Botswana – Den ultimative safari oplevelse!

Denne blog omhandler Chobe National Park, Moremi Game Reserve, Central Kalahari Game Reserve, Makgadikgadi Pans National Park og Nxai National Park!! Nedest i bloggen kan du læse om parkpriser, camping pladser, faciliteter m.m. 

Tryk her for at springe direkte til billedgalleriet!

Og for de læselystne, så lad os lige starte fra starten…

Selvkørende safari har på intet tidspunkt stået særlig højt på min bucket liste, jeg har altid tænkt at det var noget der skulle prøves meget senere i livet. Da fætter Jakob og Christine så meddelte at de havde planer om at komme og besøge os i Afrika, så var der ingen tvivl om at det var lige netop safari vi skulle på. Nu skulle det prøves!

Som de fleste sikkert ved så kan safari godt blive en dyr affære, og her vil jeg gerne understrege at efter 12 dage i den afrikanske bush med dyrelivet HELT tæt på, så er det ALLE pengene værd. Det er absolut en af de fedeste oplevelser jeg nogensinde har haft.

1. Chobe National Park 1 (11)

Men der er bare noget de ikke helt har forstået i Botswana, for de hegner slet ikke deres dyr ind. De får bare lov til at vandre rundt hvor de vil. Det er helt skørt. Vi kunne hurtigt foreslå en meget nemmere måde at se dyrene på, altså at hegne dem ind. Man kunne eventuelt også sætte skilte op med pile til hvor de forskellige dyr befandt sig, så man ikke skulle lede så længe. Samtidig med kunne man slavisk fodrer dyrene på bestemte tidspunkter, så man kunne få en masse larmende mennesker og skrigende børn tæt på dyrene mens de spiser, det ville nemlig være helt naturligt for dyrere!

Gode ideer er der nok af, men når alt kommer til alt, så er Botswana langt fra en zoologisk have. Her er der intet hegn der forbyder dyrene i at komme nogle steder, og de skal ikke vise pas hvis de vil over grænsen til Namibia eller Zimbabwe. Godt nok er der National Parker og Game Reservater, men intet af det er hegnet ind. Så man kan være ligeså heldig med at spotte liv, udenfor parkerne som indenfor.

Camping foregår i den vilde natur, og i mit 33 årige lange liv, med forældre der elskede at campere, både i ind og udland, har jeg altså prøvet lidt af hvert.  Men INTET slår at campere i den afrikanske bush. Det er for vildt og ubeskriveligt!

3. Khwai Community Camp 1 (107)

Her har vi besøg af elefanter på vores campingplads

Om dagen får man besøg af nysgerrige elefanter der krydser camp’en på vej til floden, flodheste spiser lystigt og højlydt af græsset i floden blot 10 meter fra en, og man hører historier om at en leopard har krydset nabo camp’en om morgenen. Om aftenen når man ligger i teltet hører man grene der bliver knækket af elefanter, løver der brøler (nogle gange lyder det som om de står nede for ende af teltstigen) og hyæner der griner skummelt i det fjerne. De oplevelser er noget helt specielt og kan ikke sammenlignes med noget andet på denne klode.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var sent ude med at planlægge vores tur, så vi var lidt bekymrede for om vi ville blive lukket ind i alle de forskellige parker, da man tilsyneladende skal have booket camping på forhånd. Vi havde ikke booket en eneste! Det var højsæson og alt inde i parkerne var optaget! Vi tog det med oprejst pande og mente selv at vi kunne smooth-talke samtlige mennesker ved indgangene til at lukke os søde europæere ind, og måske endda finde en campingplads til os, i den vilde ødemark.

Vi købte en håndfuld redbulls som vi planlagde at bruge som bestikkelse, hvis vi skulle løbe ind i problemer. Plan B var at Christine og jeg skulle trække i vores bikinier og håbe på det var en fyr der sad på park kontoret…

2. Xanakgiae Camp, Mababe 1 (2)

Klar parat, nu tager det fart

Chobe National Park

Vi startede vores 12 dages kør-selv safari tur i Kasane, hvor vi lejede en firehjulstrækker, med camping udstyr til 4 voksne. Fantastisk godt skruet sammen med to telte på taget, masser af plads til baggage, feltrationer, vand og gin. Vi kom lidt sent fra start, så vi havde desværre kun 2½ time til at se Chobe River front, et område der normalt tager 3-5 timer, på en normal, guidet, tur, så det blev en lidt hektisk tur. Chobe National Park har Afrikas største bestandighed af elefanter, ca. 55.000 af de majestætiske kæmper vandrer rundt i parken – og udenfor. Det var uvirkeligt, da vi så dem for første gang. På et tidspunkt stopper vi op, og vi er bogstaveligt talt omringet af elefanter. Vi kigger ud over floden, og gør et mislykkedes forsøg på at tælle dem. De var overalt!                                 1. Chobe National Park (112)

De to timer gik lynenes hurtigt, men var en rigtig god forsmag på, hvad der ventede os de næste mange dage, både mht. dyrelivet men også i forhold til vejforholdene. Vores bil var i en konstant gyngende rytme på de humplede veje og spændingen var høj når vi kørte igennem det varme løse dybe sand (det er værst om eftermiddagen, når solen har varmet det op i løbet af dagen).

1. Chobe National Park 1 (90)

Dagens udfordring

1. Chobe National Park (81)

Erik indsamler elefantbæ til optændning af bål om aftenen

Ved Muchenje campsite & cottages, lige udenfor Chobe, havde de heldigvis plads til at vi kunne campere. Om aftenen kunne vi sidde og høre hyænerne grine i det fjerne. Vi var alle overraskede over hvor komfortable både senge og telte var.

Næste morgen forsatte vi imod Savuti som har ry for at være en af de mest attraktive og spændende camping pladser i området.  På nettet står der at man skal booke campingplads lang tid i forvejen, da de ofte er bookede flere år frem. Det tog damerne i receptionen lidt tid, men de kunne godt finde plads til os, men da vi hørte prisen blev vi slået fuldstændig ud af kurs… $50 per person per nat, for at campere. Det var total overvurderet, og da specielt fordi vi ikke kunne se en dråbe vand i floden, og dermed tvivlede vi også på mængden af dyreliv i området. Så vi blev enige om at køre videre til Mababe gaten og ud af Chobe National Park.

Et par tyske campister gav os et nys om hvor vi måske kunne se en leopard, hvis den altså ikke havde flyttet sig fra træet, siden de fandt den. Eftersom alt er sandveje og vejskilte er et sjældent syn, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi, forstillet mig at vi kunne finde frem til leoparden. Men efter en lille times kørsel, kom vi rundt om et hjørne hvor Jakob for sjovt siger ”der er træet”. Han tror vidst ikke selv på det, men det går hurtigt op for os alle at, det er træét. Leoparden ligger ganske rigtigt oppe på den tværgående gren og slapper af. Det var et fantastisk syn.

1. Chobe National Park 1 (29)

Vi kørte af march ruten ud til Mababe gaten. Det er en lang, snørklet og tætbegroet vej.  Alle de lave træer var et tydeligt tegn på at der var masser af elefanter i området.

Vi besluttede os for at køre ned mod byen Mababe og forhåbentlig finde en campingplads dernede. Omkring 12-15 km syd for gaten fandt vi hele to campingpladser, Dijara og Xanakgiae. Det skal dog siges at ingen af dem er nævnt nogle steder på nettet eller i Lonely Planet. Valget faldt på Xanakgiae. Vi fik en plads tæt på floden, men campingfatter advarede os kraftigt om at nærme os den efter solnedgang, pga. de mange flodheste som kommer op og spiser græsset på bredden. Så vi brugte det meste af aftenen siddende tæt rundt om bilen, men Erik og Jakob skulle lige hen og lyse ned mod floden – og til deres store overraskelse stod der faktisk en flodhest der – i bunden af vores plads, og mæskede sig med græs. Helt fantastisk. Senere sad vi i timevis i vores telte og lyttede til alle de forskellige dyre lyde omkring os.

3. Khwai Community Camp (27)

Khwai Community Camp

Vi havde kun 1-2 timer til næste stop, nemlig den populære Khwai community camp. Så vi havde masser af tid til at tage på safari eventyr. Jo længere vi kom væk fra hovedvejen desto dårligere blev vejene! Vi fandt ud af at vi nok burde vende om, men landskabet og den utroligt smukke sø, indbød til en G&T pause. Vi parkerede 5 meter fra søen, kravlede ud af bilen og op på taget, og ventede spændt på at dyrelivet kom til os, mens vi nød udsigten og vores drinks.

DCIM107GOPRO

Umiddelbart efter spotter vi en elefant længere oppe bag buskene, den studerer vi lidt og snakker om det kunne være sjovt hvis den kom tættere på. Ud af buskene kommer der stille og roligt flere elefanter, der alle skal ned og drikke og bade i søen. På det her tidspunkt pumper adrenalinen rundt i kroppen, og følelsen af at man sidder sårbar og ubeskyttet i deres territorium er fuldstændig vanvittig. Det er det vilde Afrika. Der er elefanter på begge sider af os, nogle er langt væk, mens andre kommer ekstremt tæt på.

3. Khwai Community Camp (274)

Vi vænner os lidt til at de er der, og begynder at snakke igen. Pludselig fornemmer vi et løvebrøl bag os, men kan ikke se noget. Der bliver det lidt for spændende, så vi begynder at snakke om flugt metoder. Jeg ender med at hoppe ind af ruden og ned i bilen, for evt. at kunne starte bilen og komme væk i en fart. Da vi ikke hører det igen, bliver vi selvsikre nok til at blive hængende lidt endnu. Da vi efter et par timer efterlader det hidtil bedste G&T spot i verden, farer vi lidt vildt. Vi finder ud af at vi har kørt i ring, og må lige koncentrere os lidt for at finde ud til ’hovedvejen’ igen.

Vi gjorde den fejl at vi kørte hele vejen ind til Khwai kontoret, lige udenfor North gate, for at booke en campingplads, men skulle til vores store ærgrelse bare være kørt ind på pladsen og betalt om aftenen, når personalet kom og indkasserede penge. I Khwai kommer elefanterne helt tæt på, både pga. af deres nysgerrighed men også fordi de er vant til at der er mennesker i deres territorium. Da vi skiftede campingplads den ene dag, stod der allerede en elefant inde på pladsen hvor vi skulle campere, så er man altså ude i det vilde Afrika!

Vi fik parkeret bilen, de andre fik fundet bord og klapstole frem, mens pivskiden (mig) kravlede op på taget. Det føltes lidt mere sikkert. Der gik dog heller ikke mange minutter før de andre måtte op af stolene fordi en elefant kom gående direkte ind i vores camp. Den havde kurs direkte imod Christine og da den kom for tæt på rejste hun sig, lyden fra stolen skræmte den store Dumbo væk igen, og som tak for besøget gav den lige verdens største numsehat til os alle.

3. Khwai Community Camp 1 (27)

Ham fyren her kom lidt for tæt på

3. Khwai Community Camp (52)

Det var svært at koncentere sig om at skrive blog i de omgivelser

3. Khwai Community Camp (57)

Jakob face-to-face med Dumbo

3. Khwai Community Camp (235)

Om morgenen går vi ud på eventyr imod floden, her bliver vi lidt upopulære ved en safari guide, fordi man ikke må forlade ens camp eller biler. Selvom han ikke var fan af os, så fortalte han os alligevel, hvor vi kunne finde et par løver. Åbenbart kun 1 kilometer længere nede af floden end hvor vi havde sovet i nat. Ikke længe efter møder vi ikke kun én konge men hele to konger, som ligger og sunder sig efter en formentlig travl nat. Selvom både bil og vores snak må forstyrre dem, så ænser de os næsten ikke, de er fuldstændig iskolde. Det er for os et tydeligt tegn på at de er kongerne her.

Efter nogle sindssyge og uforglemmelige oplevelser i Khwai var det tid til at komme videre.

3. Khwai Community Camp (135)

3. Khwai Community Camp (87)

Moremi Game Reserve

Alle camping pladser var booket i Moremi, men til vores overraskelse fik vi hverken brug for red bulls eller bikinier for at komme ind på en dagsbillet. Vores held med at spotte dyr fra “the big five” stoppede lidt brat. Efter 6 timer i parken var vi vidst alle lidt skuffede over at vi ikke havde set mere, end vi havde. Men måtte så lige minde hinanden om at vi jo ikke var i zoologisk have, og det var jo det vi så godt kunne lide ved det.

4. Moremi Game Reserve (18)

Der var masser af action imellem de stribede heste

4. Moremi Game Reserve 1 (32)

Kuduer var der også massevis af

1. Chobe National Park (47)

De langhalsede kunne heller ikke gemme sig for os, men godt forsøgt!

Vi besluttede at køre hele vejen til Maun samme dag. Set i bakspejlet var det at køre fra Khwai, igennem Moremi og til Maun en rimelig lang distance at køre på en dag. Man bliver virkelig træt af at sidde og hoppe rundt i bilen så mange timer. I Maun var vi tilbage til civilisationen i et par dage, for at få tanket bilen op og handlet ind til anden etape af vores safaritur.

Central Kalahari Game Reserve

Det var nok det reservat jeg var mest spændt på at opleve. Det er det største og mest øde dyre reservat i hele den sydlige del af Afrika. Afstandene er enorme og her skal man virkelig forberede sig på at man er langt væk fra alt. Man skal sørge for at have nok benzin samt mad og vand til et par ekstra dage. Hvis noget skulle gå galt her, så er man på den, da der kun er meget få mennesker som besøger området. Til gengæld befinder man sig i et af de vildeste områder på Jorden, som oven i købet er kendt for sine mange store kattedyr. Vi besøgte den nordøstlige del af parken. Heldigvis for os var der ingen problemer med at få en campingplads, man finder sin campingplads ved hjælp af gps signaler.

2. Xanakgiae Camp, Mababe 1 (30)

Det er en nådesløs natur i Kalahari

Vi kørte ind til det lille vandhul ved Sunday Pans, for at spotte dyreliv. To store hanløver lå og sov under et træ, og det måtte vi erkende var både godt og skidt, for ingen andre dyr ville nærme sig vandhullet når de var der. Der holder et par andre biler, som giver os et nys om hvor vi måske kan finde et par geparder. Man skal virkelig have øjne i nakken og en god portion tålmodighed hvis man vil spotte dyr i Kalahari, så vi bliver hurtigt fan af at snyde lidt og spørge andre til råds om de har set noget. Vi finder de to geparder som vi uden de andres hjælp aldrig havde fundet!

6. Central Kalahari Game Reserve (189)

Vores campingsplads er den mest øde hidtil, så derfor er der ingen tvivl om at vi skal have gang i et bål, så vi kan holde dyrere på afstand. Vi har parkeret så tæt som muligt på det udendørs toilet, men trods det skal jeg alligevel ikke ud af sengen om natten, selvom min blære er ved at springe. De høje løvebrøl er en udmærket kur for at få styr på sit nattetisseri.

Tidligt næste morgen får vi med næsten lukkede øjne pakket bilen og teltene sammen, det kørte bare på rutinen. Alle vidste hvad de skulle og vupti så var vi afsted imod vandhullet for at se solopgangen og forhåbentligt en masse dyreliv. Der sidder vi så med 8 øjne fastlåst på den lille menneskelavet sø og venter. Og venter. Vi bliver lidt sultne og tænker at en af os lige skal gå om bag i bilen efter yoghurt og tilbehør. Der er jo ikke nogle dyr alligevel. Da vi lidt efter sidder og nyder vores morgenmad inde i bilen, kører der en anden bil op på siden af os og informerer os om, at der på den modsatte side af bilen løber 3 gepardunger rundt og jager sammen med deres mor. I den retning var der ingen af os der havde kigget. Dumt. Det var kun når de bevægede sig at vi kunne se dem, ellers var de jo virkelig godt kamuflerede.

Ham her var heller ikke nem at se

Resten af dagen bliver brugt på at køre ned og se den øde savanne, Deception Valley, hvor vi blandt andet ser de sjældne bred-øret ræve (bat-eared fox) og leder forgæves efter en løvefamilie med unger. Ved parkindgangen havde vi dagen forinden set på informationstavlen at løvefamilien skulle være i det område, men igen, det er jo ingen zoologisk have, så intet er sikkert.

Vi mister lidt tålmodigheden sidst på dagen og beslutter os for at køre ud af parken og overnatte. Vi overnattede på River lodge lige nord for Rakops. Det kan ikke anbefales, stedet er faldefærdigt og ucharmerende, men efter 12 timer i bilen orkede vi ikke mere.

Bred øret ræv, lyder altså ikke lige så godt som bat-eared fox

Makgadikgadi Pans National Park

Dagen efter en god portion G&T’s kører vi en time mere nordpå og besøger Tiaan’s camp i Khumaga, udelukkende for at få nogle informationer om Makagagikgadi Pans. Da vi ser stedet fortryder vi med det samme at vi ikke kørte den ekstra time dagen før. Ejeren er hjælpsom og sælger både camp’en og Makagagikgadi Pans godt til os, så vi beslutter os for at køre på eftermiddags safari, og derefter vende tilbage for at overnatte på hendes camp. Den lille færge som forbinder Khumaga med parken, har kapacitet til et køretøj af gangen og parkeringen tager længere tid end selve færgeovergangen.

Inde i parken krydser zebraer, gnuer og impalaer vores vej konstant og elefanter er der også utallige af. Det er helt surrealistisk.

1-2-mange zebra numser

Da vi når frem til et ’strech out point’ møder vi de første andre mennesker i parken. Et filmhold fra National Geographic. De har flere store biler, fyldt med det helt rigtige kameraudstyr, vi taler sikkert udstyr for flere hundrede tusinde kroner. To, lidt overlegne, amerikanske gutter står og snakker  imens de læner sig op af en af bilerne. 2 meter foran dem, sidder Jakob på hug og filmer med vores Sony videokamera til et par tusinde kroner… De kigger Jakobs vej, hvilket han fornemmer, men uden at vende sig mod dem, eller sænke videokameraet fra hans øje, siger han helt stille og roligt, med en ekstrem overlegen stemme: Have you guys seen this camera? Are you jealous!?  Herefter bryder vi alle 4 fuldstændig sammen af grin og det samme gør amerikanerne.

Efterfølgende fortalte os at de havde fået 1½ år til at optage en enkelt udsendelse om Botswanas National Parker. Som vi står og snakker lidt med dem, lyder der en masse larm fra zebraer og gnuer der farer op og ned af flodbredden et stykke længere oppe af floden, der er en røgsky af støv omkring dem og man får associationer til gnuernes flugt i løvernes konge.

Vi får igen et nys om et par løver, så vi kører endnu engang på løve jagt. Vi følger nogle af de få spor i det dybe sand, og da vi pludselig kører ned af bakken imod floden er det som om sporene forsvinder og hurtigere end man kan nå at sige ’4 tosser på safaritur’, sidder vi godt og grundigt fast. Dækkene begraver sig bare i sandet. På bedste overlevelses mannér stiger vi alle ud af bilen og ved hvad der skal gøres. Christine finder skovlen frem og begynder at grave dækkene fri, imens samler vi andre pinde og grene ind til at ligge ind bag hjulene, så vi kan køre op på dem. Vi lukker lidt luft ud af hjulene, for at de kan få bedre greb på det varme sand. Erik vinder hurtigt tjansen om at køre bilen, mens vi andre skubber det bedste vi har lært.

Det ser måske ikke så vildt ud, men forhjulene er godt begravet i sandet, og nærmeste “rigtige” vej er flere hundrede meter tilbage, samt op ad en stejl sandbakke.

Den skal virkelig ha’ noget “Rebecca” for at komme fri. Spændingen stoppede dog ikke der, vi skulle jo også lige op af den stejle bakke vi var kommet ned af, vel at bemærket var osse, at der ingen andre rigtige bilspor var, så det var tungen lige munden og så bare håbe på at vi ikke ville sidde fast eller støde på nogle store trærødder eller lignende på vej op. Det er aldrig kedeligt at være på kør-selv safari det er helt sikkert! Makgadikgadi parken var alt andet end skuffende, og klart den park hvor vi følte vi fik mest for pengene både i forhold til dyreliv, men også landskabsmæssigt.

Nxai Pan National Park

1½ times kørsel fra Khumaga ligger indgangen til Nxai Pan National Park. Vi har stadig ingen problemer med at komme ind i parkerne uden en campingplads reservation. Kun ca. 50 meter meter inde i parken kan vi se en bil, som bøvler med at komme fri af sandet. Så vi sørger for at lukke ekstra meget luft ud af hjulene inden det bliver vores tur. Parken er, udover dyrelivet, blandt andet kendt for dens store naturlige saltslette og de kæmpe baobab træer der vokser inde imellem de flade øde saltsletter.

Man følte sig meget lille på salt sletterne

Vi kører op til vandhullet, som er yderligere 40 min. væk, men jeg tror vi var ved at have fået nok af safari kørsel, for der var ingen af os der var specielt begejstret for at se hverken strudse eller elefanter længere. Det var som om vi var mættede for denne gang, og vi havde nok mest af alt brug for at slappe af og bearbejde de sidste mange dages vilde oplevelser. Vi satte derfor forholdsvis hurtigt kursen direkte imod byen Gweta. Her blev en afkølende tur i swimmingpoolen virkelig værdsat, og internettet udnyttet på det groveste.

Har aldrig set så støvet en elefant før

Surikat tur og flere saltsletter

Lodgen arrangerer dagligt ture ud til Makgadikgadi’s saltsletter, hvor man også besøger en surikat familie. Man kan godt selv køre turen, men muligheden for at se surikattene er så rimelig lille. Vi havde læst os frem til at surikattene var i hundredevis og at man sågar kunne ligge sig på jorden og så være omringet af dem. Det må siges at være en sand overdrivelse. Vi så en lille familie på 8 katte. Surikatte bruger det meste af deres liv i store underjordiske tunneller, og er kun oppe når de skal finde føde, vi var heldige at se dem i fuld gang med at finde morgenmad. De små katte er altædende, og selvom de ser søde ud, så kan de flå dødbringende kløer af skorpioner hurtigere end man kan nå at blinke.

Makdagikgadi saltsletterne er 3 gange større end Sjælland og dermed de næststørste i verden, kun overgået af Bolivia’s saltslette, som er på størrelse med hele Danmark. Der var salt og ødemark lige så langt øjet kunne række. Det var helt vildt fascinerende.

Med vores surikat tur færdiggjorde vi vores 12 dages safari, 3000km i alt. Nu var det tid til at få pakket alle vores ting sammen, drukket det sidste gin og få bilen gjort i stand til aflevering i Kasane den efterfølgende dag.

Det var sørgmodigt at vinke farvel til fætter Jakob og Christine, da de satte os af i Nata. De kørte videre op til Kasane med bilen og vi var “on the road” igen.

Lidt praktisk info:

Det er en god ide at planlægge sin tur i god tid, da campingpladserne i parkerne hurtigt bliver fuldt booket. Dog fik vi bevist at det er muligt at planlægge og finde en bil på 2-3 dage, men det er absolut ikke anbefalelsesværdigt.

De fleste biludlejningsfirmaer ligger i Johannesburg i Sydafrika, eller Windhoek i Namibia, så normalt forberedte turister lejer bilen et af de steder og kører til Botswana. En anden mulighed er at man betaler et leveringsgebyr for at få bilen afleveret i enten Kasane eller Maun, som er get-away byerne, når man tager på safari. Vi var ekstremt heldige at slippe for at betale leveringsgebyr på 8000Rand (4000kr), da AVIS allerede havde en ledig bil holdende i Kasane. Det var selvfølgelig ikke noget AVIS fortalte os, men ude i lufthavnen kunne vi se alle bilerne, og så måtte de jo indrømme at de havde et par biler holdende heroppe, og nårh ja så kunne vi godt slippe for at betale leveringsgebyret, når vi nu havde set biler holde derude. Lømler!

Det er rigtigt vigtigt at sørge for at man har en ordentlig gps samt kort for at finde rundt i parkerne. Skilte er ofte utydelige eller ikke eksisterende. En kikkert er et must, og en god stor kraftig lygte er også meget brugbar, når man i de mørke timer bliver nødt til at bruge det store afrikanske toilet.

Safari eller Botswana i det hele taget er ikke særlig backpacker venlig, det kræver at man har lidt ekstra penge på lommen, da både billeje, guidet ture, parkentréer og campingpladser er dyre. Men når det så er sagt så er det alle pengene værd plus det løse.

I Kasane boede vi på Kasane Self-catering som var det absolut billigste sted vi kunne finde til 622kr (920BWP) per nat.

Park entré er det samme i alle parker

81kr (120BWP) per person per dag

34kr (50BWP) for bilen

I Chobe National Park ligger Linyanti Tented camp, Ihaha Campsite samt Savuti Camp, som er blandt en af de mest populære.

Vest for Chobe National Park ligger Muchenje campsite & cottages til 81kr (120BWP) per person, med toilet, bad og pool. Tæt ved ligger Baobab Lodge og Buffalo Ridge Camp. Det tager cirka 3 timer fra Muchenje til Savuti Camp. Derfra er der små to timer til Mababe Gaten.

12-15 km. syd for Mababe Gate ligger Dijara og Xanakgiae, to små campingpladser som ikke er at finde på nettet. Xanakgiae koster 150kr (220BWP) per person og har toilet og badefaciliteter.

Khwai Community Camp, som ligger imellem Chobe og Moremi var et af de fedeste og dyreste steder vi boede, 203kr (300BWP) per person. Til den formidable pris var der absolut ingen faciliteter i form af toilet eller vand, men dyrelivet var det vildeste vi oplevede – og nok nogensinde kommer til. Når man kommer fra Mababe gaten er der et skilt med Khwai community camp/Seronga til venstre, følg vejen og slå camp op på en hvilken som helst fri plads. Om aftenen kommer campingfatter og indkassere penge.

Fra Khwai til North gate er der cirka en times kørsel. North Gate Camp i Moremi Game Reserve skulle tilsyneladende være en af de bedste camps, derudover er der Xakanaxa, Third Bridge og South Gate. Det tog os 6 timer at køre hele vejen rundt i parken fra North til South gate.                          Fra South gate til Maun er der små tre timer, på en forfærdelig vej.

Island Safari Lodge I Maun er både billigt og godt. Gode badefaciliteter, swimming pool, restaurant og baren for blot 55kr. (80BWP) per person per nat.

3 timer fra Maun ligger den nordøstlige indgang til Central Kalahari Game Reserve, Matswere Gate. Når man har kørt de cirka 100km langs hegnet ned til indgangen, er man ved at være godt træt af at køre ligeud. 22km nord for indgangen ligger Hyana camp, som er et perfekt sted at overnatte, hvis man vil rigtig tidligt ind i parken om morgenen. Afstandene i CKGR er enorme og der er ekstremt øde. Der er ingen vanddepoter i den her del af verden. Det tager et par timer for at komme ind til Sunday Pan vandhullet fra indgangen og endnu et par timer derfra ned til Deception Valley. I to dage opholdte vi os kun i det ”lille” nordøstlige område af parken og der var hundredevis af km2 vi ikke nåede at nærstudere.

I Rakops ligger der River Lodge, men er absolut ikke et sted at opholde sig, så kør hellere en time længere nordpå, op til Tiaan’s Camp i Khumaga. Det koster 75kr (110BWP) per person med bad, toilet, swimming pool, altan med udsigt over floden, restaurant og bar.

Færgen der forbinder Khumaga med Makgadikgadi koster 203kr (300BWP) t/r.

Khumaga ligger lidt over en times kørsel fra indgangen til Nxai Pan National park. Nxai kan sagtens køres på en dag hvis man kommer derind tidligt om morgenen.

I Gweta, boede vi på Gweta Lodge. 54kr (80BWP) per person. Men Planet Baobab er også et fint sted, bare knap så centralt.

Jeg har kun nævnt de campingpladser vi kender til. Der findes et stort antal lodges og resorts i parkerne, men dem har jeg ikke kigget nærmere på, da vi udelukkende ville bo i vores bil.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *