München under huden – på en weekend!

LTA_4110

Hvis du overvejer en tur til München, så kan vi kun kraftigt anbefale at du kommer afsted, NU!

Denne lille plan er bare vores idé til hvad vi syntes en weekend i Munchen skal bruges på. Planen afviger nok meget fra hvad du kan finde andre steder på nettet og i guidebøger. Det skyldes at vores München tur, foregik med vores venner som bor der, og derfor droppede vi næsten alle turist tingene (som vi alligevel ikke er stor fan af), og gik under huden på München fra første sekund!

Dag 1.

Ankomst fredag aften, gå ud og få noget godt mad på et af de mange spisesteder, vælger du en stor wienerschnitzel, så bliver det ikke meget mere Bayersk.

Tag herefter ud og nyd nogle store øl, på de forskellige beværtninger, bl.a. kan nævnes Museumsstüberl Pub, som bryster sig af, at have Münchens ældste rum, og det er endda lige der du sidder og nyder din kolde øl!

Dag 2.

Det sidste alkohol fra i går skal ud! Gå en lang tur fra morgenstunden (eller løb), langs Isar floden. Nyd den friske luft og de skønne grønne arealer nogle km sydpå, indtil I fuldstændig har glemt, at I for 30 min. siden var i en larmende storby – og tro mig, det sker…

LTA_4126

Isar floden er et yndet mål, når de lokale skal slappe af fra byens larm.

På vej hjem handler i ind til jeres frokost – picnic! Så køb nogle lækre snack pølser, ost, lidt lækkert frugt, nogle radisser, pretzel’s og noget godt brød. Nu er det tid til øl igen, denne gang i Biergarten am Chinesischer Turm i ”Englischer garden”, men først skal i lige slå et smut forbi de seje surfere på floden i ”Englischer garden” – spørg bare de lokale om vej når i nærmer jer parken… De befinder sig i den aller sydligste del. Herfra går i op igennem parken indtil i når jeres mål ved det kinesiske tårn…

DCIM107GOPRO

Surfer “spottet” i den sydlige del af den engelske have.

Turen igennem parken på en solbeskinnede dag, får Fælleden i København til at blegne totalt!

Når i har fundet jeres plads i solen, er det bare med at få hentet den første omgang 1 liters øl, og så ligger resten af dagens program ellers lige foran jer… Øl, mad, øl, mere mad, mere øl osv…

Nyt billede (3)

Dag 3.

Tømmermændene burde være der nu, og den bedste kur mod dem, kender vi jo alle! Mere øl!  Det passer perfekt, for dagens tur går til Schneider Bräuhaus, hvor menuen står på Bayersk morgenmad, bestående af den traditionelle kogte krydder pølse (hvor skindet pilles af), brezel og dertil en hvedeøl, alt sammen vil overraske dig, det er virkeligt velsmagende, og den perfekte tømmermands kur!

OBS: Det er yderst vigtigt at komme inden middag, da de kun servere pølserne indtil klokken 12:00

Nyt billede (4)

Der er nu lidt tid tilbage, evt. til at trave den inderste del af byen rundt, se på de gamle kirker, rådhuset osv, som befinder sig kun få hundrede meter, rundt om bryghuset hvor du lige har spist.

Herefter må du hellere begynde at vende snuden mod danmark igen, da det jo er Mandag i morgen, og din weekend i München er slut!

LTA_4123

Hvis tiden og lysten er der, kan en tur op i “Alter Peter” tårnet anbefales – her får du udsigt over hele München!

Hvis vores tips og inspiration har været jer til nytte, vil vi sætte stor pris på, at du deler det med dine venner, så flere kan få gavn af det 😉

Se videoen fra vores weekend i München!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *