Adelaide & Barossa valley

Tirsdag 4 november

Det virkede som vores bil ville blæste om på siden i løbet af natten på grund af den kraftige vind på den østlige del af Eyre-halvøen. Det var forfriskende at komme ud i havbrisen om morgenen og se bølgerne rulle ind over klipperne kun 30 meter væk. Vi ændrede hurtigt vores soveværelse til køretøj og forlod pladsen.
Vores plan var at nå Adelaide omkring kl 17:30, hvor vores ven Haley kom hjem fra arbejde og kunne være vores vært, så længe vi ønskede det. Inden for de sidste dage har det været nemt at se, at vi nærmer os en af de mere befolkede dele af Australien. Der var mere trafik på vejene, afstanden mellem tankstationerne var kortere, hvilket betyder, at vi ikke behøver at planlægge , hvor vi skal tanke op. Landskabet har også ændret sig til store flade strækninger med kornmarker og grønne marker med køer, små bakker med vindmøller og pludselig har vi fået skyer over os igen. Det er næsten som hjemme, bortset fra at der “mangler” regn. Vi har kørt på øde og tomme veje i så lang tid, så vi skal til at være langt mere koncentreret om trafikken nu, end hvad vi havde været vant til. Før kunne vi køre op til 50 km uden at møde nogen andre køretøjer, nu er de overalt.

Utallige jordfarver , her ved stor mine vi kørte forbi.

Utallige jordfarver , her ved stor mine vi kørte forbi.

Det meste af dagen brugte vi på kørsel. Kun med et lille stop på en rasteplads, hvor vi forkælede  os selv med et let måltid og ved at sætte vores forventninger højt (vi var så sultne) var der også en risiko for at blive skuffet. Det var uden tvivl det mest kedelige mad vi havde fået i lang tid, men personalet var flinke og venlige, hvilket gjorde oplevelsen bedre. Lige nord for Adelaide kørte vi langs en lyserød sø (saltsø). Det så så uvirkeligt ud, at vi måtte køre ind til siden flere gange for at stirre på det og tage billeder, naturligvis.

Den flotte saltsø

Den flotte saltsø

Vi nåede Adelaide som planlagt omkring kl 17:30. Da vi kørte ind i indkørslen på  De Laine Avenue var vi ikke helt sikre på, om vi var foran det rigtige hus eller ej. Da jeg så hørte et lille glad skrig og nogen kommer løbende, vidste vi, vi var det rigtige sted. Haley løb ud af døren, krammede mig og viste et stort smil. Gensynsglæden var stor.
Jeg mødte Haley i Banff for 6 år siden. Sidste gang vi så hinanden var for 2 år siden, da hun besøgte os i Danmark. I øjeblikket bor hun sammen med sin far og søster Renee, men snart skal hun bo og arbejde i Irland. Så vi kom lige i tide til at besøge hende, før hun rejste igen.

Haley's fars hus i Adelaide

Haley’s fars hus i Adelaide

Anyway, hendes far var væk (arbejder i minerne), så det var bare os fire. Hun tilbød os hurtigt hendes seng og hun ville så flytte ind i hendes fars soveværelse. Aussie gæstfriheden er uden ende og vi værdsætter den meget. Vores madras i bilen er blevet lagt lidt til  – det er ikke så behageligt, som det var i begyndelsen, så selvfølgelig sagde vi ja til hendes tilbud. Ellers var det planen at tage bil-madrassen ud og sove på den et sted i huset. Men nu fik vi Haleys seng at sove i og et andet værelse til at sætte alle vores ting i. Hvor heldige kan vi være?

Idag var det en af Australiens store festdage (bortset fra Australia day), da Melbourne Cup, Australiens store hestevæddeløb var forbi og det selvom det var en tirsdag. Vi følte os en smule forkert klædt på, da vi ( Haley, Renee og os) nærmede os Warradale Pub. Alle damer var klædt pæne, flotte kjoler, høje hæle, moderne hatte og fjorten lag make-up.
Vi kom i cowboybukser, slidte jakker og uden make-up – normalt har Erik make-up på, når vi kommer ud, men ikke denne aften!! Det var lidt af en fancy pub, men hold op hvor var maden  fantastisk. Til hver ret var der også en buffet inkluderet og det var faktisk det bedste af det. Der var flødekartofler, ristede rødbeder, seks forskellige blandede meget specielle salater, alle med  mindst én ting, som vi sjældent har set i salater før. Det var så fantastisk.
Nogle gange har jeg det svært, når jeg ikke har set folk i evigheder, med at finde ud af hvad du skal fortælle i detaljer og hvad du ikke skal fortælle. Dette var ikke et af disse øjeblikke. Med Haley var det dejligt afslappende og naturligt… det var som om vi havde set hinanden i går. Hun er stadig den samme dejlige pige, som jeg mødte for 6 år siden og vi faldt begge meget hurtigt helt til med  hende og hendes søsters selskab. Vi listede ud af pubben, alle mætte og trætte og vi ønskede alle at komme væk fra de berusede og højtråbende pub-gæster. Haley skulle på arbejde næste morgen, så det blev en stille dag for os … Præcis hvad vi havde brug for.

Onsdag 5. november

Efter en nat som konge og dronning kom vi ud af sengen. Renee kørte os op til indkøbscentret, hvor vi købte ind. Vi savner virkelig at spise brød med pålæg til morgenmad. Det er bare en af de ting, som vi virkelig sætter pris på – og nu havde vi adgang til et køleskab, hvilket tillod os at købe denne type fødevarer. Maden gjorde os oppustede og udmattet – vi var ikke vant til det, det føltes som gær der hævede inde i os.
Bagefter tog vi ud til Harbour Town – et stort udendørs indkøbscenter nær kysten i Adelaide. Vores plan var at finde en let “sommer” jakke til Erik og en lidt varmere jakke til mig. Da det snart er sommeren her, var alle jakker på udsalg. Selv dem, vi kalder “sommer jakker”, fordi det  simpelthen ikke er nødvendigt med en jakke om sommeren her!

På tur med kameraet i Haley's have.

På tur med kameraet i Haley’s have.

Vi fandt begge en jakke, som vi kunne lide – og lige så vigtigt, de var billige. Jeg købte en læderjakke (ikke ægte læder ) for 40 dollars i børne-størrelse 14 og Erik fik en llet “sommer” jakke i størrelse XXS til 30 dollars. Dette bringer mig til næste emne, de australske størrelser! De minder om amerikanske størrelser. Normalt ville vi begge bruge en medium størrelse i jakker i Europa. Så det er virkelig nogle store mennesker hernede Down Under!
Meget tilfredse med vores køb sluttede vi af med is fra Mc D. Tilbage i huset igen begyndte Erik at lave aftensmad. Frikadeller med kold hjemmelavet kartoffelsalat. Middagen var en succes. Haley og Renee kunne begge lide det, selvom Renee kun spiste kartoffelsalat, fordi hun er vegetar. Vi rundede dagen af på sofaen, med en god film.

Torsdag 6. november

Efter endnu en fabelagtig god søvn satte Haley os af i Adelaide centrum, hvor vi besøgte det  Australske vin center, som til vores skuffelse havde en stor konference, så udstillingsområdet var blevet reduceret til ét stort rum i stedet for normalt tre.
Vi lærte noget mere om vinfemstilling og de mange forskellige druer, der anvendes. De havde en test, på en computer, hvor man kunne prøve at lade som om man lavede sin egen vin (rød / hvid, tør / sød etc. etc.). Og resultatet var afhængigt af, hvor meget opmærksomhed du havde lagt i udstillingsrummet. Det endelig resultat var ikke godt, jeg lavede en gennemsnitlig vin, men Eriks var meget dårlig, næsten giftig!

Botanisk have i Adelaide

Botanisk have i Adelaide

AUS_6331

Vin Centret lå lige i udkanten af den botaniske have, så vi tog en gåtur gennem den og fandt op til butiksgaderne. På en af de store restaurant- og cafégader, Rundle Street, fandt vi en sushi restaurant, der havde et tilbud, vi ikke ville gå glip af. Alle plader på sushitoget, 3 dollars hver! Vi tømte 10 plader og fortsatte vores gåtur gennem Adelaide CBD (Central Business District).

Sushi tid!!

Sushi tid!!

AUS_6346

Det nærliggende Central Market skulle være et besøg værd, så vi fandt den gratis sporvogn, men var ikke helt sikre på, hvilken retning vi skulle. Da den første sporvogn dukkede op, gik jeg op i den og spurgte føreren hvor den kørte hen – Erik fulgte mig, fordi han troede, det var det rigtige tog. Så snart vi fik at vide at den kørte i den modsatte retning blev dørene lukket og sporvognen begyndte at køre. Erik var ikke så glad for det, især når vi bare kunne have spurgt nogle af de 10-15 mennesker uden for sporvogn. Nå det var gratis, og kun en 15 minutters omvej.

AUS_6355

Vi kom til markedet, tog en tur omkring det, men forlod det hurtigt igen, da det ikke havde noget særligt. Bare en masse billige asiatiske butikker, der prøvede at sælge noget du bestemt ikke behøvede. Vi købte nogle flasker vin og øl, som skulle indtages sammen med vores rester fra dagen før  (frikadeller og kartoffel salat).
Aftenen blev en af de sjoveste vi havde haft i lang tid. Vi nød alkoholen og spillede pictionary (Tegn & Gæt). Haley og Renee var imod jeg og Erik. Denne kombination er aldrig den bedste, fordi vi er begge meget dårlige tegnere og at spille spillet på engelsk, hjalp heller ikke. Haley og Renee vandt – men vigtigst var, at vi fik rørt lattermusklerne.

Tegn og gæt aften...

Tegn og gæt aften…

AUS_6379

Fredag 7. november

Haley tog fri fra arbejde, så hun kunne tilbringe noget tid sammen med os. Efter vores sene aftener følte vi os lidt dovne og var ikke opsat til så meget. Haley og Renee syntes vi skulle tage på stranden. Temperaturen skulle komme op på 37 grader idag, så det var en god ide med et strand besøg og et sted at køle af, når vi fik det for varmt.

Pitstop ved en bottleshop!

Pitstop ved en bottleshop!

Vi købte lidt forsyninger (faktisk dansk Somersby cider og Carlsbergs) på en drive-in butik, før vores chauffør Renee tog os til Moana Beach. Stranden var bred og flad nok til at køre med bil på. Det var blæsende og temperaturen føltes 10 grader lavere end den var. Det er et farligt forhold, for   hudkræft er en af de mest almindelige sygdomme i Australien, især de sydlige dele. Der er et stort hul i ozonlaget, hvilket betyder, at det meget let at blive solskoldet (= hudkræft). Naturligvis var vi klar over dette, og sørgede for solcreme hele tiden. Når vi ikke spillede football, fløj med freezbee eller hula hoop ring, lyttede vi til musik siddende i vores strandstole med en kold drink i hånden. Tiden fløj, som den jo gør i godt selskab.

Dejlig dag på stranden med hygge og fjollerier.

Dejlig dag på stranden med hygge og fjollerier.

AUS_6423

AUS_6467

AUS_6490

Renee kørte os op til Brighton Beach, hvor vi alle fik en burger og nød den på stranden. Det havde været en fantastisk dag og det var afslappende at Renee kørte os rundt. Vi nød turen meget mere, end vi ville have gjort hvis vi havde kørt alene. Vi var ikke meget værd om aftenen, solen og drikkevarerne havde gjort os døsige. Vi holdt os vågen til en film.

DSC_0011

Brighton beach

Brighton beach

AUS_6520

Da Renee fik fri fra arbejde gav Haley (og jeg) hende et lift ind til byen. På dette tidspunkt regnede vi med, at Haley var klar til at køre… Måske ikke 100%, men Renee ville meget gerne køres ind til byen og efter hun havde kørt os rundt hele dagen, kunne vi ikke sige nej til hende.
Dagens anden burger blev købt på Hungry Jacks (samme restaurant som Burger King – bare et andet navn). Åh Gud, hvor usundt kan vi spise på bare 14 timer. Vi følte os oppustede og det blev omkring kl 01 før vi gik i seng. Efter sådan en lang dag burde det være let at falde i søvn. Det var det også for Haley og Erik. Af en eller anden grund kunne jeg ikke falde i søvn, hvilket var meget generende, da vi havde en ny travl dag i morgen.

Lørdag 8. november

Jeg hørte godt nok de andre snakke om morgenen, men faldt i søvn igen i et par minutter. Jeg var dog nødt til at stå op, for bortset fra at møde Haley, var det også i dag vi skulle besøge Adelaide’s store atraktion… The Barossa Valley!  Et af verdens største vinområder, med varme, tørre somre og kølige milde vintre produceres der her 21% af Australiens vin, store saftige røde druer. Bedst kendt er deres Shiraz.

I Barossa valley er der vinmarker uanset i hvilken retning du drejer hovedet.

I Barossa valley er der vinmarker uanset i hvilken retning du drejer hovedet.

AUS_6538

Der var 1½ times kørsel til, da det ligger nord-øst for Adelaide. Haley ville køre os rundt og besøge nogle af de 80 vingårde, 60 var åbne for besøg (hvilket betød gratis smagsprøver). Efter en smuk køretur gennem Adelaide Hills, hvor vi næsten ramte den største kænguru nogensinde, ankom vi til den første vingård, Shild Winery. Vi tøvede ikke da en fyr spurgte om vi ville smage alle deres vine. Han introducerede os for en meget speciel mousserende Shiraz. En mærkelig smag til at begynde med, men en meget god eftersmag. Tilsyneladende leverede den lille vingård vin til en vinbutik i Brøndby.

AUS_6555

Haley skulle jo desværre køre, så hun måtte pænt spytte de lækre dråber ud igen.

Haley skulle jo desværre køre, så hun måtte pænt spytte de lækre dråber ud igen.

Haley deltog også i vinsmagning, men desværre måtte hun bruge de opsatte spande til at spytte vinen ud igen, da hun jo var chaufør… Jeg syntes det var ærgeligt for hende, men grinede af at hun måtte spytte de dyre vine ud igen. Det var absolut ikke hendes foretrukne måde at være på vintur på.

AUS_6576

AUS_6526
Vi besøgte to andre vingårde, en af dem var Jakobs Creek. Det betragtes som nogle af de billigste vin her, men da vi havde drukket det fra tid til anden derhjemme, ville vi smage det her. Det var en meget stor vingård sammenlignet med de andre, men vi brugte ikke så meget tid på de gratis smagsprøver. Da der var en masse bedre steder omkring. Vi nød vores frokost på en lille café i byen Tanunda. Nu løb tiden fra os. Vi skulle være tilbage i Adelaide kl 1830, for at deltage i en familiefest med Haleys familie. Vi styrtede op til Maggie’s Beer shop (en lille hyggelig gårdbutik). Det er et af de bedste steder med en masse krydderier, konserves, patéer og gourmet smagsprøver. Vi skyndte os selvom der var lækre smagsprøver og købte et par ting med som gave til Haleys tante og onkel, som var værter for festen.

Før vi forlod dalen nåede vi at besøge Whistler Winery (anbefalet af Haley’s mor). Men på det tidspunkt var vi blevet en smule trætte af vin. Denne sætning troede jeg aldrig ville komme over mine læber, men jeg havde fået nok. Vi tog et hurtig stop på Shild Winery på vej tilbage, og købte nogle af de særlige mousserende Shiraz vine (også som en gave).

Tilbage i Adelaide, lidt senere end planlagt, fik vi hurtigt skiftet tøj og blev afhentet af Renée og Haley’s mor. Familie festen var til vores overraskelse meget større end vi havde regnet med. Vi var blevet fortalt, at det var en farvel fest for Haley tante Petras tyske søster, men vi regnede med det bare var en undskyldning for en fest. Huset var fyldt med mennesker, og mange af dem var ukendte for hinanden. Selv Haley kendte ikke halvdelen af dem – så vi passede fint ind. Maden var helt fantastisk, fem store borde spredt ud i stue og køkken med de bedste håndmadder vi nogensinde har smagt. Vi spiste alt for meget.
Jeff (onkel) og Petra blev fuldstændig overvældet over vores gave til dem. De syntes at det var alt for meget, de havde ikke forventet noget, blev de ved med at sige. Så før vi tog hjem, åbnede Jeff en af de mousserende vine, så vi kunne smage den. Jeff og Haley aftalte hemmeligt, at hun skulle tage den anden flaske med hjem, så vi selv kunne drikke den gode vin. De værdsatte vinen, men de vidste også, at vi var rejsende, og at vinene ikke havde været billige ($ 25 per flaske = 130 kr). Det var sådan en dejlig fest .

Solnedgang over Adelaide

Solnedgang over Adelaide

Vi kom i kontakt med et familiemedlem, der drev en surfer skole i Goolwa nede sydpå. Han inviterede os ned til en gratis surf lektion ( vi elsker gratis ting, næsten uanset hvad det er). Han forsikrede os, at vi ville kunne lide at surfe på denne strand. Vi fortalte ham, at vi var stoppet med at surfe, men han fik os til at ville forsøge det igen og give det en chance mere. Efter en fjollet dans med et par børn og en masse latter, forlod vi festen omkring kl 22. Udmattede og absolut klar til vores skønhedssøvn.

Søndag 9. november

Vi lå i sengen og kiggede på Facebook, da vi pludselig hørte en mands stemme i gangen. Erik og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at deres far nok var kommet hjem tidligere end forventet. Det var lidt uheldigt, fordi vi havde alle vores sager liggende overalt i huset, så vi kom op i en fart og ville i gang med oprydning.
Haley og hendes søster var i haven, nok sammen med deres far, så vi gik derud for at hilse på ham. Det næste syn var ikke noget, vi havde forventet. Renee stod med sin python slange, og det ikke var deres far, men deres ældre bror Josh der var kommet. Heldigvis for os – så kunne vi stadig bo der og skulle ikke rydde op i en fart. Renee havde prøvet at tage sig sammen til at tage slangen ud af buret i et par dage, men hun havde ikke mod til det. Hun kunne godt lide sin slange, men kunne ikke få sig selv til at stikke sine hænder ind i buret og tage den, men det havde Josh nu klaret for hende.

AUS_6600

AUS_6594

Slangen blev ude af sit bur det meste af den “morgen”. Syntes egentligt det var meget afslappet,  men jeg havde ikke lyst til at holde flere slanger. Erik var ikke i humør til det, men han ville ikke være en kylling, så på et tidspunkt tog han den alligevel.

AUS_6591
Så forsvandt Erik i et stykke tid, ingen vidste hvad han lavede. Senere fandt vi ham i indkørslen, hvor han havde taget forhjulene af bilen, lavet bremser og repareret småting bilen. Det var der en god grund til. Han havde sat bilen til salg og der var allerede en masse mennesker der var interesseret i den. Derfor ville han gøre den klar til næste ejer.

Så blev indkørslen lige omdannet til service værksted for nogle timer.

Så blev indkørslen lige omdannet til service værksted for nogle timer.

AUS_6612

Haleys ven Hayley (udtales på samme måde) kom forbi og var sammen med os. Da bilen var  vasket kørte vi op til Hahndorf – Australiens ældste tilbageværende tyske beboelser, en smuk lille by med de europæiske træer og tyske butikker, med pølser, sauerkraut, chokolade etc. Det var en solrig dag og hovedgaden var fyldt af turister. Vi sad på den travleste café på hovedgaden, og nød et stort krus øl for $ 13,5 (70kr) hver. I en slagter butik fandt vi en af vores foretrukne pølser – lever pølse, perfekt til det sidste brød, vi havde derhjemme. Aussies fandt det mærkeligt at spise koldt kød på brød om morgenen, så vi havde det hele for os selv… Endnu mere perfekt!

Eftermiddags øl i Hahndorf

Eftermiddags øl i Hahndorf

Og Erik fik prøvet nyt tøj...

Og Erik fik prøvet nyt tøj…

Folk var rigtig ude og nyde det dejlige vejr.

Folk var rigtig ude og nyde det dejlige vejr.

De 2 x Haley talte om at gå på søndags bartur (Sunday session), tilsyneladende noget der er populært i hele Australien. Det var den samme vi gjorde i Perth. Så det er egentlig bare at være sammen med venner og gå ud på en søndag. Søndage er altid billigere end andre dage, så det giver lidt mening. Jeg vil vædde på arbejdsgiverne er ikke store fans af det  – fra de historier, vi hørt er der en masse mandags-sygdom. Jeg tilbød at være chauffør – sæt et et stort X i kalenderen.

På sunday session igen!

På sunday session igen!

Forstaden Glenelg har et smukt torv med barer, restauranter og nem adgang til stranden. The Jetty Bar serverede drikkevarer for  $ 5 (25kr) så pigerne og Erik tog derind. Vi fik kikket på mange folk den eftermiddag.
Senere hjemme, lavede jeg red curry til os alle, den bedste jeg har lavet hidtil. Mens Erik gik  tidligt i seng – for at komme op og se Formel 1 kl 2 om natten, planlagde pigerne og jeg at få drukket det Somersby og mousserende Shiraz vin, som Haley havde taget med hjem fra festen. Vi skypede med Steffi i Berlin i en time og aftalte at mødes i Europa, når vi kommer hjem og Haley var  i Irland. Hurra for fremtidige rejseplaner!

Aftenen blev sluttet af med lidt dansk is

Aftenen blev sluttet af med lidt dansk is

Mandag 10. november

Flere mennesker havde spurgt til bilen, så vi begyndte at gøre os klar til at sælge den i Melbourne. Hvis vi sælger bilen, skal vi have købt nogle poser til alle vores ting, da vores rygsække er i Sydney. Så vi bliver nødt til at tage en bus eller blaffe som sigøjnere tilbage til Sydney.

Gaderne omkring Haley's hus var alle fyldt med disse smukke træer.

Gaderne omkring Haley’s hus var alle fyldt med disse smukke træer.

Vi planlagde at rejse fra Adelaide tirsdag morgen, så denne dag var til at få bilen klar og pakket igen. Allerede tilbage i Sydney har vi hørt skrækhistorier om en film kaldet Wolf Creek. Filmen er  baseret på en sand historie om tre rygsækrejsende, der blev slået ihjeld i ødemarken af en lokal tosse, der skulle lave deres bil. Tilsyneladende så skræmmende en film, at vi blev advaret af flere mod at se den, før vi havde været på vores rejse rundt i Australien.
Den tur var vi næsten færdig med nu, så vi følte det var på tide at se den. Den var uhyggelig nok, og vi var glade for, at vi ikke så den før, fordi morderen mindede os om nogle af de personer, vi havde mødt nordpå. De er en smule sære og har denne stærke Aussie accent.
Da vi alle fire elsker sushi, var der ingen uenighed, da Renee foreslog sushi til aftensmad. Det er så billigt her, et stk koster mellem $ 2,50 – 4,5 (13 – 23,5 kr). Normalt er 3-4 stk nok, men denne aften delte Erik og jeg fire ruller og blev mætte. Det havde været en lang uge for os alle. Renee og Haley virkede lige så trætte og udmattede, som os.
I morgen er det tid til at rejse og foretage den sidste del af vores køretur omkring dette store land.

Video fra vores tur i South Australia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *