Tilbage i Sydney – 25000 km senere

Onsdag 19. – torsdag 20 november

På grund af vores “Velkomstfest” tirsdag aften, sov vi til 10.30, og da vi endelig kom ud af sengen var det med to ømme hoveder… Malene var i samme båd, bortset fra at hun havde flere planer for dagen – det havde vi heldigvis ikke. Vi skulle købe dagligvarer til de næste 9 dage, så vi gik den ene km er til Ashfield Mall, hvor vi fik morgenmad. Jeg spiste en Subway sandwich og Erik fik en stor portion ris med asiatisk karry kylling.
Vi dovnede det meste af dagen, men om eftermiddagen ville jeg finde ud af hvad der var galt med mit knæ. Det gjorde stadig gør ondt, når jeg gik. Som jeg ser det, er der to muligheder, enten for lidt motion eller alder. Jeg vovede mig ud på min første løbetur i 1½ måned og jeg formåede at løbe seks kilometer uden smerter i knæet. Problem løst – motion er kuren! Bagefter tog jeg med Erik på en 5 km gåtur til bugten. Han havde også brug for noget motion,  men behøver ikke at tabe sig mere. Han har allerede tabt sig meget, mens jeg holder vægten. Det er umuligt at holde en diæt, når man rejser. Vi lever hver dag som om det var vores sidste og i øjeblikket drikker vi for meget alkohol, hvilket ikke gør det lettere at tabe sig.
Torsdag var også en hviledag. Når jeg siger hvile mener jeg, at vi blot opholdte os ved Malene, hvor det meste af tiden gik med at bruge internettet, se tv og lave mad. I morges gik vi med Malene til Ashfield swimmingpool, svømmede 1 km og var trætte resten af dagen. De sidste to dage har vi været mere aktive end den sidste 1½ måned sammen. Det føles godt.

Fredag 21. november

Nu var det tid til at gå på sightseeing igen. Jeg ville gerne på gåtur mellem Bondi Beach og Coogee Beach.  Erik havde ikke nogen ønsker, så han fulgte bare med.

AUS_7153

Sydney er nu bedst om sommeren!

Sydney er nu bedst om sommeren!

Det var tropisk vejr udenfor, 38 grader og ikke den mest ideelle dag til en gåtur på 5,5 km i solen – men bevæbnet med en masse solcreme, og en stor flaske vand, tog vi toget til Sydney Central og derfra en bus til Coogee Beach, hvor vores tur startede. Gåturen siges at være en af de mest spændende oplevelser omkring Sydney. Vi passerede 5 panorama strande og bugter og var jaloux på dem der badede i det forfriskende hav. Men vi havde ikke taget vores badetøj med. Jeg havde nævnt det for Erik i morges, men vi havde misforstået hinanden, så han troede jeg ville tage det med og jeg troede, han tog det med… Så ingen svømmetur til os på denne meget varme dag, med mindre vi turde bruge nudiststranden nordpå?!

Gåturen bød på maleriske udsigter konstant, utroligt at dette er midt i en storby!

Gåturen bød på maleriske udsigter konstant, utroligt at dette er midt i en storby!

AUS_7172

 

Dette var sandsynligvis sidste gang, vi ville opleve de kystnære Australske klipper, da vi rejser om 7 dage. Vi vil forsøge at få mest mulige ud af denne maleriske del af Sydney.

 

AUS_7179

IMG_2372

Til sidst nåede vi til berømte og overfyldte Bondi Beach, hvor alle helst skal være i badetøj og indsmurt i solcream, eller endnu bedre, bærer et surfboard under armen. Vi fik vores frokost på Bondi stranden. Derefter tog vi en bus op til Watsons Bay for attage færgen til Circular Quay. Vi kom lige tidsnok til at se færgen forlader kajen. Vi gik ned på molen og havde et kig på tidsplanen. Der var 48 min til den næste og sidste færge i dag. Hmm … Jeg henvendte mig til Erik og fortalte ham, hvordan vi kunne slå tiden ihjel ved at besøge den nærliggende restaurant og få noget koldt at drikke.

Kø ved Bondi beach - folk skulle køles ned på denne varme sommerdag.

Kø ved Bondi beach – folk skulle køles ned på denne varme sommerdag.

Bondi!!!

Bondi!!!

Så de næste 48 min gik med at stå i kø foran baren, bestille og drikke vores kolde drikkevarer – Erik en øl og jeg med en frisk kokosdrik.
Færgeturen i Sydney Havn var storslået; med udsigt over byen og alle de små bugte. Og vi fik at set Operahuset og Harbour Bridge fra et andet perspektiv end sidste gang vi var her. I Circular Quay gjorde vi det igen, nåede lige knap toget. Denne gang kun 2 sekunder for sent. Øv, det var ærgeligt at se toget køre lige for næsen af os. Kunne ikke lade være at tænke, hvad vi kunne have gjort anderledes for at hente disse 2 sekunder. Heldigvis var der kun 15 minutter til næste tog, så vi sparede penge på kolde drikke denne gang.

Harbour bridge!

Harbour bridge!

Om aftenen fejrede vi Malenes søns 11 års fødselsdag. Han er vild med Lego og hver plads på hans værelse er dækket med den nyeste Lego konstruktion. Vi sover på hans værelse, så vi ved, hvad vi taler om. Alligevel havde vi købt en tilfældig Legokasse i K-Mart til ham. Han blev  overvældende glad for den, så det var perfekt! Erik havde forkælet sig selv (og mig) med en italiensk vin, noget vi ikke havde fået siden Danmark, så det var svært at få Erik i seng, da han troede, det var hans pligt at drikke hele 1½ l. vinflasken.

Lørdag 22. – søndag 23 november

Jeg var glad for at se der var stadig noget vin tilbage i den store flaske på køkkenbænken. Formiddagen gik for mig med at skrive blog og for Erik med at undersøge forholdene omkring vores Fiji tur. For jeg og Malene også lidt solbadning på balkonen.
Omkring kl 14 hentede vores ven Paddy, som vi mødte på vores snowboard ferie i Thredbo i juni, os og vi fik en eftermiddags drink i forstaden, Balmain, som er Paddy’s hjemby. Han tog os med rundt på de forskellige pubber og vi smagte forskellige øl.

Hygge med Paddy!

Hygge med Paddy!

Senere fik vi følgeskab af to af hans kammerater og senere igen af hans kæreste, Freya og hendes veninde. Det var rart at møde nogle nye mennesker og vi havde en fornøjelig tid i deres selskab.

...mere hygge :-)

…mere hygge 🙂

Bemærk skiltet i baggrunden!

Bemærk skiltet i baggrunden!

IMG_2411

Før Paddy og Freya satte os på bussen omkring kl 22 havde vi aftalt at spise middag sammen og opleve “The Escape Hunt Experience” sammen på mandag. Det vil jeg forklare senere.
Sydneys hovedbanegård var langt bagefter moderne udvikling. Jeg baserer dette på den ikke-eksisterende informationsskærm i afgangshallen. Så i stedet for bare en skærm, der fortæller dig, om alle togafgange, måtte vi gå op og se på en skærm på hver perron. Erik løste problemet ved at spørge nogle togmedarbejdere. Så fandt vi toget og ankom i god behold til Ashfield.

Bortset fra at Erik så det sidste Formel 1 Grand Prix sammen med Rubert (Malenes ven), er der  ikke noget interessant at rapportere fra søndag.

Mandag 24. november

Efter Eriks sene nat og en flaske vin til sig selv, havde han brug for at komme sig og var ikke meget værd i løbet af dagen. Jeg kunne ikke engang trække ham med til den udendørs swimmingpool til en forfriskende dukkert.
Jeg tog selv afsted, selv om det var klart, at et tordenvejr var på vej. Skyerne blev mørkere og mørkere da jeg svømmede og ligesom jeg forlod swimmingpoolen, startede det med at lyne og tordne. Jeg ville ikke tage et brusebad, fordi jeg var ville blive gennemblødt før jeg kom hjem alligevel. Så jeg tog tøjet udenpå mit badetøj og cyklede hjem med vådt hår og tøj. Jeg lignede en tosse (mest fordi regnen ikke rigtig var startet og alligevel dryppede vandet af mig). Mine sko havde jeg ikke fået på i farten, så de skarpe pigge på pedalerne stak mine fødder, men jeg skulle bare hjem før den store regnbyge.

Imens havde Erik undersøgt mere om vores tur til Fiji . Der var så mange valg, vi skulle tage, men  Erik er god til at undersøge sagerne ordentlig først.  Jeg vælger mere tilfældigt, har ikke tålmodighed og er af den gamle skole. Jeg foretrækker at læse det i en bog i stedet for at bruge internettet – hvor der er for mange informationer og det gør mig oftest bare mere forvirret.
I aften havde vi en aftale med Paddy og Freya. Efter at have rendt rundt i Chinatown i regnvejr, fandt vi endelig den restaurant, hvor vi skulle mødes. Wagana, en Japansk restaurant hvor vi bestilte vores mad på en fladskærm ved bordet. Alt stod på skærmen, så vi havde ikke nogen kontakt med tjenerne, bortset fra når de serverede maden, som de gjorde meget hurtigt efter vores bestillinger. Jeg var imponeret. Vi valgte en sushi roulette, bestående af 6 stykker, hvor en af dem indeholdt en portion stærk wasabi og resten var med avocado. Pladen roterede og jeg tabte og fik den stærke med wasabi, der selvfølgelig var ubehagelig at spise i sådan en stor mængde. Jeg spiste ikke engang en fjerdedel af det.

Bagefter tog vi til aftenens gøremål, The Escape Hunt Experience. Det er en slags rollespil, der er inspireret af et computerspil. Spillerne, altså os, er detektiver, der er låst inde i et værelse udstyret med forskellige ting og lidt dekoration. Det føltes som at være inde i et computerspil, mens du søger efter spor, løser gåder, og til sidst finder ud af værelset. Vi havde valgt temaet “mord på en pub” og på tid (60 min) skulle vi opklare mordet gennem spor, puslespil, oplysninger om mistænkte og så videre. Vi var alle klædt ud som detektiver, som var en sjov del af det. Vi kunne bede om hjælp og ledespor fra spil-lederen.

LTA_7397

Vi havde tilsyneladende valgt en af de mest udfordrende temaer, for vi måtte have hjælp fra flere gange. Det var spændende og en sjov måde at tilbringe tid sammen på. Men vi klarede det og fandt morderen kun 6 min før vores tid løb ud.
Oplevelsen kostede $ 40 hver (208kr). Vi fandt det en smule dyrt, så vi blev i deres luksuriøse lounge område og løste flere gåder sammen bagefter. Vi sagde så farvel til Paddy og Freya og tog toget tilbage til Ashfield.

Tirsdag 25. november

I går lejede vi dykkerudstyr hos firmaet Frog dive, så i dag var vi klar til at tage på dykkertur med Malene og Zandra (den danske pige, der arbejder her og bor hos Malene, mens hun spare op til  hendes videre rejsen).
Malene var lige blevet uddannet som divemaster, så hun var fortrolig med et par af dykkestederne omkring Sydney.  Den dag tog hun os med til Bare Island, syd for Sydney.
Da vi ankom og pakkede dykkerudstyret ud, opdagede Malene, at en af tankene manglede et forbindelsesstykke. Det var uheldigt, fordi hun havde ikke taget sin reservetank med, som hun havde planlagt. Vi kunne ikke dykke uden det stykke, så Zandra og Malene tog til nærmeste dykker forretning. I mellemtiden blæste det op og bølgerne rejste sig. Erik og jeg fik vores grej klar og ventede ganske lidt, før de kom tilbage med en brugbar tank.

Dykkerstedet ved Bare island

Dykkerstedet ved Bare island

Derefter gik vi ned til stranden og langsomt ud over de ru klippeoverflader til vandet. Zandra havde problemer med at dykke ned pga.for lidt vægt på hendes vægt-bælte. Jeg gav hende en af mine vægte, men det resulterede i at jeg havde problemer, men så fik jeg en af Eriks. Mens alt dette skete, var Malene allerede dykket ned, da hun ikke havde opdaget at vi havde problemer. Lidt senere dukkede hun op til overfladen og så kunne vores dykkertur begynde. Ganske hård start, må jeg sige. Især for en ny dykker som Zandra, der kun har haft omkring 10 dyk. Sigtbarheden var kun 3-5 meter (vores sigtbarhed på vores andre dyk har været 12-15 m.), Så det var temmelig dårligt, måske pga. vejret. Men det var et lavvands dyk, maksimal dybde på 14 m.

Vi kom omkring klippeblokke og nogle koraller. Vandet var fyldt med vandmænd, nogle gange så mange, at vandet foran os var helt sløret. Vi så søpindsvin, men fisk var der næsten ikke. Jeg opdagede, at der var masser af nudibranches at se på. Så da der ikke var meget andet at se på, prøvede jeg at finde disse bittesmå, farverige, slimede væsener. De er virkelig flotte, men normalt svære at få øje på.
Jeg var i min egen lille verden, da jeg fornemmede noget på højre side af min synsfeltet. Jeg drejede hovedet og bogstaveligt skreg ind i mit regulator, de første par sekunder, jeg var rædselsslagen … En enorm stor blå aborre svømmede kun 10 cm foran af mig. Erik hørte mit skrig og da han vendte sig om kom aborren lige imod ham. Han blev også forskrækket, men kun i et par sekunder. Åh min Gud, det var intenst… Aborren var dog fredelig og svømmede videre hen til Malene og Zandra. Malene begyndte at fodre den med søpindsvin. Fisken var vant til dykkere, og da den ikke selv kunne komme ind til søpindsvinene, tiggede den dykkerne om at gøre det for sig. Det var sjovt at se denne skinnende blå, venlige og sulten aborre. Det krydrede den ellers kedelige dykkertur lidt.
Dykning gør os altid utroligt sultne, så det første vi gjorde tilbage i Ashfield, var at spise. Jeg  havde været oppe tidligt for en løbetur, så nu fortjente jeg en lur. Imens hjalp Erik Malenes datter Hannah med at finde en tagbagagebærer og en cykelholder til hendes bil. Efter en to timers lur var jeg klar til aftenen og det var Erik også efter et brusebad.
Om aftenen skulle vi mødes med min gamle skolekammerat René og hans kæreste Sarah. De bor i Sydney og har været her de sidste 3½ år. De voksede begge op i Erritsø, så Erik kender dem også fra dengang. Sarah var i klassen under Erik, og Erik og Rene var i den samme vennekreds  dengang. Det var virkelig sjovt at mødes, så langt væk hjemmefra og alligevel havde vi vores barndomsminder fra samme lille forstad på den anden side af jorden.

Vi mødtes med dem på Oaks hotel i Neutral Bay og brugte det meste af aftenen med god pub mad og masser af øl. Vi nød den sidste øl i deres lejlighed. René arbejder for LEGO og vi var heldige at få en superhelt LEGO kasse, som vi kunne overraske Adam med.

Billede fra sidst på aftenen - nu var vi begyndt at blive slemt kloge!

Billede fra sidst på aftenen – nu var vi begyndt at blive slemt kloge!

Ved midnat tog vi den sidste bus til Ashfield og vi var udmattede, da vi ankom. Det havde været en mindeværdig aften i dansk selskab. Desværre glemte vi at tage en godt billede af os alle i pubben. Det nedenfor er temmelig dårligt, men bedre end ingenting.

Onsdag 26. – torsdag 27. november.

Vores sidste dage Down Under blev brugt på at blive klar til rygsæk-rejse igen. Det var  mærkeligt at pakke vores tasker. Vi havde næsten glemt, hvor lidt plads vi plejede at have, efter alt den plads vi havde haft i bilen.
Vi kæmpede begge for at få plads til alle vores ting og mere vigtigt passe på vægten af det. Nogle flyve ruter på Fiji tillader kun 15 kg bagage og 7 kg håndbagage. Vi er begge lidt over grænsen, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at kassere mere, før de indenrigsflyvninger.

Sandhedens time!!!

Sandhedens time!!!

Vi fik vores australske bankkonti lukket og kan nu se frem til et par dage med en masse kontanter på os. Vi har beholdt vore penge bælter, så dem må vi bruge i et stykke tid.
Vi købte os et par tidlige julegaver – jeg fik et lille bord med plast plade på til at have omkring min arm, når vi dykker. Så vi kan kommunikere ved at skrive under vandet, i stedet for kun at bruge tegnsprog og råben ind i regulatoren. Erik fik et ny intelligent kameralys, til vores GoPro kamera (undervandskamera). Forhåbentligt kan vi lave nogle endnu bedre undersøiske videoer fra nu af.
Erik opfører sig som et lille barn i disse dage. Ikke fordi julen er nær – men fordi vi har reserveret 2 dyk på verdens bedste haj-dykkested. Jeg er spændt på det – men mere i den nervøse ende af ”spændt-skalaen” !!! Vi føler os klar til vores næste eventyr, og ser frem til den gode dykning og luksus, der venter på os på Fiji. Vi fortjener og har brug for en ferie væk fra vores rejse… Livet behandler os godt !?
Fantastisk indisk middag på vores sidste aften "down under" - i denne omgang!

Torsdag aften gav Malene en fantastisk indisk middag og vi sagde farvel til Hannah og Malenes datter, som forhåbentligt vil besøge os i Danmark, når vi til sidst kommer tilbage.

Og så lige de obligatoriske billeder af landets penge.

Og så lige de obligatoriske billeder af landets penge.

LTA_7380

Fantastisk indisk middag på vores sidste aften “down under” – i denne omgang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *