På tomlen i Italien

Innsbruck – Parma – 425km på 7 timer.

Efter 3 dages diskussion frem og tilbage, om vi skulle med bus, tog, blaffe eller finde noget samkørsel med nogen der i forvejen skulle til Italien, faldt valget på at tage turen på tomlen.

Vores søde værter i Innsbruck kørte os tidligt i morges, til den nærmeste tankstation/påkørsel til motorvejen der fører over Brennerpasset og ind i Italien.

Nyt billede (1)

Kl. 07.45 stod vi med det første skilt foran os og med tomlerne pegene op ad, parate til et hurtigt lift væk fra småregnen og skyerne i Nord-Tyrol.

Biler var der masser af, men de fleste af førerne lignede at de allerede var på jagt efter, at indhente det  tid de havde sovet over sig.

Efter 15 min var Lisbeths tålmodighed opbrugt, og hun mente at vi i stedet for skiltet med Verona, skulle lave et med en by tættere på – nemlig Bolzano. Det kunne hun ikke tales fra, så hun gik straks i gang, som en anden Jørgen Clevin.

Leopold - vores første lift!

Leopold – vores første lift!

Men ligesom den sidste tus streg blev lagt på pappet, stoppede en nydelig ældre herre ind, og gjorde tegn til at vi skulle få smidt vores bagage ind. SÅDAN, vores første lift var i hus, og så endda i en Porsche Cayenne. Leopold var en halvt tysk/halvt italiensk læge, der skulle til Verona til et møde. Verona ville være halvdelen af vores planlagte rute til La Spezia. En rute som vi ialt regnede med kunne gøre på 2 dage. Så afsted med os, mod Italien og en masse lærdom om Syd og Nord Tyrol. Vi blev sat af på en rasteplads med tankstation, (autogrill som de hedder i Italien) 20 km. Nord for Verona, da Leopold mente, at vi her ville have størst held med at komme videre sydpå mod Modena.

I Italien er det ulovligt at blaffe ved motorvejs tilkørslerne, told betalingsanlæggene samt på motorvejen. Så det bedste skud er, at stå på de få rastepladser som er langs motorvejen.

Nyt billede (2)

Fiasko og 1.5 times venten….

Vejret var heldigvis skiftet markant, så regnen var blevet erstatet af en bagende sol. Men tiden gik, og der skete intet, de få biler der kom, kørte forbi os. Vi begyndte at blive desperate efter en time, og skiftede placering, så vi nu stod lige foran p-pladsen, hvor folk der skulle have strukket benene eller på toilet parkerede. Der gik yderligere 15-20 minutter før der skete lidt, Lisbeth fik overtalt en turistbus, til at ville tage os med ind til centrum af Verona, da vi på nuværende tidspunkt havde mistet modet, og bare ville ind og finde en bus sydpå.

Nyt billede (3)

Men ligesom Lisbeth gik på toilet inden vi skulle afsted, kom en ung italiensk mand hen til mig, og sagde at han kunne køre os til Verona. Det takkede jeg ja tak til, da vi nok ville have lidt mere fleksibilitet med ham, end med en tysk turistbus fyldt med katolikker, på vej ind til centrum af Verona, for at se på kirker.

Daniele og den fyldte Fiat 500

Daniele og den fyldte Fiat 500

Vi fik pakket vores 4 tasker ind i hans, i forvejen godt fyldte Fiat 500, og kom afsted… Efter kort tid med lidt snakken, om hvor det ville være smartest for os, at komme af, sagde Daniele at han gerne ville køre os de ekstra 15 km sydpå, hvor vores chancer var aller størst, for et lift videre ned mod Modena. Fantastisk flot træk af en mand der var på vej på arbejde!

Nyt billede (4)

Nyt billede (6)

Stefan vores 3. lift

5 minutter…

Der skulle der ikke gå længere før vores næste lift var i hus, rumænske Stefan som boede i Italien på hans 9’ende år, skulle til Bologna, og kunne dermed sagtens sætte os af i Modena. Vildt lækkert.

Nyt billede (11)

Vi blev sat af små 80 km senere, men på den forkerte side af hvor vi skulle hen, så vi skulle lige have krydset den super traffikkerede motorvej imellem Bologna og Milano…. Hmmm…. Heldigvis spottede jeg en lille sti under motorvejen, lige uden for det indhegnede rasteplads område.  Vi var dog ikke de første der havde stået med dette problem, for vi opdagede hurtigt at der var klippet hul flere steder i trådhegnet. Det benyttede vi os af og kom via flere huller, også ind på den modsatte rasteplads.

Nyt billede (8)

Lisbeth har passeret det andet trådhegn, og befinder sig nu på den rigtige side af motorvejen.

Solen bagte stadig ned på vores blege kroppe. Vi var nu kommet til et endnu mere traffikkeret område, og der gik under 20 minutter før Fransesco stoppede ind, for at tage os med til Parma. Parma var sidste by før vores destination, La Spezia, så vi blev enige om at tage en overnatning der, da vi så stadig ville have god tid, til at se byen inden solnedgang. Fransesco havde også overskud til en lille omvej, så han satte os af lige ved banegården i Parma, kun 2-300 meter fra en adresse vi i forvejen havde, til et billigt hostel. Der var heldigvis stadig nogle senge ledige, og vi fik booket 2 af dem, hos den italienske dame på stedet, tråds en enorm sprogbarriere.

Nyt billede (12)

Nyt billede (13)

Smukke Parma

Nu skulle Parma udforskes, og mindst lige så vigtigt, der skulle findes en god italiensk pizza. Det første pizzaria vi gik ind på, kunne desværre ikke hjælpe os på engelsk, så ligesom vi var på vej ud, spurgte den søde unge mand i pizza køkkenet, om hvor vi var fra…. Danmark svarede vi i kor, hvorefter han sagde: Velkommen, hvordan har du det….  Ikke unormalt ude i verden, specielt på meget turistede destinationer, at diverse sælgere kan nogle få gloser på alverdens sprog. Men her i lille Parma…. På et tilfældigt pizzaria på banegårdspladsen…. Arhhh….

Herefter fortsatte pizzamanden sit udemærkede dansk, og det viste sig, at vi faktisk kunne føre en samtale med ham på vores modersmål. Vi lovede ham at komme tilbage og smage hans mad, når vi havde nydt lidt mere af solen og byen.

LTA_4170

LTA_4187

Parma er en smuk lille by, med nogle vildt charmerende smalle gader og stræder, der er masser af flotte kirker, katedraler, og åbne grønne arealer i midtbyen, alt i gå afstand og perfekt til nogle timers afslappende sightseeing.

LTA_4206

Parma skinker selvfølgelig!

LTA_4195

Lektier og øl, i en af de smukke grønne parker i Parma

Nyt billede (14)

Dansk “pizzamand”

Vi holdte vores løfte, og gik tilbage til dansk-italieneren (troede vi) og bestilte en pizza til deling. Han var enormt glad for at tale dansk, og i det hele taget glad for Danmark, han sagde mange gange: Jeg elsker jer, Danmark! 😉

Fetina som han hed, arbejdede hvert år halvanden måned i Parma, for hans 2 onkler i deres fælles Pizzaria – Chalal Pizza & Kebab. De resterende måneder bor han i Roskilde, og arbejder for hans bror, i hans Kebab bar på Solrødvej i Roskilde.

LTA_4207

Fetina fra Roskilde

En meget ihærdig ung mand, både arbejdsmæssigt, men også sprog mæssigt. Han har været i Danmark i 4 år, og mestrer allerede sproget fint. I Italien havde han boet i 1.5 år, men alligevel virkede det også her som om, at han klarede det rigtig fint.

Det vidste sig at han kom fra Tyrkiet, og ikke Italien som først antaget.

LTA_4229

Der er ikke meget italiensk over denne pizza.

Vores pizza, blev ikke som de fleste pizzaer her i Italien, har jeg fornemmelsen af, jeg tror Fetina vidste at danskere normalt elsker overfyldte pizzaer, så det blev vores – også i den grad.

Men det gjorde at vi begge blev mætte af den, og så for kun 5 euro!  What a day!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *