med billigere mad, sammenlignet med priserne på ‘The Monk “. Regnen var heldigvis stoppet, så vi cyklede de 6-7km ‘hjem’ uden at blive gennemblødte.

De berømte sorte svaner.

De berømte sorte svaner.

Torsdag 23. oktober

Vi planlagde at lave så lidt som muligt. Vi skulle have det sidste tøj vasket og pakket i bilen, før vi rejste næste morgen. Vi havde lige lagt os udenfor på terrassen med hovederne begravet i vores bærbare computere, da vores planer blev ændret.
Min ven Terry, som jeg mødte i Canada for 6 år siden) kontaktede os og sagde at han og hans pige, Nadya, kunne møde os i Freo samme eftermiddag. Han besøgte mig i Fredericia for fem år siden, og det er sidste gang, vi har mødt hinanden. Det var fantastisk, men vi var nødt til at få bilen klar først. Og få sluttede computerarbejdet, før det rigtig var begyndt.
Vi mødtes på Norfolk Hotel og hele eftermiddagen og aftenen gik rigtig hurtigt med snak og øldrikning i baren. De inviterede os hjem til sen middag, men desværre løb vi ind i et problem

Vi kunne ikke få en taxa der kunne have vore cykler med, og vi for vild, da vi forsøgte at cykle til deres hus. Jeg kom til at fryse og tænkte på, hvor tidligt vi skulle op næste morgen. Det var en dårlig ide at drikke flere øl og være ude længere. Det var en skam, fordi vi havde sjovt, men vi havde også en dag i morgen (det er en sætning, du kun siger, når du bliver for gammel til at drikke).

Sidste dag hos vores nye venner i Freo.

Sidste dag hos vores nye venner i Freo.

Fredag 24. oktober

Vi vågner op som planlagt og havde ikke fortrudt, at vi gik tidligt hjem i går aftes. Vi havde absolut ingen energi. Tanken om den vin-tur vi havde tilmeldt os, gjorde det ikke bedre. Under alle omstændigheder fik vi vores sidste ting ordnet i bilen og sagde farvel til Andy, Scott, Ruby og Sauley. Det havde været en fornøjelse at bo hos dem. Vi tog ind til Perth og satte bilen ved det  vandrehjem, hvor vi måske ville bo for natten.
Vi havde ikke planlagt nogen indkvartering ved min ven Tim (også en af de fyre, jeg mødte i Canada – os rejsende hænger sammen. Der kan gå år, hvor vi ikke taler eller ser hinanden, men vi vil holde sammen i en menneskealder – sidste gang jeg så Tim var i København for to år siden). Så vi forlod bilen og sprang på en gratis bybus til byens centrum og fandt bussen til ”Mad og vinsmagnings” turen..
Turen kostede $ 85 (442kr) for hver og ville tage os til 9 forskellige steder i Swan Valley, kun 30 min. udenfor Perth. Vi fik frisk energi ved at tage en lur på vejen derude

Vi startede ud lidt trætte, efter gårsdagens bar besøg.

Vi startede ud lidt trætte, efter gårsdagens bar besøg.

Første stop var ved et kafferisteri – ingen af os drikker normalt kaffe, men det var en perfekt måde at få den sidste smule energi til den travle dag, vi havde foran os.

Lidt kaffe hjalp dog på energi niveauet.

Lidt kaffe hjalp dog på energi niveauet.

Vi besøgte en honning gård, forskellige butikker med alle former for hjemmelavede ting f.eks. syltetøj, en nougat fabrik, en chokolade butik, en butik med hjemmelavet is – alle gav gratis smagsprøver.
Vi var en smule skuffet, da vi fandt ud af, at vi kun skulle besøge én vingård (måske var det bedst for os).

Endelig fik vi noget vin!

Endelig fik vi noget vin!

AUS_5693

Asiaterne i vores gruppe hældte det meste af vinet i spande i stedet for at drikke ud… Vi sikrede dog, at vi fik noget værdi for vores penge. Dygtige folk smide ikke alkohol ud! Vi kom tilbage til byen ved 13-tiden. Fik en hurtig bid mad og gik tilbage for at tjekke ind på vandrerhjemmet. Tim kontaktede os og vi aftalte at mødes den følgende dag.

Samme frisør???

Samme frisør???

AUS_5667

Erik havde haft kontakt med Tony, en fyr vi mødte tilbage i Indonesien. Han var ivrig efter at møde os, også selvom han havde sine forældre fra New Zealand på besøg. Vi var trætte, men det var vores eneste chance for at møde ham. Vi mødtes i en park ved floden – et smukt sted med udsigt over Perth. Tony og hans forældre havde allerede grillen klar, da vi kom, så vi skulle bare sætte os. Det var fantastisk og vi fik en ny kontakt i New Zealand. En win-win situation!

Vi ville til en jazz-koncert senere. Men det var ikke muligt at bestille billet på forhånd, så vi gik derhen, men alle billetter var allerede solgt. Billetsalget var startet en time tidligere end skrevet på deres hjemmeside. Jazz synes at være virkelig populært her, måske det er vores nøgle til at tjene penge her – at åbne et jazzhouse!

Vi fandt ud af, at der foregik noget comedy på Brisbane Hotel, så efter at have kørt rundt i byen og set solnedgangen over byen, gik vi hen for at se australsk comedy.
Erik blev spurgt om ID ved indgangen, men havde kun sit MasterCard med – heldigvis troede dørmanden på Erik, da han med det største smil nogensinde, fortalte ham, at han var 11 år ældre end aldersgrænsen. Sikke at kompliment! Stedet var af samme størrelse som “Pakhuset” i Fredericia og forstillingen var pengene værd. Vi betalte $ 20 (104kr) hver.
Vi var meget trætte, da det var slut og det var tid til at få en god søvn.

Vandrerhjemmet vi opholdt os på var ejet af asiatere og af meget lav standard sammenlignet med Australien og alle gæster var overraskende, også asiater. Det var ligesom at gå tilbage i tiden, hvis det ikke havde været for den mærkelige ældre kvinde, der opholdt sig i vores værelse. Ved første øjekast hilste hun ikke på Erik, men da jeg kom ind i rummet kom hun ud fra sin grotte af lagner og tæpper. Hendes nederste køjeseng var dækket ind i tæpper, og jeg kunne ikke se hende, før hun spurgte mig: “Hvor længe har du været her? Normalt har vi ikke mænd i dette rum”. Hun ønskede ikke selv at tale med Erik og hun brød sig vist ikke om mænd. Man kunne høre på hendes hæse stemme og se på hendes nikotin gule tænder, at det meste af hendes daglige forbrug bestod  af cigaretter og en masse af dem. Sandsynligvis drak hun også en vis mængde kaffe. Vi forsikrede hende, at bestyreren var informeret om at Erik skulle bo på værelset, og hun krøb tilbage til sin hule. Vi var glade for, at vi kun skulle bo der én nat.

Perth by night

Perth by night

Lørdag 25. oktober

Vi følte os friske efter en lang skønhedssøvn. Der var morgenmad inkluderet i de $25 (130kr) vi betalte hver for sovesalen og vi vidste, at vi ikke skulle have høje tanker morgenmaden – det var præcis, hvad vi troede det ville være, toast brød med marmelade. Det ville ikke holde os mætte ret længe. Du får hvad du betaler for!
Vi skulle mødes med Tim. Han plejer at bo i Perth, men i øjeblikket opholder han sig forskellige steder. Hans kæreste er canadisk, så når han ikke arbejder i minerne nord for Perth, er han i Canada eller opholder sig hos venner i Perth. I øjeblikket boede han hos en ven, så vi tog hen for at se ham der. Sjovt nok var hans bekendte (Adam) også i Canada, da jeg var der.
Jeg huskede hans ansigt og hans navn lød bekendt, men vi havde ikke snakket sammen  dengang. Jeg fandt ham på facebook og fandt et billede af ham og Steffi sammen – så han har helt sikkert været der på samme tid som mig. Nå men nu var vi i hans lejlighed for snak og hygge. Det var fantastisk.
Om aftenen gik vi ud, først på kasino, hvor både Erik og jeg blev bedt om ID. Jeg tror, det var akavet for dørmanden, fordi hun var mindst 5 år yngre end os. Så konklusionen var: Vi følte os måske gamle, men vi så ikke ældre ud end 18. Jeg tror dog hovedårsagen er vores tøj. Vi har ikke noget rigtig ”gå i byen tøj”. Det hele er slidt og lidt beskidt her og der. Efter denne oplevelse var det nok mest smart at gå hjem og hente vore pas, så vi kunne opleve Perth’s natteliv scene.
Vi gik til ‘The Elephant Bar “og kom ind uden yderligere problemer, nu hvor vi havde vores pas. Men et par timer senere blev vi vist ud af baren af en udsmider. Ja, det var igen ukendt hvad årsagen var – det er formentlig af samme grund, som tilbage i Sydney. Vi havde det for sjovt og i henhold til deres strenge regler om at drikke, turde de ikke have os der længere. Vi fik en bid mad før vi tog ‘hjem’. Taxien brokkede sig og da Tim bandede af ham, blev vi smidt ud af taxaen igen. Sikke et cirkus! Nogle Aussies bander meget og Tim er en af dem. Efter et stykke tid fik vi en anden taxi. Der skete ikke mere skørt denne aften. Vi havde parkeret Migaloo-bilen lige udenfor Adams lejlighed. Vi sov derude og kunne bruge hans toilet og brusebad, så meget, som vi ønskede. Så det var fint.

Søndag 26. oktober

Vi føle os igen ødelagte, da vi vågnede. Dagen gik med at komme til hægterne igen, have ondt af os selv, spise usund mad og se film. Tim ville have os med på “Sunday session”, hvilket betyder at man mødes om søndagen og får lidt øl på cafeer og lign.. Ingen af os var i humør til at drikke noget andet end vand. Men sent eftermiddag da Steve (en anden fyr fra min tid i Canada) og hans kæreste Natasha dukkede op ved Adam, var vi på den igen. Jeg betragter en søndags bar-tur for at være mere afslappet end en lørdag aften. Vi gik ind på en pub i byen, som fyrene kaldte en rigtig bæverding, men der var billigt om søndagen!

Sunday session med gutterne fra Canada!

Sunday session med gutterne fra Canada!

En tilfældig fyr i pub havde det for sjovt og ville ikke forlade pubben, da udsmideren bad ham om det. Vi kunne ikke se hele konfrontation, han har måske provokeret dørmændene og modsat sig dem, men uanset hvad der skete, gav det ikke udsmiderne lov til at slå ham ned midt i pubben. De var store nok til at kunne bære ham ud, hvis de ønskede. Det var voldsomt at se på. Udsmiderne kan åbenbart tillade sig alt her. Vi var måske heldige i går! Terry kom lige da det var forbi. Vi nød et par ciders sammen og igen fløj tiden og snart var det tid til at sige farvel til en del af den gamle Banff/Canada besætning (Terry og Steve). Vi gik hjem til Adam med Tim igen og sov tungt hele  natten.
Næste morgen forlod vi Perth. Det havde været en vanvittig og beruset weekend. Ingen alkohol eller lignende den næste uge eller to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *