Lesotho – et smugkig ind i det sidste vilde vesten!

Uden nogen som helst forstilling om hvad Lesotho havde at byde på, tog vi på en dagstur ind i landet med en guide fra Amphitheatre backpackers. De arrangerer dagligt ture i og omkring det nordlige Drakensberg i Sydafrika. Denne morgen var vi 10 spændte europæere med bussen mod det ukendte land Lesotho.

Allerede da vi begyndte at køre op i bjergkæden havde jeg en god fornemmelse af, at det ville blive en god dag. Vejret var lovende, landskabet smukt, humøret højt og selskabet hyggeligt, specielt pga. to patriotiske eventyrere fra Jysk Rejsebureau.

lta_0273

Lesotho er verdens højst beliggende land (laveste punkt 1100m) og verdens eneste land med kun et naboland, nemlig Sydafrika. Selvom landet ligger midt i Sydafrika er det et selvstændigt land med eget styre. Deres økonomi er baseret på deres diamanter og deres export af vand til Sydafrika.

Lige inden vi kom ind i Lesotho skiftede vejen fra fin flisevej til grusvej med store sten og utilregnlige store huller. Det var et tydeligt tegn på, at Lesotho er et meget fattigere land end Sydafrika, omkring 40% af befolkningen lever under fattigdoms grænsen.

Hovedvejen igennem Lesotho

Hovedvejen igennem Lesotho

Længere fremme i en lille skurvogn var grænsekontoret. Det var syrealistisk at se en hest og rytter ved skranken, på vej til at krydse grænsen. Inde i skurvognen sad et par smilende damer og ønskede os velkommen til deres land, mens de gladeligt stemplede vores pas. Efterfølgende fortalte de os, at den lille grusvej videre ind i landet er hovedvejen igennem Lesotho, og herfra er der cirka 3 timers kørsel til nærmeste hotel.

Heldigvis skulle vi kun ind til nærmeste landsby (Mafika Lisiu) og besøge en skole. Den var til vores store ærgelse ferie lukket, men vi fik lov at være elever og sidde ved de små træborde, med minimalt plads til benene og en knivskarp 90 graders vinkel som rygstøtte, mens vi blev belært om Lesothos “day to day life” af en skolelære.

Lesotho klasse værelse

Indbyggerne i landsbyerne lever af hinandens afgrøder, og man deler hvad man har at spise og drikke, med alle. De har et system hvor de hejser flag for at fortælle andre om hvad de kan tilbyde. For eksempel betyder et rødt flag at man har forberedt mad med kød, et grønt flag at man tilbyder grøntsager og et hvidt flag signalerer at man har brygget majs øl. Det mest brugte transportmiddel er heste, selv politiet rider rundt på heste.

lta_0378

m-2

Det er dog ikke alle der har råd til en hest, så skulle man være så uheldig at blive syg, så er den nærmeste doktor 3½ time væk på gå-ben. Men hvis man tror på mere mellem himmel og jord, så er hekse doktorene til at finde i en hver lille landsby.

Vi var heldige at møde en af dem, en såkaldt Sangoma healer (tror navnet stammer fra San folket, som anses for at være de første indbyggere i den sydlige del af Afrika).

Vores guide inviterede os ind i Sangomaens lille runde lerhytte, og vi sad spændte og ventede på Sangomaens entré. Han trådte forsigtigt ind af døren i hans røde nederdel med klokker hængende alle steder, det var svært at holde masken, da alle klokkerne på hans beklædning lød som en mobil mini kirke der ringede ind til gudstjeneste. Om halsen bar han forskellige ting fra dyr, som beskytter ham mod sygdom og onde mennesker.

Vi fik hele hans historie, efterfølgende var jeg overbevist om at han ville spørge om penge, men eftersom han ikke gjorde det, så virkede det hele reelt nok – men stadig meget langt ude..

Sangoma healer

lta_0362

Sangomaen i fuld udrustning

lta_0373

Abehånden beskytter ham mod sygdom….

Lesotho turen bød også på en vandretur op til nogle gamle grotter, som for længe siden blev brugt af San folket som husly, når vejret var ustadigt. Tegningerne på væggene bevidnede om at de tilbragte lange perioder i grotterne. Heroppe fik vi frokost mens vi nød udsigten over det rå og uberørte land.

lta_0410

Vores guide var en ener og gav os rigtig mange brugbare informationer om landet. Blandt andet at i området vi besøgte er der store problemer med tyveri og smugling af køer, æsler, får og geder. Det er en katastrofe for en landmand at miste hans dyr, da det næst efter hans kone og børn, er hans kæreste eje. Det er en investering han har gjort sig, men han har ikke mulighed for at købe en forsiking som dækker hans tab. Smuglerne vandrer i dagevis med dyrene over bjergpasset, for at tjene en skilling på dem, på den anden side af grænsen.

lta_0334

Grænseovergangen tilbage til Sydafrika var den mest “easy going” vi nogensinde har oplevet. Paskontrolørerne kom ud af deres lille skurvogn og ville have taget selfies med os. Vi fniste og pjattede med dem. Det var så mærkelig en grænseovergang, at vi efterfølgende ikke forstod hvad der lige var sket.

lta_0425

Lesotho kom virkelig bag på os – på den gode måde. Normalt er vi ikke fan af arrangerede ture og prøver normalt at undgå de store turist fælder, men vi blev meget positivt overraskede over den her.

Det var ingen penge fælder nogen steder, folk var imødeommende og hele oplevelsen var meget autentisk og vildt speciel. Nok det tættest man kommer på at besøge et land, som stadig ligner det vilde vesten. Det er “one for the bucket list” for enhver eventyrlysten rejsenarkoman.

lta_0386

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *