Fra drøm til virkelighed!

Første skridt!

Sælg eller udlej dit hjem, få de aller vigtigste ting opmagasineret, sælg de resterende ejendele, sig dit job op og sig på gensyn til dem du holder af. Det lyder da meget nemt, gør det ikke? Ej, helt ærligt, så er det super stressfyldt at skulle arrangere sådan en rejse, hvor man ikke planlægger at komme hjem igen, og specielt når man vælger at starte en hjemmeside/blog op, samtidig med. Der er en frygtelig masse ting man skal have styr på inden den endelige afrejse… Men når man så er kommet afsted, vil alt stresset forsvinde, og blive erstattet af lykke, overskud og en enorm frihed. De mennesker man møder, de seværdigheder man oplever og variationerne af mad man smager, er alt sammen oplevelser som man aldrig glemmer.

Beslutningen om at forlade alt, for at rejse jorden rundt, kan godt virke totalt uoverskuelig og umulig, men fortvivl ikke… Det er det overhovedet ikke. Hvis vi kan gøre det, kan alle gøre det, og for at få dine drømme til at gå i opfyldelse, er her den ultimative forberedelses liste.

IMG_2064

Ø-riget Fiji

Økonomi…

Det første skridt på vejen ud i verden er, at indse at man vil have mere ud af sit liv. At arbejde 8-16 og bruge alle sine penge på materielle ting, er fantastisk hvis man elsker sit arbejde og værdsætter denne livsstil. Men sådan vil vi ikke leve vores liv, dermed ikke sagt at vi ikke vil arbejde, vi vil bare kombinere det med at se verden samtidigt med.

Gademad er en nem måde at spare mange penge på.

Gademad er en nem måde at spare mange penge på.

Det næste skridt er at se på din økonomi. Har du nok penge til at rejse? Dit budget afhænger af hvor din rejse går hen og hvordan du vil rejse. Hvis du rejser til Kina og Sydøst Asien, skal du forvente at bruge 200-250kr pr. dag (det dyreste er flybilletten, derefter bliver alt peanuts i de lande). I Australien, New Zealand, US og Canada er priserne stort set som herhjemme, så der skal du regne med 400-450kr dagligt. Det inkluderer både kost, logi, transport og fornøjelser. Hvis i er to der rejser sammen, skal der lægges ca. 50% oveni.

Os og vores Filippinske couchsurfing værtinder.

Os og vores filippinske couchsurfing værtinder.

Hvis du er desperat for at komme afsted, men ikke har mange penge at rejse for, er der en lang række af alternativer, man kan benytte sig af. Der er couchsurfing, som går ud på at man sover hos lokale når man er ude og rejse, man kan også selv tilbyde en sofa/seng til andre rejsende ”couchsurfere”. Fordelene er at man møder nye mennesker, nye kulture, det er gratis, det findes over hele verden og er ikke spor farligt!!!

Frivilligt arbejde med delfiner, i Australien.

Frivilligt arbejde med delfiner, i Australien.

En anden måde at komme billigt rundt på, er at finde arbejde igennem woofing, som er frivilligt arbejde rundt omkring i hele Verden, til gengæld får man kost og logi. Du kan også søge frivilligt arbejde via workaway.info, som er en side hvor folk fra hele verden, søger og tilbyder arbejdskraft, igen får man til gengæld kost og logi. Det kan være alt fra renovering af et hus, hjælp til børnepasning, underholdning af turister, til hjælp på et luksuriøst resort. Så lad ikke din pengesituation hyle dig ud af den, det er stadig opnåeligt at rejse. Hvor der er vilje, er der vej.

Research! Research! Research!

Nu er det tid til at sætte sig ind i hvor og hvornår man vil afsted!

Når du er blevet fast besluttet på at rejse, så skal du finde ud af hvor du gerne vil hen og lave en overordnet plan. Nu begynder det sjove og spændende. Lav noget research på nettet, sørg for at planlægge din rejse i forhold til årstiderne i det pågældende land. Se eventuelt besttimetogo.com. Tjek rejseforums, rejse blogs og gå på biblioteket, eller i en boghandel og læs guidebøger. Vores favorit guidebog er uden tvivl Lonely Planet. Første gang vi drog afsted, havde vi en løs plan over hvilke lande vi ville besøge og hvilke seværdigheder vi ville se. Det er godt at have en nogenlunde plan med sin rejse, men for os handler det også om at der skal være plads til spontanitet og uforudsete oplevelser.

Spontan 24 timers togtur til Chengdu Panda reservat i Kina

Spontan 24 timers togtur til panda reservatet i Chengdu/Kina

Pas & visum

Næste og vigtige skridt i planen om at rejse jorden rundt er at tjekke udløbsdatoen på sit pas. De fleste lande kræver at der er mindst 6 måneder til passet udløber, så hvis man, lige som os, har planer om at blive ude i længere tid, så opdater lige dit pas inden afrejsen. Ligeledes er det vigtigt at der er nok blanke sider til visum og grænsekontrolstempler. Når du er ude er dit pas din ind og udgangsbillet til alle lande, og det mest dyrebare du har med, så pas på det. Vi har altid enten vores pas eller en kopi af vores pas på os, så vi altid kan identificere os og bevise hvem vi er.

Grænseovergang mellem Vietnam og Laos

Grænseovergang mellem Vietnam og Laos

Når du har fået nyt pas, skal du tjekke visumreglerne for de lande du vil besøge. Der kan være forskellige regler afhængigt af om krydser grænserne med fly eller via lande grænserne. Nogle gange koster det penge, andre gange er det gratis. I nogle lande kan du få udstedt et visum når du ankommer, i andre lande skal du søge om det inden ankomst. I de lande vi har besøgt, har vi kun skulle søge om visum til Kina, Australien og Mozambique, på forhånd. Som hovedregel så tjek altid reglerne og overskrid aldrig dit visum, det kan blive en dyr fornøjelse. For mere info tjek udenrigsministeriets hjemmeside.

På vej mod næste destination

På vej mod næste destination

Vaccinationer & rejseforsikring

Nu ved du hvor du gerne vil rejse hen. Så nu skal du finde ud af hvilke vaccinationer du får brug for. Det er også nemt nok. Gå ind på ssi.dk (statens serum institut), og tjek hvilke vaccinationer de anbefaler. Det er dem din læge også vil anbefale dig. Tjek også altid det pågældende lands ambassade og se hvad de anbefaler. Du skal være opmærksom på, at der er nogle lande der ikke vil lukke dig ind, hvis du ikke kan bevise at du er vaccineret. F.eks. skal vi til Madagaskar hvor gul feber vaccinen ikke er påkrævet ifølge ssi.dk, men går man ind på ambassadens hjemmeside, står der at vi vil blive afvist, hvis ikke vi kan bevise at have fået gul feber vaccinen. Sørg for at planlægge dine vaccinationer i god tid, da man skal have nogle af dem af flere omgange. Se mere om det her.

Man ved aldrig hvad man kan blive udsat for, så at have en god rejseforsikring er et MUST for enhver rejse!

Man ved aldrig hvad man kan blive udsat for, så at have en god rejseforsikring er et MUST for enhver rejse!

Næste skridt er at finde en rejse forsikring der dækker dig og dine behov. Sørg for at sammenligne priser og dækning, da det kan være meget svingende. Vi foretrækker True Traveller Insurance, det er en af de bedste og billigste der findes og den dækker vores behov.

Det største, mest spændende, men også dyreste tidspunkt er når du booker din flybillet. Det er stort. Sørg for at tjekke priserne forskellige steder inden du beslutter dig. Vi plejer at bruge momondo.com. Der kan man søge og sammenligne priser på tværs af tusindvis af flyselskaber. Hvis du vælger at flyve i en weekend eller i din destinations højsæson er priserne højere end normalt, det gælder alle steder.

Det ideelle er at prøve at undgå flyvning, da det er den dyreste transport form du kan tage. Vi foretrækker at rejse med tog, bus, båd, tuk-tuk, lastbil, færge og til fods… Alt andet end fly! Man oplever meget mere af et land når man rejser, som og sammen med de indfødte, og det er jo i bund og grund det det hele handler om, ikke sandt..?

Busserne på Filippinerne, også kaldet Jeepney's

Busserne på Filippinerne, også kaldet Jeepney’s

Pak let!

Du skal også vælge en form for baggage. Vi har begge en 60 liters rygsæk, samt hver vores mindre dags rygsæk til vores værdigenstande, som vi altid har ved vores side, når vi er på farten. Jeg kunne ikke forstille mig en bedre form for baggage. Forstil dig at skulle rulle rundt men din kuffert nede på stranden, når du går rundt og søger et værelse, eller skulle slæbe den efter dig på diverse markeder og travle banegårde. Nej, ellers tak. Rygsækken er helt ideel, der kan man bevæge sig frit omkring, uden at skulle tænke på at rulle ind i folk eller bekymre sig om hvornår hjulene går i stykker.

en af vores 60 liters rygsække fra Häglöfs

60 liters rygsæk fra Häglöfs, specielt til kvinder

Når du har valgt din rygsæk, skal du finde ud af hvad du vil pakke. Reglen er at du finder alt det frem du mener du skal bruge, sortere halvdelen fra, og pakker så det ned som er tilbage. Den er god nok. Du er backpacker nu, ikke på vej på en uges ferie på Tenerife. Tøser, tro mig, i får ikke brug for krøllejern, glattejern, hårtørrer, høje hæle eller en taske fyldt med make-up. Og til jer ”knejterne”, i får ikke brug for cowboy bukser (for tunge og for varme). Hold jer til det helt grundlæggende og vælg farver der passer sammen. Målet er at have så lidt med, at man ikke får ondt af at bære rundt på det.

Klar til vores første backpacker rejse tilbage i 2013

Klar til vores første backpacker rejse tilbage i 2013

Kreditkort & valuta

Den sidste ting du nu mangler at få styr på, er hvilke former for valuta og kreditkort. Vi har altid vores visa kort, mastercard, US dollars, euro og for det meste den lokale valuta med. Sørg for at tjekke forskellige bankers hæve gebyr, når du hæver fra udlandet. Husk den lokale bank hæver også et gebyr for transaktionen. Det er godt altid at have US dollars og/eller euro med til nødstilfælde, hvor man altid vil kunne veksle til den lokale valuta. Et godt alternativ hvis man vil slippe for alle de høje hæve gebyr, er at bestille et Mastercard Sort hos Coop Bank, her betaler du et fast månedligt gebyr på 29 kroner, og herefter er det 100% gebyrfrit, hver gang du hæver i en pengeautomat der modtager mastercard. Dog betaler du stadig et gebyr hos banken som hæves fra, dette plejer dog ikke at være stort. Til sammenligning med vores sidste rejse på 1,5 år, så brugte vi knap 7000 kroner på hævegebyr hos vores egen bank! Med Mastercard Sort fra Coop Bank, ville det beløb have været 522 kroner!

LTA_1237money

Du har nu styr på de vigtigste punkter i forbindelse med din rejse, og er nu klar til at rejse ud i verden – som backpacker.

Vi håber at den her liste kan hjælpe dig et skridt nærmere drømmen. Vi ved godt at forberedelserne kan virke uoverskuelige, men så snart du kommer afsted, er alt din tvivl og dine bekymringer for længst glemt. Du kommer aldrig til at fortryde din beslutning om, at forfølge din rejsedrøm. Men du fortryder hvis du ikke gør det!

Rigtig god rejse!

vlcsnap-2014-05-26-22h26m36s38

6 tanker om “Fra drøm til virkelighed!

  1. Bettina Arknaes

    Super energisk artikel om at springe ud og tage det store skridt og rejse ud – som backpacker 🙂

    Vi er nok mere flashpacker typer, når min mand og børn rejser afsted med vores små kabine kufferter, som kan gå ombord, som håndbagage i alle fly. Friheden, at rejse med næsten ingen bagage er befriende og giver en bevægelighed og fleksibilitet. Vi kan hurtigt rykke fra sted til sted.

    Men jeg tænker den dag vi rejser i meget lang tid, som den i beskriver, så bliver kabinekufferten nok skiftet ud med den rygsæk i nævner. Den ser rigtig smart ud.

    Svar
    • ingendestination Forfatter

      Hej Bettina
      Mange tak for de venlige ord. Den lille håndbagage kuffert skal man bestemt heller ikke tage fejl af, og friheden ved ikke at skulle stå og vente ved bagagebåndet skal heller ikke undervurderes 😉 Dog er rygsækken mere handy, når det, som du også selv skriver, drejer sig om rejser over længere tid:-)

      Svar
  2. Mette

    Mega god og informativ guide, det skærer lige ind til benet. Det var super inspirerende at læse! Rigtig god tur, vi glæder os til at følge jer på jeres eventyr

    🙂 Mette & Martin

    Svar
  3. Line Wagener

    Hej Erik & Lisbeth

    Supergod opsang til de fastgroede danskere 🙂

    I skriver:
    “Men når man så er kommet afsted, vil alt stresset forsvinde, og blive erstattet af lykke, overskud og en enorm frihed. De mennesker man møder, de seværdigheder man oplever og variationerne af mad man smager, er alt sammen oplevelser som man aldrig glemmer.”

    Jeg kan ikke være mere enig.

    I foråret 2015 tog min kæreste og jeg 2½ måned orlov – sagde farvel til jobs og kollegaer, udlejede vores hus og tog børnene ud af skole og børnehave.

    Taskerne blev pakket – og så var det ellers afsted 2½ måned med telt og trangia og fire cykler.
    På tværs af Europa.

    Det var den bedste tid vi nogensiden har haft sammen som familie.
    VI pakkede meget let – for to voksne skulle cykle med al bagage til fire – så der var ikke et gram unødvendigt med. Og vi savnede intet.

    Da jeg kom hjem stod prioriteringer endnu mere klart – og jeg sagde mit faste job op – for at prøve lykken på nye græsgange.
    Hvis man ikke forfølger sine drømme. Eller handler. Så bliver man aldrig glad.

    Efter jeg kom hjem oprettede jeg bloggen http://www.alleud.dk – hvor jeg netop forsøger andre børnefamilier til at drage på aktive ferier (cykel, kano eller vandring) med deres børn. I stor eller lille skala.

    (og i en lille parentes bemærket: Jeg har netop lavet et portræt af en dansk familie, der også forlod alt i DK – og sejlede i kajak 1½ år ned gennem Europa. De udlevede virkelig også dét, I skriver om!)
    Tak for jeres skønne indlæg!
    //LIne Wagener

    Svar
    • ingendestination Forfatter

      Hej Line.
      Dejligt at vide at der også er andre der tør springe ud og gøre deres drømme til virkelighed.
      Jeg har for nyligt set familien der drog afsted i kayak, det er meget inspirerende læsning og sikke en planlægning for sådan en familie.
      Bliv ved med at gøre det der gør dig glad 😉 Det er hele meningen med livet 😉
      Og tak for opbakningen
      –> Lisbeth Thomsen

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *