Hvad skal jeg pakke?

Det er svært at finde ud, af hvad man skal pakke til sin første rigtige tur ud i verden. De fleste tror at de skal pakke alt hvad de kan forestille sig, at skulle bruge mens de er væk. Som om der ikke er mulighed for at købe noget på destinationen.

Vi kan selvfølgelig ikke snakke for alle lande, men i de lande vi har besøgt, har vi kunne købe det vi har manglede. Så pak kun de mest nødvendige ting til din tur. Der er f.eks. ingen grund til at pakke telt og sovepose, fordi du skal campere i New Zealand i slutningen af din rejse – så køb det hellere når du når dertil.

Vi investerede i telt, soveposer og liggeunderlag, da vi 15 måneder inde i vores første rejse ramte New Zealand.

Vi investerede i telt, soveposer og liggeunderlag, da vi 15 måneder inde i vores første rejse, ramte New Zealand.

Det samme gælder sig for guidebøger. Det er fint nok at medbringe dem over de første par lande du besøger, men der er ingen grund til at slæbe 8 tykke bøger med hjemmefra. De er højst sandsynligt også billigere, i de lande du rejser rundt i, det er måske ikke originaler, men de indeholder de samme informationer.

Mange guesthouses har bog bytnings reoler, man ligger én og tager én. Super koncept!

Mange guesthouses har bog bytnings reoler, man ligger én og tager én. Super koncept!

Tommelfinger reglen er, at du samler alt det du mener at få brug for, halvere det og pakker resten ned i din rygsæk. Der er ikke noget mere irriterende, end at pakke for meget og bære rundt på ejendele man ikke bruger.

Nogle ting er nemmest at have styr på hjemmefra, mens andre godt kan vente.

Her er en liste over de ting vi har med hjemmefra:

  • Micro fiber håndklæder, som tørrer hurtigt og fylder minimalt. Håndklæder er normalt ikke inkluderet, i de billige overnatnings muligheder rundt omkring, så det er rart at have sit eget med.
  • Et par gode vandre/løbe sko. Selvom du kun planlægger strandferie, så er der en overhængende chance for, at du finder dig selv på vej igennem en jungle for at besøge et vandfald, og så vil du blive glad for at have medbragt et par gode sko. På et tidspunkt når man også et punkt, hvor man har slappet af så længe, at man faktisk længes efter noget motion, og så er det rart at kunne snøre et par sko på og løbe en tur.
  • Tynd silke sovepose og en mini hovedpude. Budget hoteller er ikke altid de mest hygiejniske, så det er rart at have sit eget man kan kravle ned i og føle sig tilpas i.
  • Ørepropper, imod galende haner, gøende hunde og fulde naboer der har mistet deres nøgler. Imod alt larmen fra mobile telefoner og højttalende lokale på lange bus og tog ture. Kort sagt: Jeg ville ikke overleve én dag uden mine ørepropper.
  • Hånd desinfektion, oftest er der ikke sæbe på toiletter og under lange rejse dage, kan det være nødvendigt at desinficere sine hænder, efter man har rørt ved håndtag osv.
  • Pandelampe, så man kan finde vej når der er strømudfald, læse når andre vil sove osv. Den er super praktisk altid at have ved hånden.
  • Hængelåse, til aflåsning af tasker når man er på farten, eller til skabet på dit hostel.
  • Saks (til bl.a. hjemmeklipninger og syning), og sygrej (til at lappe hullede tøj og sy nye lapper på vores tasker)
Her står jeg med hele oppakningen på Fornovo banegård i Italien

Her står jeg med hele oppakningen på Fornovo banegård i Italien

Artikler du nemt kan købe på vejen

  • Et myggenet, hvis rejsen går til varmere himmelstrøg.
  • Tøj, ja det findes faktisk også i alverdens afskygninger, i resten af verden, så lad vær med at fylde tasken helt op med tøj!
  • Sandaler/klip klappere, typisk koster de under 50kr, dermed også noget billigere end derhjemme.
  • Mygge creme – dette bør du IKKE medbringe hjemmefra. For at få den bedste virkning, skal en mygge creme indeholde stoffet DEET, og det er ulovligt i Danmark – i øvrigt koster de danske varianter også betydeligt mere, end dem du køber i udlandet.
  • Diverse toilet artikler, som shampoo, balsam, tandpasta, parfume, hårartikler, solcreme osv. DOG kan det være en god idé, at medbringe tamponer (hvis man er kvinde og bruger den slags), da disse ikke er brugt i alle dele af verden, og derfor kan være svære at finde.
Vi købte vores myggenet på et lokalt marked i Cambodja. Billedet er fra outbacken downunder.

Vi købte vores myggenet på et lokalt marked i Cambodja. Billedet er fra outbacken downunder.

Måske disse indlæg også kunne have din interesse:

Tjekliste For Førstehjælpstaske

 

 

2 tanker om “Hvad skal jeg pakke?

  1. Christian Kraft

    Hejsa
    God liste
    En ting der kan være vigtig er “adskillige” kreditkort. Rejser du afsted med et enkelt, som udløber, bliver stjålet eller bliver blokeret fra Danmark (er sket for mig, da danske banker er blevet mere opmærksomme), så er man på den – man kan ikke bestille videre rejse da dette oftest sker via nettet, man kan ikke hæve penge, og de fleste banker vil ikke sende et nyt kort udenlands, så man er afhængig af nogen på fx en C/O adresse som så kan sende det nye kort til dig (husk at pakke kortet ind i alufolie inden da tyveri undervejs er udbredt). Og husk så også at opbevare de adskillge kort forskellige steder – har du dem alle på dig hvis du fx bliver udsat for lommetyveri, så hjælper flere kort ikke.
    At være uden penge i et fremmed land er ret nedtur – har prøvet det men kunne gudskelov låne indtil mit nye kort kom frem via omveje efter 2 uger

    Svar
    • ingendestination Forfatter

      Hej Christian
      Du har helt ret med at have flere kredotkort med, er en fremragende idé. Tak for de gode råd, dem er der helt sikkert andre derude som vil få gavn af 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *