Kys det nu – det satans liv!!!

Tag med på en lille rejse, til en anden del af verden, når vi herfra Mozambique sætter tingene lidt i perspektiv!

I Danmark er vi vant til at kunne tage ud og handle, næsten på alle tidspunkter af døgnet. Vi er vant til at alt hvad vi skal bruge, er til rådighed lige så snart vi træder ind i vores lokale bygge eller supermarked.

Vi (specielt kvinder) bruger mange penge på ligegyldige impuls køb, i form af tøj, smykker, sko og nipsting. Hvis vi har et ønske om at købe en ny cykel eller en ny køkkenmaskine, så kræver det, for de fleste, ikke mange ugers opsparing. Når sofaen eller spisebordet ikke passer til vores stil længere, ryger det på lossepladsen, og vi farer ud og køber nyt. Nyt nyt nyt! En stor del af vores fritid foregår med en eller anden form for teknologi og vi handler på nettet, for at spare en masse penge og tid. Vi får økonomisk støtte hvis vi ikke har et job og sygedagpenge når vi er syge, samt feriepenge til vores årlige ferier.

Vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er plads til at hjælpe andre. I en del af verden hvor vi er så heldige, at kunne følge med i udviklingen! Og vi er oven i købet så frække, at vi tager det for givet! Og det er forståeligt nok, for de fleste har aldrig prøvet andet.

Men prøv at hoppe i et par andre sko, bare lige for en kort stund. Nej faktisk prøv at hoppe i et par sandaler, og forstil dig at de sandaler er det eneste fodtøj du har, for du har ikke råd til at købe nye. Forstil dig et liv hvor der kun er råd til kød ved specielle højtider, normalt står menuen på ris, bønner og dine egne afgrøder. Forstil dig at lave mad over bål og være på udkig efter brænde hver dag. Dit daglige bad foregår bag dit lille lerhus med en spand vand, som du i bagende sol har slæbt på hovedet oppe fra byens brønd. Elektricitet er en luksus vare, som kun de rige har råd til, for slet ikke at tale om en smartphone. Forstil dig altid at shoppe aflagt tøj på et støvet marked.

Ibo Island

De indfødte samles omkring brønden og får sig en sludder, inden de slæber deres friske vand hjem

Når man ikke ejer særlig meget, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor meget man så må værdsætte de få ting man har. Her smider man ikke bare ting ud, tingene bliver brugt til der bogstaveligt talt ikke kan vrides mere ud af dem. Forstil dig at spare op i 5 år, for at kunne købe en udkørt knallert, som skal kunne fragte hele familien til og fra arbejde og skole. Hvis man da er så heldig at have et arbejde, og har råd til at betale for sine børns skolegang.

LTA_5506

Gartneren Elias i hans fine tøj

Alle her på stedet, går en time hver vej på arbejde, 6 dage i ugen. De er ikke så heldige at have råd til at køretøj. De får mellem 700-1500kr ubetalt i måneden. Det vil altså sige at de har mellem 23 og 50kr om dagen. Det skal for de fleste dække hele familiens udgifter. Forstil dig så, at skulle bede din chef om et forskud på din løn, fordi du aldrig har lært noget om økonomi og om at gemme noget til dårligere dage. Forstil dig, at når du er syg triller der ingen penge ind på kontoen, og hvis du bliver alvorligt syg, er der stor sandsynlighed for at du ikke klarer den, da der ikke er råd til hjælp. Elias, som du ser på billedet herover blev for nyligt far, og da hans kone mistede meget blod under fødslen, havde de brug for en bloddonor. En nær ven af familien havde samme blodtype, men ville kun hjælpe hvis han fik 200 dollars. Forstil dig at være mere desperat efter penge end for at hjælpe en ven i nød. Forstil at når du afholder ferie, foregår det i nabo landsbyen ved din familie, og det er det længste du har været væk hjemmefra – nogensinde. Forstil dig ikke engang at vide, at der er en verden udenfor det land du bor i, ikke at vide at jorden er rund og ikke at kunne læse lige netop dette.

Det er virkelig svært at sætte sig ind i, men sådan ser verden ud for mange af arbejderne her, og de har endda et godt betalt job. Men de har ikke muligheden for at vælge en anden livsstil, ligesom vi har. De må knokle for at overleve. Og i et korrupt samfund som dette, er det absolut ikke en dans på roser.

LTA_6453

Her er Ibrahim i fuld sving med at lave en beton bænk

Mozambique er et af verdens mindst udviklede lande, og har en plads som nummer 169 ud af 174 mulige i den seneste opgørelse. Den økonomiske vækst er meget beskeden og 54% af borgerne lever stadig under fattigdoms grænsen. I den centrale del af Mozambique er en borgerkrig så småt ved at udvikle sig. Det er kun 14 år siden at den forrige stoppede, som kostede mere end en million mennesker livet. Stridigheden mellem partierne er desværre blusset op igen, og her i nord er de pessimistiske så småt begyndt at fylde deres madlagre op. I frygt for deres liv, flyttede 12.000 mennesker fra Mozambique sidste år, til nabolandet Malawi.

LTA_6189

Mange huse er bygget op af bambus og ler

Prøv nu at forstille dig at være udlænding her, opbygge en lodge samt drive en restaurant. Forstil dig at bo i en by på størrelse med Odense og at der kun er to supermarkeder.  Du bliver med garanti nødt til, at besøge dem begge for at købe hvad du mangler, men det er ikke engang sikkert, at du kan få helt almindelige ting såsom yoghurt, kaffe og æg. De varer skal så findes ved en af de mange gadesælgere. Du kan naturligvis ikke få alle tre ting samme sted. Og det er et tilbagevendende problem, at de ikke har byttepenge. Så du må låne eller betale ekstra, og finde ud af det næste gang du skal bruge 2 kg mel og en pose bønner. Nu mangler du stadig at handle brød ved bageren, hvor tiggerne flokkes om din bil, og du bliver nødt til at skubbe dem væk med døren, for at kunne komme ud af den.

I den kogende sauna (frugt og grøntsags markedet) skal du holde hovedet koldt, for at holde styr på hvem du har købt hvad af, og hvad du betaler for det, samtidig med at du får tjekket kvaliteten, inden det bliver bragt ud til din bil. Alt du ønsker nu er noget koldt at drikke. Det behøver du heldigvis ikke ud af bilen for at få fat i, du vifter bare med en seddel foran en af de små kiosker, og så skal du nok få hvad du ønsker.

Forstil dig så at køre ud for at handle ind til dit bygge projekt. Men det er umuligt at få flere af den samme ting, det vil sige du kan ikke få to ens toiletter eller for den sags skyld to ens vandhaner. Du kan sågar ikke engang købe 12 40Watts pærer i hele byen! Du kan godt bestille ting online, men risikoen for at dine varer på mystiskvis forsvinder, er MEGET stor.

Så husk nu at værdsætte det liv du er blevet givet, at du har gummistøvler at tage på når det regner, at du kan køre i fakta og handle dip til dine chips, og at der altid er brændstof tilgængeligt på tank stationen, når bilen ”tørster”. Og at det godt kan være at du ikke er tilfreds med din karakter, men i det mindste har du fået en!  Tænk på, at alle de små ting som du tager for givet, er uopnåelige for mange andre mennesker, i en anden del af verden.

Olivia der leger med de store drenge

De her små drenge burde være i skole, men det er der ikke råd til. I stedet arbejder de for byggemarkedet. De kom og læssede 5okg cementsække og betonblokke af en ladbil til renoveringen af baren.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *